Endnu et udspil fra Christiansborg, der satser på økonomisk vækst som en mirakelkur på trods af klimakrisen.
Sådan lyder kritikken efter at regeringen i går præsenterede reformudspillet ”Danmark kan mere 1”. Målet med forslaget er ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) at få flere i arbejde og skabe tryghed og udvikling.
Derfor vil regeringen sænke dagpengesatsen for nyuddannede ledige, investere i uddannelse og forskning samt oprette tre nye klimavenlige erhvervsskoler.
Desuden vil ledige indvandrere på kontanthjælp blive mødt med et krav om arbejdspligt på 37 timer om ugen. På den måde skal den arbejdskraft, der er til rådighed, øges med 10.500 personer frem mod 2030.
Selvom udspillet først og fremmest skal øge arbejdsudbuddet, så er den underliggende dagsorden en blind tiltro til vækst, lyder analysen fra professor emeritus i økonomi Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.
”Vækst er i et klimaperspektiv en dødsensfarlig Bermuda-trekant. Man tænker, at folk bliver lykkeligere, hvis de kan æde, drikke, ryge og rejse mere. Samtidig er man fra statslig side glad for, at 40 procent af de stigende indtægter kommer i statskassen og kan bruges på skattelettelser eller velfærd, alt efter om du er blå eller rød. Og slutteligt er man bange for, hvilken utilfredshed, klimaindgreb kunne skabe i befolkningen,” siger han.
Arbejdets art har betydning
Det forklarer ifølge Jesper Jespersen, hvorfor skiftende regeringer hengiver sig til det samme ideal om vækst som en entydigt god ting.
Samtidig peger han på, at det er svært at være uenig i, at flere mennesker skal i arbejde.
”Men det er ikke lige meget, hvilket arbejde det er. Hvis vi på nogen måde vil afhjælpe klimakrisen, kan vi ikke bare forbruge og vækste grænseløst og håbe på, at en endnu ikke opfundet teknologi vil redde os i sidste ende,” siger han.
Professor emeritus Birger Steen Nielsen, der er tilknyttet center for arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet, peger på, at regeringen med reformen forsøger at imødekomme De Radikales og de borgerliges ønske om at øge arbejdsudbuddet.
”Det er et neoliberalt dogme, at hvis vi øger arbejdsudbuddet, så øges væksten, så på den måde er troen på vækst indlejret i udspillet. De unge akademikere skal være parate til at tage et hvilket som helst job med det samme, og udspillet adresserer ikke, at den nederste del af servicesektoren ofte har elendige arbejdsforhold,” siger Birger Steen Nielsen, der understreger, at forslaget ikke vil have den store betydning for væksten.
”Det er mere ideologisk. Man spiller en lille gruppe nyuddannede akademikere ud mod ’rigtige arbejdsløse’, der til gengæld skal have en højere ydelse de første tre måneder af deres ledighed,” siger Birger Steen Nielsen.
Tidligere vismand Christen Sørensen betragter først og fremmest det nye udspil som et forsøg på at skaffe arbejdskraft. Christen Sørensen afviser samtidig, at der er en modsætning mellem økonomisk vækst og hensyn til klimaet.
”Vækst og klimahensyn bliver nødt til at gå hånd i hånd. Klimaudfordringerne skal løses globalt, og vi får ikke den fattige del af kloden med på at begrænse væksten. Det bedste, vi kan gøre, er at komme af med de fossile brændstoffer. Derfor er det ekstremt vigtigt at påvirke EU til at gøre langt mere for klimaet. Danmark kan vise vejen, men vores udslip er så lille, at det ikke i sig selv ændrer noget,” siger Christen Sørensen.
Hos Dansk Industri betragter politisk direktør Emil Fannike Kiær diskussionen om vækst som interessant, men urealistisk.
”Man kan godt ud på de sene aftentimer snakke om, hvorvidt vækst er et mål i sig selv. Men virkelighedens verden er sådan, at der lige nu er en efterspørgsel på varer og ydelser. Og hvis vi i Danmark ikke leverer varer og ydelser, så er der nogle andre, der gør det. Hvis det er tilfældet, risikerer vi at gå glip af vækst og velstand,” siger han.
Han medgiver, at væksten skal spille sammen med en skærpet opmærksomhed på klimaet, men peger på, at der skal være balance mellem vækst og klima:
”Hvis man pisker danske virksomheder til at være endnu mere klimavenlige, end tilfældet er, så risikerer man, at de flytter deres produktioner til udlandet, hvilket ikke sænker udledningen af drivhusgasser. Vi ser det som en konkurrencefordel for Danmark at arbejde fornuftigt for den grønne omstilling – både politisk og i erhvervslivet.”