Prøv avisen

Kritik: Sårbare unge sættes under pres på robusthedscamp

I Slagelse Kommune tilbydes udskolingselever en ”robusthedscamp”, der skal gøre ikke-uddannelsesparate unge mere ansvarsbevidste og selvstændige. Den form for pædagogik har nogle klare faldgruber, mener ekspert

Da hun åbner konvolutten, støder hun sig straks på ordet ”robusthedscamp”. Det står skrevet i et brev fra Slagelse Kommunes ungdomsskole, der tilbyder forskellige intensive forløb til de unge i løbet af foråret.

Men som forælder til en pige i 6. klasse er Nana Hauge, der til daglig er valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg, bekymret for, at fokus på de unges robusthed vil være symptombehandling af de udfordringer, datterens generation rigtignok har.

”Det er måske en korrekt analyse, at vi har en generation af unge, der har svært ved at stå imod omverdenens forventningspres, men når vi som løsning så bare vælger at sende dem på en camp, hvor de skal lære at blive mere robuste, placerer vi ansvaret for at klare presset hos det enkelte barn,” siger Nana Hauge.

På robusthedscampen skal de unge gennem for- skellige fysiske aktiviteter blive mere selvstændige og ansvarlige.

”Grundtvig talte jo også om at gøre mennesker livsduelige eller ’at lave hele mennesker’. Men det var ved at have en bevidsthed om at være en del af noget større. Jeg vil jo sige, at robusthed – eller livsduelighed – bør være et produkt af denne selvforglemmelse. Det er frugten af en bevidsthed om, at man er uundværlig i en familie eller i et andet fællesskab – og altså det modsatte af, hvad de unge her bliver opfordret til,” siger hun.

Det er som udgangspunkt fornuftigt at forsøge at forbedre de unges trivsel, siger Marie Arnbjørn, specialkonsulent i børn og unge ved Center for Mental Robusthed.

”Men jeg er forundret over, at institutionen kalder den slags pædagogik for en robusthedscamp. Den slags aktive overlevelsesture er heller ikke understøttet i nogen form for evidens inden for forskningen i robusthedsudvikling. Det kunne jeg godt blive lidt bekymret for. For hvis den enkelte unge, der i forvejen er sårbar, fejler, når hun eller han prøver sine grænser af, kan det risikere at have den modsatte effekt end mestringsoplevelser. Så er det nederlag noget, man vil huske på lang sigt. Til gengæld er der mange andre indsatser, der er nødvendige, hvis man ønsker at styrke de unge – for eksempel at arbejde med, hvordan man forstår udfordringer og positive fællesskaber,” siger Marie Arnbjørn og tilføjer, at det også er politiske beslutninger, der presser de unge i form af tests, fremdriftsreformer og karakter-belønning ved hurtig start på videregående uddannelse.

For UngSlagelse handler robusthedscampen netop om at få de unge, der ikke er uddannelsesparate, eller som har brug for at forbedre deres sociale og personlige kompetencer, til at blive ”gode til livet”, lyder det fra Hanne Mejlstrøm, souschef hos UngSlagelse.

”Vi har faktisk brugt ordet robusthed på ungdomsskolen i mange år – også før det blev negativt ladet og udskældt. De unge får nogle redskaber til at håndtere eventuel stress og andre udfordringer i hverdagen,” siger hun.

For eksempel kan de unge komme ud for en øvelse, hvor de skal rapelle 30 meter ned. Motivation fra lærerne er her vigtig for at hjælpe den unge med at opnå succes i en eller anden grad, for- klarer hun. For det er ikke alle, der evner samtlige aktiviteter.

”Med afsæt i fire fokuspunkter – positivitet, omsorg, respekt og tillid – har lærerne en konstruktiv snak med den unge om, hvorfor hun eller han slog bak ved en af udfordringerne. Vi får løbende meget positiv respons fra elever, forældre og lærere om, at de efter forløbet bruger de redskaber, de har fået, til at ændre deres liv,” siger hun.

Men er det de unge, der skal laves om på, fordi der er et forventningspres om for eksempel uddannelses- parathed?

”I dag rammes flere og flere unge af forskellige psykiske udfordringer. Så ja, der er et stort pres på den enkelte, men det kan vi som en lille ungdomsskole desværre ikke gøre noget ved. Det, vi kan gøre, er at hjælpe de unge ved at give dem nogle konkrete redskaber, som vi har set har virket for rigtig mange i vores tre afholdte forløb,” siger Hanne Mejlstrøm.