To år efter, at det såkaldte kontanthjælpsloft blev indført, konstaterede landets statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går i sin tale ved Folketingets åbning, at de fleste børn i Danmark har det godt.
”Når man ser på Danmarks unge, er det svært ikke at være optimist på Danmarks vegne. For de fleste børn i Danmark har det godt. Men ikke alle. Alt for mange får stadig ikke den tryghed, som de har fortjent,” lød det blandt andet fra talerstolen.
På talerstolen blev der dog ikke nævnt et ord om det såkaldte kontanthjælpsloft, der har ramt tusindvis af danske børn. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i dag opfordrer 20 humanitære organisationer regeringen til at genoverveje kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft den 1. oktober 2016.
Loftet har betydet, at familier har mistet op til 3000 kroner om måneden, og i nogle tilfælde har de lavere sociale ydelser medført en halvering af familiens indkomst. Den udvikling rammer ifølge Beskæftigelsesministeriets seneste tal fra 2017 62.000 fattige børn, og det er en stigning på 18.500 børn i forhold til året før. Ifølge ministeriets beregninger har en børnefamilie på fire, der er ramt af de beskårede sociale ydelser, 23.600 kroner om måneden til at dække alle udgifter inklusive husleje.
Mødrehjælpen, der er en af de 20 organisationer, får et stigende antal henvendelser fra enlige forsørgere.
”Det er familier, der har så få penge, at de ikke har råd til at købe flyverdragter til børnene. Den pressede økonomi presser familierne meget hårdt rent psykisk. Vi mener, at politikerne i første omgang burde ophæve kontanthjælpsloftet for børnefamilier,” siger direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.
Regeringen mener, at kontanthjælpsloftet giver forældre et incitament til at komme i arbejde, og en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet har vist, at de lavere sociale ydelser har fået 600 kontanthjælpsmodtagere i job eller under uddannelse.
”Den effekt er så begrænset, at det ikke kan retfærdiggøre, at børn vokser op i fattigdom. Mange af familierne har brug for en social indsats for at komme videre, og det er afgørende, at der er ro på familiens økonomi. Statsministeren har i sin åbningstale til Folketinget nævnt regeringens planer for at styrke dagtilbuddene, men der mangler en anerkendelse af, at økonomien er helt afgørende for, at de dårligst stillede familier kan komme videre,” siger Ninna Thomsen.
Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Social Udsatte, fremhæver, at diskussionen om børnefattigdom fylder alt for lidt i samfundsdebatten.
”Der eksisterer en vis form for velfærdsblindhed. Vi tror, vi har et finmasket socialt sikkerhedsnet, men det er ikke virkeligheden i dag. Samtidig smuldrer solidariteten og sammenhængskraften lidt i disse år. Vi ved fra en undersøgelse på Aarhus Universitet, at børnefattigdom er et regulært benspænd for fremtiden. Regeringen har en tro på, at det virker at skære ydelserne ned, men der skal tænkes anderledes, hvis vi vil hjælpe de mest udsatte,” siger Jann Sjursen.
John Andersen, sociolog og professor på Roskilde Universitet, mener også, at samfundsdebatten vender det blinde øje til den stigende børnefattigdom. Han peger på, at børnefattigdom i dag diskuteres på et individniveau og ud fra, hvad eksempelvis den enkelte burde gøre for at undgå at leve i fattigdom.
”Det hæmmer den diskussion, som medier, organisationer og politikere bør have om de strukturelle årsager til og konsekvenserne af børnefattigdom. Fra politisk hold har det seneste regeringsskifte medført, at der nærmest ikke er blik for de strukturer i samfundet, der skaber fattigdom,” siger John Andersen og nævner også afskaffelsen af fattigdomsgrænsen i 2015, som den nuværende regering stod for.
Venstres socialordfører, Martin Geertsen (V), er uenig i organisationernes kritik:
”Jeg mener ikke, at vi skal slække på kontanthjælpsloftet, og generelt har vi helt fornuftige overførselsindkomster i det her land, der er rimelige i forhold til de mennesker, der kommer i arbejde, og som ikke mindst er nødvendige for at skabe incitamenter til at få folk fra offentlig forsørgelse og ud i arbejde.”
Så det er rimeligt, at det skal ramme børnene, at forældrene skal i arbejde?
”Det er rimeligt, at der er et loft over, hvad en familie kan modtage i passiv overførselsindkomst,” siger han.