I en gennemsnitlig folkeskoleklasse, hvor der går børn i alderen 11 til 15 år, vil omkring hvert femte barn ifølge Sundhedsstyrelsen vise tegn på dårligt mentalt helbred. En af årsagerne til børnenes mistrivsel er stress, hvor selve skolegangen kun er en af årsagerne.
Nu skal en ny bevilling til Dansk Center for Mindfulness være med til at afhjælpe problemet med de stressede børn. Centeret, der hører under Aarhus Universitet, har fået 12,5 millioner kroner af regeringens satspuljemidler til at uddanne lærere og pædagoger, som til dagligt arbejder med børn og unge, i mindfulness. Kurserne skal sikre, at fagpersonalet bliver bedre rustet til at håndtere stress, ensomhed og lavt selvværd hos eleverne.
”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress, og det kan forbedre relationer, som er det allervigtigste for vores mentale sundhed. Når man har en god relation til sig selv, er det nemmere at have gode relationer til andre,” siger Lone Overby Fjorback, overlæge, ph.d. og centerchef på Dansk Center for Mindfulness.
Ifølge Lone Overby Fjorback kan det have stor positiv effekt, når elever i dagligdagen møder lærere og pædagoger, der er uddannede i teknikker inden for mindfulness.
Øvelserne kan eksempelvis være koncentrations- og nærværsøvelser, som skal lære børnene at komme i kontakt med deres tanker, følelser og sanser.
Men spørgsmålet, flere rejser, er, om mindfulness skal ses om en kur, der kan komme problemet med børns stress og mistrivsel til livs, eller om det snarere er symptombehandling af et større problem.
Stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson er generelt skeptisk overfor mindfulness og sammenligner bevillingen med, at man giver tilskud til at tage hovedpinepiller. Problemet med både mindfulness og hovedpinepiller er, at det fjerner fokus fra de problemer, man i stedet burde løse, siger han.
”I stedet for, at man forsøger at forbedre det miljø, der giver stress, forsøger man at fjerne problemet med smertelindring,” siger han.
Han peger desuden på, at man ikke skal være blind for, at mindfulness er dybt inficeret af buddhismen, og han hæfter sig ved, at buddhismen generelt set sniger sig mere og mere ind i dansk kultur.
”Det er bekymrende, at man inden for universitetsverdenen forsøger at maskere buddhismen som et sundhedsfagligt anliggende,” siger han og undrer sig over, at folkekirken ikke i højere grad har markeret sig i forsøget på at gøre opmærksom på det forhold. Han mener, at kristendommen er et bedre afsæt for at hjælpe eleverne, da de genkender den fra vores kultur, ”hvis der overhovedet skal blandes religion ind i det”, siger Einar Baldursson.
Hos Danmarks Lærerforening så man også hellere, at der blev taget hånd om de grundlæggende problemer, som giver nogle elever stress, siger Bjørn Hansen, der er formand for organisationens uddannelsespolitiske udvalg.
”Man har lavet en folkeskolelov, hvor der er en række tests, eleverne skal igennem, og der er en meget lang skoledag, som betyder, at de bliver trætte. Det er klart, at det kan være med til at stresse børnene,” siger han. Han afviser dog ikke, at mindfulness kan spille en positiv rolle for elevernes trivsel i klasserne her og nu.
Centerleder Lone Overby Fjorback mener ikke, at det er landets politikere, der skal have skylden for, at en stor gruppe børn går rundt med et dårligt mentalt helbred. I stedet skal børnene lære at mærke, hvad der foregår inde i dem selv.
”Vi er enormt privilegerede i Danmark, så jeg har svært ved at købe ideen om, at det skulle være politikernes skyld, når børn bliver stressede,” siger hun.
Hun mener, der er en tendens til, at man meget gerne vil pege på en masse udefrakommende årsager til stress og skyde skylden på alle mulige andre. Men langt hen ad vejen opstår årsagerne til stress inde i det enkelte menneske. Og ofte som følge af vores kultur, mener hun.
”Det, der sker i det enkelte menneske, er meget afhængigt af den kultur, mennesket befinder sig i. Der er noget ved den vestlige kultur, som bevirker, at mange har det dårligt. Men kultur er altid under forandring, og det er muligt at ændre kulturen, så flere trives,” siger hun.
Som eksempel peger hun på mobiltelefoner som en af årsagerne til, at børn kan få det sådan med sig selv, at de bliver stressede. Det skyldes, at det store indtog af elektronik har gjort det sværere for os at have relationer til andre mennesker, siger hun.
Per Schultz Jørgensen, der er professor i psykologi og børneforsker, fremhæver også vores kultur som årsag til stressede børn og peger især på det, han kalder det individualiserede præstationssamfund. Han synes, at bevillingen er en god idé, da eksempelvis åndedrætsøvelser kan være med til at reducere og bekæmpe stress.
Han betoner dog samtidig, at mindfulness ikke kan stå alene, da det er vigtigt, at børns trivsel ikke udelukkende bliver gjort til en individuel ting, men at man også har et blik for fællesskabet.
”Det er for mig at se afgørende, at et sådant projekt suppleres med arbejdet med at skabe normer og værdier for fællesskabet i en klasse. Så man udvikler en forståelse blandt børnene for, hvordan man omgås og har det med hinanden,” siger Per Schultz Jørgensen.
Han påpeger, at hvis man ikke samtidig gør en indsats for at styrke klassens fællesskab, ender mindfulness nemt med at blive symptombehandling, der ikke tager fat om den individualisme, han ser som roden til stress og mistrivsel. Men ifølge Lone Overby Fjorback er det dem, der er børn og unge nu, som i fremtiden kommer til at løse de problemer, vi skaber i dag:
”Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente og håbe på, at en uheldig kultur ændrer sig selv,” siger Lone Overby Fjorback.
Det er planen, at Dansk Center for Mindfulness over en treårig periode skal uddanne mellem 250 og 260 lærere og pædagoger i mindfulness.