Fagbevægelsen er utilfreds. Et stort flertal i befolkningen er utilfredse. Oppositionspartierne er utilfredse. Biskopperne er utilfredse.
Regeringens forslag om at afskaffe store bededag som helligdag og fridag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret har fået kritik fra mange fronter og af mange forskellige grunde.
Nu får forslaget, som fremsættes i Folketinget i morgen, tirsdag, også kritik for at være med til at øge uligheden i samfundet.
Bent Greve, som er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, påpeger, at regeringens forslag er ulighedsskabende på i hvert fald to punkter. Dem, som i forvejen har en høj indkomst, kan nemmere købe sig til at holde fri en anden dag.
”Det er der dog ikke vanvittigt mange, som gør. Men teoretisk set er det med til at øge uligheden,” siger han.
”Det ulighedsskabende ligger nok i højere grad i, at de, der i dag får helligdagsbetaling for at arbejde på store bededag, i fremtiden vil få en mindre kompensation for deres arbejde den dag. Det rammer skævt, fordi det rammer hårdest hos lav- og mellemindkomstgrupperne, som oftere end folk med høje indkomster arbejder på helligdage. Det drejer sig for eksempel om folk inden for sundheds- og plejesektorerne, restaurationsbranchen, butiksansatte og buschauffører,” siger han.
Afskaffelsen af store bededag er en væsentlig grund til, at historiker og samfundsforsker Michael Böss tidligere på måneden meldte sig ud af Socialdemokratiet. Regeringens forslag tager nemlig ikke hensyn til hverken folkekirken, den danske model eller familiernes trivsel. Og så har forslaget en social slagside, mener Michael Böss.
”Forslaget favoriserer i den grad dem, som har et meget fleksibelt arbejdsliv, og vender på den måde bunden nedad. Regeringen ser bort fra den livsform og de meget faste arbejdstider, som en stor del af Socialdemokratiets egne vælgere har, hvor man ikke bare kan flytte rundt på sine fridage efter forgodtbefindende,” siger han.
Michael Böss mener, at bededagsforslaget sender det samme signal til lønmodtagerne, som den tidligere S-regering sendte under coronakrisen til landets sygeplejersker: at de skal ofre sig og yde mere uden nødvendigvis at blive belønnet på anden vis. Han mener, at Mette Frederiksen gambler med hele den socialdemokratiske fortælling og partiets sociale profil, som bragte hende til magten i 2019.
”De grupper, som bliver berørt af denne lovgivning, er partiets traditionelle vælgergrupper. Man kan spørge sig selv, hvor længe Socialdemokratiet kan holde til at negligere deres ønsker ved i stigende grad at appellere til den øvre middelklasse,” siger Michael Böss.
Dennis Nørmark, borgerlig debattør og forfatter til flere bøger om det danske arbejdsmarked, finder også bededagsforslaget ulighedsskabende.
”Det kan der ikke være meget tvivl om. Hvis man er velhavende, kan man købe sig til en anden fridag og arbejder ofte i funktioner, hvor man kan tilrettelægge en del af sin egen arbejdstid. Hvis man kører bus, passer børn eller fileterer fisk på en fabrik, har man ikke nødvendigvis den mulighed,” siger han.
Socialdemokratiets nyvalgte folketingsmedlem Frederik Vad siger om kritikken af bededagsforslaget:
”Når man laver forandringer på arbejdsmarkedet, er erfaringen, at dem med mange penge og stor grad af fleksibilitet nok skal finde en vej rundt om det,” siger Frederik Vad, der ikke ønsker at svare på, hvordan det i givet fald stiller resten.
Frederik Vad, er bededagsforslaget udtryk for god socialdemokratisk politik?
”Forslaget om bededag er et fælles forslag og ikke et partipolitisk forslag fra nogle af de tre regeringspartier. Det er udtryk for det, de tre partier kunne blive enige om for at få et regneark til at gå op,” siger Frederik Vad, der mener, at regeringsgrundlaget som helhed rummer mange socialdemokratiske elementer.
Ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter fra 23. januar står regeringspartierne – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – til en tilbagegang på 6,9 procentpoint sammenlignet med valgresultatet den 1. november. Socialdemokratiet går 3,4 procentpoint tilbage.