Prøv avisen

Forbrugerrådet Tænk: Tiltag mod kviklån har været nyttesløse

Google lovede i 2016 at bandlyse reklamer for kviklån med høje omkostninger og en tilbagebetalingsfrist på under to måneder, mens Forbrugerombudsmanden sidste år strammede op på kravene til låneudbydernes kreditvurderinger af lånere. Men tiltagene har været uden effekt, lyder kritikken. Foto: Nikolai Linares

Kviklånsbranchen vokser, og der er de seneste år taget flere initiativer for at undgå, at danskerne ryger i gældsfælden. Men de har været uden effekt, lyder kritikken. Erhvervsministeren er på vej med flere tiltag

”Få det første lån gratis!”, og ”Lån trods RKI (gældsregister for dårlige betalere, red)”.

Sætninger som disse ser man både på internettet og i busser landet over. De kommer fra kviklånsvirksomheder, der udbyder lån med kort udbetalingsfrist, men til gengæld med høj rente. De hurtige lån sætter folk i gæld, og man indførte fra politisk hold sidste år en betænkningspause på 48 timer, fra man optager et kviklån, til pengene udbetales.

Ligeledes lovede Google i 2016 at bandlyse reklamer for kviklån med høje omkostninger og en tilbagebetalingsfrist på under to måneder, mens Forbrugerombudsmanden sidste år strammede op på kravene til låneudbydernes kreditvurderinger af lånere.

Men tiltagene har været uden effekt, lyder kritikken. Virksomhederne snor sig uden om reglen om 48 timers betænkningstid ved at lave en slags kassekredit, således at de stadig kan udbyde hurtige lån, ligesom en hurtig Google-søgning frembringer adskillige kviklånstilbud fra en lang række firmaer.

Det er stærkt problematisk, mener Morten Bruun Pedersen fra interesseorganisationen Forbrugerrådet Tænk, hvor han er seniorøkonom med kviklån som fagområde.

”Som reglen om 48 timers betænkningstid ser ud nu, har den ingen effekt. Virksomhederne omdefinerer deres produkter. Så den rammer fuldstændig ved siden af,” siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

”Og Google havde en idé om, at de ville forbyde de her reklamer. Det synes jeg nu ikke vi har set noget til. Hvis du søger på Google, bliver du nok nærmest kontaktet af virksomheder bagefter, fordi de kan se, at du har været inde at søge på det,” siger Morten Bruun Pedersen.

Heller ikke virksomhedernes forpligtelse til at lave en grundig kreditvurdering for at sikre, at låneren kan betale tilbage, bliver der levet op til, mener man hos Forbruger- rådet Tænk.

”Man kan undre sig over, hvorfor en virksomhed låner penge ud til nogle, der ikke kan betale tilbage. Men det er, fordi de så måske kan låne ud igen og dermed få indtjening igennem rykkergebyrer,” siger han.

En undersøgelse fra Dansk Kredit Råd fra april viser, at markedet for de digitale lån er i hastig vækst. Og Carsten Tanggaard, professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for Penge- og pensionspanelet under Finanstilsynet, genkender billedet af, at flere virksomheder sniger sig uden om reglen for betænkningspausen. Ifølge ham er der tale om et samfundsproblem, som kan ”ødelægge menneskers liv”.

”Der er ikke nogen, der tager skade af én gang i sit liv at låne 2000 kroner til en høj rente, betale tilbage og aldrig tage sådan et lån igen. Det er stadig fjollet, men det er ikke noget, man kommer i problemer af. Problemet er, at hvis man ikke har 1000 kroner i dag og ikke kan skaffe pengene, kan man heller ikke skaffe dem om tre måneder. Og så får man det, man kalder serie-kviklån, hvor det ene lån simpelthen afløser det andet. Så bliver de årlige omkostninger i procent lige pludselig et meget relevant tal at se på. Det eksploderer fuldstændigt, hvis man ikke passer på,” siger Carsten Tanggaard.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er på vej med tiltag. Blandt andet en arbejdsgruppe, der kigger på at ændre kravet om betænkningsperioden på 48 timer, således at virksomhederne ikke længere kan sno sig udenom. Samtidig vil han lægge virksomhederne under Finanstilsynet, så de kan holdes under opsyn på samme måde som banker.

Morten Bruun Pedersen siger, at han skal have kigget forslagene grundigt igennem, men at der er gode takter.

”For vi må jo erkende, at den digitale gældsindustri vokser kraftigt i øjeblikket,” siger han.

Carsten Tanggaard er dog skeptisk over for, om en udvidelse af kravet om betænkningsperioden kan lade sig gøre i praksis.

”Problemet er, at vand løber nedad, og møder det modstand, løber det udenom. Derfor vil der være et element af, at man skal være mere kreativ end dem, der forsøger at komme uden om forhindringerne, og jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Det kræver i hvert fald en grundig overvejelse,” siger han, mens han er mere positiv over for, at låneudbyderne lægges under Finanstilsynet.

På den måde kan kontrollen skærpes, så man sikrer, at låneudbyderne foretager grundige kreditvurderinger. Også et reklameforbud, som blandt andre Socialdemokratiet tidligere har foreslået, kan være en vej frem, mener Carsten Tanggaard.

Hos Digitale Långivere, der repræsenterer en lang række låneudbydere, afviser tals-person Christina Trauboth, at der er behov for yderligere regulering, når det for eksempel gælder betænkningspausen på 48 timer. Hun kan ikke følge kritikken fra Forbrugerrådet Tænk.

”Nej, det kan jeg faktisk ikke. 48-timersreglen har virket. Men der er efterspørgsel efter korte kreditter og forskellige lån til forbrug. Hvis Forbrugerrådet vil forbyde al form for långivning, hvor kreditvurderingen er forholdsvis hurtig, bør det jo også gælde de langt mere omfattende store forbrugslån, som man kan optage på et øjeblik i forskellige butikker og i bankerne. Det er størrelsen på gælden, der bliver til et problem for den enkelte låntager, ikke hvor gælden stammer fra. Digitale Långivere stod i 2017 for 201.389 lånesager, hvilket svarer til cirka en procent af det samlede årlige udlån i Danmark. Heraf endte omkring to procent i fogedretten. Langt de fleste betaler altså deres lån tilbage til tiden, og kundetilfredsheden er stor,” skriver Christina Trauboth i en mail til Kristeligt Dagblad.

”En yderligere udvidelse af 48-timersreglen vil ikke have nogen effekt efter vores mening. Til gengæld mener vi, at et nationalt gældsregister drevet i offentligt regi er en god idé. Det er jo selve størrelsen på gælden, der kan sende låntagere i uføre, og derfor vil det være en ægte styrkelse af reguleringen og en ægte hjælp til dem, der er på vej til at optage for meget gæld.”