Kritik: Undervisningsbog om islam fordrejer Muhammedkrisen og angreb på Krudttønden

En ny undervisningsbog får kritik for at give et fortegnet billede af Muhammedkrisen og terrorangrebet på Krudttønden. Undervisningsbøger bør tone rent flag, mener gymnasielærere

Den nye undervisningsbog er blandt andet blevet kritiseret for at skrive, at motivet bag Omar El-Husseins terrorhandlinger i 2015 ikke kendes.
Den nye undervisningsbog er blandt andet blevet kritiseret for at skrive, at motivet bag Omar El-Husseins terrorhandlinger i 2015 ikke kendes. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er ikke hver dag, at en undervisningsbog til landets ungdomsuddannelser bliver genstand for offentlig debat. Det er imidlertid blevet tilfældet for bogen “Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror”, som er skrevet af Iman Hassani, cand.mag. i historie og engelsk og lektor på Falkonergårdens Gymnasium i København.

Kritikken er affødt af en debat på sociale medier og en ét-stjernet anmeldelse i Berlingske, hvor historiker Bent Blüdnikow skriver, at Iman Hassani giver et “ensidigt billedet af kulturmødet på muslimske præmisser”, og at hun er “repræsentant for yderliggående synspunkter”.

Det gør han blandt andet med henvisning til hendes tolkninger af Muhammedkrisen, som hun omtaler “Tegningskrisen“, og beskrivelsen af angrebene på Krudttønden og Københavns Synagoge i Krystalgade. Mens Anders Breivik omtales som “højrenational ekstremist”, står der blandt andet om Omar El-Hussein, at “hans motiv bag gerningerne kendes ikke”. 

Samfundsfagslærer på Lemvig Gymnasium Stefan Agger siger, at det ikke er unormalt, at temabøger om kontroversielle emner – for eksempel klima, køn og indvandring – har en politisk slagside. Selv ønsker han kun at benytte sig af fagbøger, som er tilstræbt objektive, og han vil derfor ikke gøre brug af Iman Hassanis bog i undervisningen.

“Hvis jeg vil have tendens i undervisningen, vil jeg finde artikler med en klar afsender. Hvis vi skal læse en tekst med et konservativt budskab, vil jeg finde en artikel eller debatindlæg, som er skrevet af en konservativ politiker eller meningsdanner, så eleverne ikke er i tvivl om personen ståsted. I dette tilfælde synes jeg, at det bliver for uigennemskueligt. Det bliver svært for eleverne at håndtere, hvis de nu også i grundbøgerne skal til at afkode, om afsenderen synes, de skal mene noget bestemt,” siger Stefan Agger.

Karen Larsen, der underviser i religion og historie på Frederiksberg VUC og STX i København, er ikke afvisende over for at bruge bogen i sin undervisning, men det vil i givet fald ikke være som fagbog, men som partsindlæg. Når hun tidligere har undervist i for eksempel Muhammedkrisen, har hun brugt tekster med klare afsendere.

“Jeg har ofte brugt en tekst fra Politiken, hvor Jyllands-Posten og danskerne bliver beskyldt for at være islamofober og racister, og så har jeg brugt en artikel fra historiker Bent Jensen, som omvendt hylder Jyllands-Posten og omtaler Muhammed som en stratenrøver,” siger Karen Larsen.

Hun foretrækker den slags tekster, fordi undervisningsbøger inden for visse emner ofte ender med at være præget af forfatterens overbevisning.

“Jeg er for eksempel blevet pålagt at bruge noget bestemt materiale til at undervise i vikingetiden, hvor ‘slave’ er erstattet af udtrykket ‘slavegjort’, som jeg personligt synes er et ideologisk udtryk. Der står også, at vikingetidens kvinder havde bedre forhold, inden kristendommen kom til. Det er der altså delte meninger om, vil jeg sige. Det er i de situationer, hvor man som lærer skal undervise med åbne øjne og kunne italesætte, at selvom bogen skriver det her, så findes der også andre holdninger,” siger Karen Larsen.

Kristeligt Dagblad har også været i kontakt med flere lærere, som giver udtryk for, at de har tænkt sig at benytte bogen i deres undervisning, men ingen har haft lyst til at stille op til interview. 

Thomas Hoffmann, der er professor i islam på Københavns Universitet, mener, at konspirationsteorier har en særlig udbredelse i den muslimske verden, som smitter af på muslimske miljøer i Europa. I den mest ekstreme ende af skalaen finder for eksempel historien om, at den svenske stat bortfører og tvangsfjerner muslimske børn, hvilket tidligere på året førte til demonstrationer foran Rigsdagen. 

"I den mere moderate og intellektuelle ende af skalaen finder vi de her pseudo-kritiske analyser om, at vi i virkeligheden ikke kender for eksempel Omar El-Husseins motiv, men at han måske bare var socialt forstyrret. Der er ofte en meget forceret skepsis over for myndighedernes vurderinger og pressens formidling, som i sagen om Omar El-Hussein ikke passede med alle indicierne: At han erklærede troskab til Islamisk Stat, at han var under opsyn af PET og hele hans religiøse vækkelse i fængslet. Sådan nogle ting ser man helt bort fra eller nedtoner,” siger Thomas Hoffmann, der mener, at det vidner om en udbredt tilbageholdenhed med at adressere de religiøse komponenter i militant islam. 

Kristeligt Dagblad har foreholdt kritikken for forlaget Frydenlund, der har udgivet bogen. Forlaget er blandt andet blevet spurgt, om det er korrekt at skrive, at "hans (Omar El-Husseins, red.) motiv bag gerningerne kendes ikke". I et skriftligt svar oplyser presseansvarlig Vibe Skytte, at forlaget regner med, at forfatterne har belæg for deres argumenter.

"Det går vi også ud fra, at Iman Hassani har i forhold til ovenstående sætning. Vi har i hvert fald på ingen måde haft grund til at tro andet hverken i produktionsfasen af bogen eller nu. Jeg er ikke selv nok inde i emnet til at vide, præcis hvilke argumenter der blev bragt til torvs i debatten om Omar El-Hussein og hans motiver efter angrebet på Krudttønden og synagogen. Det tror jeg faktisk, at de færreste er – selvom ufattelig mange har en mening om det. Det er jo netop derfor, både vi og andre forlag udgiver bøger af folk, der har sat sig ind i de respektive emner, som for eksempel Iman Hassani har gjort i denne sag," skriver Vibe Skytte, der oplyser, at forlaget vil rette de faktuelle fejl, som man er blevet gjort opmærksomme på, hvis bogen skal genoptrykkes. Blandt andet at det ikke var tegneren Lars Vilks, men Lars Vilks Komiteen, der stod bag arrangementet i Krudttønden.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en kommentar fra Iman Hassani, men hun er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.