Fremover er det slut med at klæde sig ud som indianer til fester på Københavns Universitet, ligesom universitetet netop har vedtaget et sæt nye sproglige retningslinjer, der skal forhindre enhver krænkelse af individet, som tager udgangspunkt i etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap.
Konkret forbyder man alle former for sprog, der omfatter ”uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner, fx. sjofle historier, vittigheder, kommentarer om udseende og grove mundtlige overfald”, som en medarbejderguide beskriver det. En mail er ligeledes blevet sendt fra ledelsen til tutorer (studerende på ældre årgange, der rådgiver nye studerende og blandt andet arrangerer fester) på Det Juridiske Fakultet, der forbyder stereotypisk udklædning som etniske, seksuelle eller religiøse minoriteter. Det betyder, at der i år ikke må afholdes en udklædningsfest, hvor nye studerende skulle klædes ud som blandt andet cowboys, indianere og gangstere.
Overtræder man retningslinjerne for sproget, vil udgangspunktet for en eventuel sag være den studerendes oplevelse af at være krænket, ikke hvorvidt intentionen var at krænke personen. Retningslinjerne kan være vejledende for, hvor grænsen går, forklarer vicedirektør for HR på Københavns Universitet Lisbeth Møller.
”Vi har lavet retningslinjerne, fordi vi er en stor uddannelsesinstitution, så det er nødvendigt med nogle rammer. Nogle af dem er meget konkrete, men det er jo alt sammen eksempler på sexchikane, og det har vi nultolerance over for,” siger hun.
Men reglerne går for vidt, mener Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Som udgangspunkt er det fint, at et universitet vil sikre diversitet og inklusion, ligesom minoriteter og andre ikke skal udsættes for hetz, mobning eller seksuel chikane, siger han. Men det skal ikke tage overhånd og blive en identitetspolitisk kamp.
”Ved at træffe en beslutning om at lægge vægt på det krænkende og stødende, risikerer man at skabe en kultur, hvor man skal lægge låg på alle mulige ting, studerende kan finde krænkende. Det bliver den her subjektive følelse af krænkelse, som gælder. Det er et svigt af, hvad et universitet skal. Et universitet skal netop opbygge de studerendes evne til kritiske refleksioner, til at begå sig i samfundet, hvor man hele tiden kommer til at møde idéer og adfærd, man kan finde stødende og krænkende,” siger Jacob Mchangama.
Professor på CBS Bent Meier Sørensen er ligeledes kritisk over for reglerne, om end han understreger, at målet i sig selv er godt nok. Det bureaukratiserer, mener han, vores samvær, og vi bruger kræfter på helt små begivenheder, der fjerner fokus fra vigtigere problemer. Derudover tror han ikke på, at retningslinjerne vil hjælpe, da der allerede eksisterer kulturelle normer, som i vid udstrækning forhindrer krænkelser:
”Jeg har ikke stor tillid til effekten af at lovgive om sprog. Dels er sprog en kulturel størrelse, der konstant udvikler sig, og dels findes der allerede kulturelle normer i samfundet som høflighed, venlighed og åbenhed. Hvis man ikke følger de kulturelle normer nu, vil man heller ikke gøre det, når der bliver lavet regler for det,” siger han og tilføjer, at det samme for så vidt gør sig gældende for forbud mod en bestemt udklædning:
”Og det kan starte en masse selvcensur, som jeg egentlig ikke tror, de ønsker. Det ville være trist, hvis man ikke kan lave udklædningsfester, og problemet bliver, hvilke udklædningsfester du så kan lave. Må du klæde dig ud som præst? De er jo også på en måde en minoritet. Man skal passe på, man ikke i sin iver efter at bevare mangfoldigheden gør, at folk selvcensurer så meget, at man mister netop mangfoldigheden,” siger Bent Meier Sørensen.
På Roskilde Universitet og Aarhus Universitet har man også ændret sine retningslinjer i løbet af det seneste år. Men begge steder har man valgt en anderledes tilgang.
”Den tilgang som KU har, har vi ikke drøftet her. Altså, hvor man laver regler for, hvad man må sige, helt ned i de sproglige formuleringer. Vi har en langt bredere definition, men vi opfordrer selvfølgelig alle, der føler sig krænkede, til at henvende sig – også hvis det er verbalt,” siger universitetsdirektør på Roskilde Universitet Peter Lauritzen.
På Aarhus Universitet har man i forbindelse med debatten om sexchikane og metoo-kampagnen nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave nogle nye retningslinjer. Resultatet er endnu ikke på plads, men har til formål at skabe nogle normer for god omgangsform:
”De skal kigge på rammerne for god skik og omgangstone. Vi vil hellere formulere det positivt, altså fremlægge nogle rammer og normer for, hvordan vi bør omgås. Det er en svær balance, men vi ønsker ikke på den måde at gøre vores retningslinjer alt for detaljerede,” siger prorektor på Aarhus Universitet Berit Eika.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet inden redaktionens slutning.