Kritik: Veteranundersøgelse splitter familier

Ny stor undersøgelse skal kortlægge trivslen hos børn af krigsveteraner. Men veteranerne inddrages ikke selv i undersøgelsen, som derfor risikerer at skabe konflikter i familien, lyder kritikken fra præst, der var udsendt som soldat til Bosnien for 23 år siden. Forsker vil nu overveje fremgangsmåden

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Slår din mand jeres søn, hvor tit skændes dine forældre, og bagtaler de hinanden? Det er et udpluk af de mellem 160 og 170 spørgsmål, der stilles til pårørende af soldater, som har været udsendt til krigszoner, i en ny stor undersøgelse foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med forsvarets særlige veterancenter.

Undersøgelsen skal kortlægge trivslen blandt børn af soldater, der har gjort krigstjeneste, ved at sende breve og spørgeskemaer ud til 2400 børn af krigsveteraner og deres mødre. Men det er et etisk problem, at veteranerne ikke selv bliver informeret om undersøgelsen. Og samtidig risikerer undersøgelsens nærgående spørgsmål at slå en kile ind mellem forældre og børn i nogle af de familier, der måske i forvejen er udsatte.

Sådan lyder kritikken fra Stefan Klit Søndergaard, der var udsendt for EU’s fredsbevarende mission i Bosnien i 1993. En udsendelse, han oplevede som relativt uproblematisk. I dag er Stefan Klit Søndergaard ansat som sognepræst i Broager i Sønderjylland.

Han opdagede ganske tilfældigt, at hans hustru og hans ældste søn på 14 år uden hans vidende var blevet bedt om at deltage i den videnskabelige undersøgelse, der skal kortlægge trivslen hos børn af krigsveteraner. Stefan Klit Søndergaard mener, at spørgsmålene i det elektroniske spørgeskema går meget tæt på. Et af spørgsmålene til hans hustru er for eksempel, om hans søn er blevet slået eller er kommet op at slås med sin far, og hvor ofte det er sket.

Der bliver også spurgt til, hvor hyppigt han skælder sin søn ud, og om han bruger metoder som stuearrest i opdragelsen. Samtidig bliver familiens 14-årige søn blandt andet blev bedt om at svare på, om forældrene ofte skændes med hinanden, eller om de bagtaler hinanden.

Stefan Klit Søndergaard understreger, at han finder undersøgelsens formål legitimt.

”Men problemet er, at min kone og min søn fik brevene uden mit vidende. Det føles mærkeligt. Min kone kunne have svaret på undersøgelsen uden at have fortalt mig om den,” siger Stefan Klit Søndergaard, som mener, at de nærgående spørgsmål i nogle tilfælde kan være med til at belaste forholdet mellem forældre og børn og mellem ægtefæller indbyrdes.

”Med spørgsmålene føler man sig hensat til totalitære regimer, hvor børn skal melde deres forældre. Hvis man endelig er påvirket af sin krigstjeneste, så kan det føles yderligere belastende, at de pårørende bliver bedt om at deltage i en undersøgelse, uden at veteranen selv bliver orienteret. Det burde være ulovligt, at børn bliver udspurgt uden deres forældres vidende. Der vil også være nogle af veteranerne, som er fraskilte, og hvor sådan en undersøgelse kan bruges i indbyrdes stridigheder,” lyder det fra Stefan Klit Søndergaard, som samtidig peger på, at nogle af spørgsmålene kan udfordre børns loyalitet over for deres forældre.

”Man bør som barn have en vis drift i forhold til at dække over forældres fejl. Jeg taler ikke om, at man skal dække over vold og misbrug. Men det er naturligt, at børn udviser en vis loyalitet over for deres forældre, og den loyalitet bliver sat på prøve, når et barn for eksempel bliver bedt om at svare på, om forældrene skændes og bagtaler hinanden. Man risikerer at sætte børn og forældre op mod hinanden,” siger Stefan Klit Søndergaard.

Thomas Frank, der er domprovst i Viborg, tidligere feltpræst og desuden har været udsendt som soldat i Irak i 1991, kan godt forstå Stefan Klit Søndergaards betænkeligheder ved undersøgelsen. Fakta u symbol: ”Hvis nogen i min familie fik et sådant spørgeskema uden mit vidende, ville jeg også følge mig krænket. Det er fint at undersøge trivslen blandt veteranernes børn, men initiativtagerne har en etisk pligt til at overveje, hvordan veteranerne selv bliver påvirket af spørgsmålene og sørge for, at de bliver informeret om, at deres børn og ægtefæller er blevet bedt om at deltage,” siger Thomas Frank.
 
Samme opfattelse har Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik og afdelings­leder ved Aalborg Universitet København og desuden medlem af Det Etiske Råd.
 
”Det er meget vigtigt med den slags forskning, men det er nødvendigt, at forskerne er opmærksomme på negative effekter for alle implicerede på samme måde, som det gælder bivirkninger ved forskning i et medicinsk præparat. Det kan være konfliktskabende og ødelæggende for gensidig tillid, at man for eksempel spørger, om forældre bagtaler hinanden,” siger Thomas Ploug, der også mener, at hele familien bør informeres om en sådan undersøgelse.

Lederen af undersøgelsen projektleder Helene Oldrup fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd understreger, at forskere i den slags undersøgelser ikke plejer at informere andre end de, der deltager, og at undersøgelsen i øvrigt benytter sig af internationalt anvendte metoder og spørgsmål i forhold til at lave undersøgelser af børn.
 
”Men jeg kan da sagtens forstå, at man som veteran kan føle, at undersøgelsen har noget med en selv at gøre. Vi lærer altid af alle de henvendelser, vi får, og vi må da overveje, om vi kunne have gjort noget anderledes i forhold til at informere veteranerne,” siger Helene Oldrup.
 
SFI-forskeren forklarer, at undersøgelsen i lighed med andre trivselsundersøgelser blandt børn går meget tæt ved også at spørge til de mere dystre sider af familielivet.

”Der er lavet mange undersøgelser blandt veteraner, men det er den første undersøgelse blandt veteranernes børn. En tidligere SFI-undersøgelse har vist, at knap en femtedel af de tidligere udsendte enten har fået stillet en psykiatrisk diagnose, har købt medicin mod psykiske lidelser eller har været i behandling for stofmisbrug efter udsendelse. Men vi ved ikke noget om, hvordan det påvirker børnene, at en forælder har været udsendt. Det er vigtigt, at vi får den viden. Hvis vi skal undersøge børns trivsel, er vi nødt til også at spørge til de mere mørke sider af familielivet,” siger Helene Oldrup.

Hun forklarer, at spørgsmålene er de samme, som der bliver stillet til børn i andre danske trivselsundersøgelser, så resultaterne på den måde kan sammenlignes.

”Målet med undersøgelsen er at finde frem til, om forsvaret måske skal handle anderledes i forhold til familierne, end de gør i dag. Jeg håber da ikke, at skemaerne kan give anledning til konflikter i familien. Det, der ligger i undersøgelsen, er, at vi giver børn mulighed for at give udtryk for deres egne oplevelser. Det er frivilligt, om man vil deltage, men foreløbig har vi i denne undersøgelse en svarprocent på 40, hvilket viser, at der er stor interesse for projektet,” siger Helene Oldrup.

Claus Stenberg fra Veteran­alliancen, der er en paraplyorganisation for veteraner og pårørende, forstår godt, at undersøgelsen kan føles grænseoverskridende på grund af de meget personlige spørgsmål.
 
”Men hvis SFI har inviteret den pågældende veterans kone til at deltage, så er det op til konen at informere sin mand. Det er en anonymiseret undersøgelse, som det er frivilligt at deltage i. Det er vigtigt at få en undersøgelse af, hvordan det påvirker børn, at deres forældre har været i krig, og vi har tillid til, at SFI gennemfører undersøgelsen på en etisk forsvarlig måde, ” mener Claus Stenberg.