Det danske uddannelsessystem er helt med på it-noderne, når det kommer til børns digitale læring. Selv i de små klasser og børnehaver gøres der brug af computer- og iPad-skærme, og i nogle kommuner får elever fra 1. klasse iPads med hjem for at styrke deres læring. Men spørgsmålet er, om vi digitaliserer for børnenes eller for digitaliseringens skyld.
Spørger man Camilla Mehlsen, så vælger hun den sidste svarmulighed. Hun er medie- og uddannelsesrådgiver hos Mehlsen Media, der beskæftiger sig med nye tendenser inden for uddannelse, medier og teknologi, og udgav i efteråret bogen ”Teknologiens testpiloter – 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid”. Heri finder man blandt andet et kapitel kaldet ”Myten om mere teknologi”.
”Den overskrift er kernen i det, vi ser herhjemme. Det danske uddannelsessystem har været hurtigt til at tage nye digitale medier til sig ud fra en drøm om, at smartere teknologi giver smartere børn. Flere undersøgelser viser, at vi på skoleområdet har været hurtigere til at investere i nye digitale medier end andre lande, men når der måles på, hvordan eleverne klarer sig i for eksempel matematik og læsning, så ser vi ikke en effekt af de nye investeringer,” siger hun.
Gennem årene har både danske og internationale forskere advaret om, at den øgede brug af digitale medier kan lede til koncentrationsbesvær hos unge, og flere studier viser også, at man får en dybere og mere varig forståelse af indholdet i en tekst, hvis man læser den på papir frem for på en skærm.
Camilla Mehlsen mener, at der er behov for at finde en digital balance.
”I nogle tilfælde kan det måske bedre betale sig at ansætte en ny lærer end at investere i iPads til alle elever. Det her handler ikke om, at digital læring altid er dårligt. Men implementeringen af den har været for ureflekteret, teknologibegejstret og for meget styret oppefra.”
Camilla Mehlsen ser dog også en voksende modreaktion komme nedefra. I oktober problematiserede flere forældre på Bornholm for eksempel, at alle øens skolelever fik udleveret iPads, og i Svendborg har børnehaven Askelæs bestyrelse nægtet at opfylde kommunens krav om indførelse af it i alle daginstitutioner. Andre steder har skoler selv indført mobilfri skoledage eller frikvarterer. Nogle begrundelser har været, at de unge bliver afhængige af iPads, bruger de digitale medier til spil og nedprioriterer socialt samvær.
Men rent læringsmæssigt er der også grund til at være bekymret over den ”ukritiske digitaliseringsbølge”, siger dr.pæd. i pædagogisk filosofi og prorektor ved professionshøjskolen UC Syd Alexander von Oettingen.
”Danmark har været god til at få unge til at tænke digitalt, men når det drejer sig om det skole- og læringsmæssige, så vil det være fint med en mere realistisk og distanceret tilgang til digitale medier. Jeg finder det især problematisk, når elever på de laveste klassetrin for eksempel får udleveret iPads. Børn i den alder har brug for, at man tager tempoet ud af deres læringsprocesser og tvinger dem til at se sammenhænge, som de ikke umiddelbart ser. Det digitale medie sætter i sin natur turbo på processer, hvilket er fint på en arbejdsplads, men ikke for et lærende barn,” siger han.
Ifølge Klaus Thestrup, der er lektor ved center for undervisningsudvikling og digitale medier på Aarhus Universitet, skal vi passe på med at se digitale medier som et problem.
”Vi lever i et samfund, hvor digitale medier betyder rigtig meget – i leg, uddannelse, arbejde og i et globaliseret samfund generelt. Så det er håbløst ikke at beskæftige sig med den side af samfundet i skolen eller stoppe udviklingen inden for digital læring af frygt for, at de unge ikke får noget ud af det. Men det digitale skal selvfølgelig bruges på den rigtige måde, og min forskning viser, at det sagtens kan lade sig gøre at tænke det analoge og digitale sammen og bruge krop, rum og leg sammen med digitale medier.”
Ifølge Jakob Harder, vicedirektør for Data og Digitalisering i Styrelsen for It og Læring, har den politiske indsats vedrørende it i folkeskolen ikke handlet om at være førende inden for digital læring, men at sørge for, at skolen følger samfundsudviklingen ved at styrke anvendelsen af it og bidrage til udvikling af digitale læremidler.
”Det mål er lykkedes godt. Vi ved fra undersøgelser, at vi er blandt de lande i verden, hvor it bruges mest i undervisningen. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der er ingen klar indikator for, at elever og lærere i Danmark er dygtigere end andre til at bruge teknologien til at udvikle og forny undervisningen. Men forskningen viser heller ikke en negativ effekt. Tværtimod er det tydeligt i både dansk og international forskning, at hvis teknologien bruges pædagogisk klogt, så har den gode effekter,” siger han og tilføjer, at der de seneste år har været fokus på at udvikle pædagogiske digitale læremidler i Danmark.