Færre og færre unge drømmer om et arbejdsliv i velfærdsstatens yderste frontlinjer. Kendsgerningen er langtfra ny, men den blev skåret ud i pap, da dette års optagelsestal på de videregående uddannelser blev offentliggjort onsdag aften.
Godt nok er sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen topscorere, når det kommer til ansøgertallet. Men alligevel står det slet ikke mål med manglen. Sammenlignet med 2019 lyder faldet i antallet af ansøgere på henholdsvis 15 procent og 18 procent. Der er ledige pladser i hele landet.
Også læreruddannelsen og socialrådgiveruddannelsen optager færre nye studerende.
Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, kalder udviklingen for et “trafikuheld i slowmotion.”
“Hvis vi ikke gør noget, så ender vi i afgrunden,” siger han.
Som årsag peger han på, at fagenes “arbejdsvilkår, prestige og videreuddannelsesmuligheder” er blevet forringet. Samtidig er der blevet satset mere universiteterne, lyder det.
“Derfor har politikerne og arbejdsmarkedets parter et ansvar for at sikre bedre arbejdsvilkår og flere ressourcer på uddannelserne,” siger han.
Men på et dybere plan appellerer han til, at vi som samfund starter en diskussion om, hvordan vi danner børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Formålet er få flere til at vælge de fag, hvor der mangler hænder.
“Som ung får man at vide, at man skal realisere sine drømme og gå efter det højst opnåelige. Det rimer en mellemlang videregående uddannelse åbenbart ikke på," siger han og fortsætter:
“Derfor skal vi væk fra tanken om, at dannelse kun foregår i et bogligt univers. Vi er nødt til at få en mere praktisk og moralsk forestilling om, hvad dannelse er. Din myndighed handler også om, hvad du gør med dit liv i forhold til din næste. Det skal handle om karakteregenskaber og dyder, og det vil være sundt for alle unge,” siger Stefan Hermann.
Derfor foreslår blandt andet, at vi “kigger på fagene i gymnasiet.”
“Vi skal respektere gymnasiets identitet. Men det skal pege mere på skole, sundhed og opdragelse," siger han.
Lene Tanggaard Pedersen, rektor på Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, deler Stefan Hermanns analyse, om end hun også fremhæver strukturelle problemer som løn og arbejdsforhold.
"Vi har en kultur, hvor man i høj grad vælger uddannelse for sin egen skyld og ikke for andre og samfundets skyld. Det er en selviscenesættende kultur, der præger de unge og vores samfund generelt. Man kommer ikke i centrum ved at være sygeplejerske eller lærer. I de fag er den store glæde at se andre blomstre. Det skal vi have vægt på i den grundlæggende dannelse igen,” siger hun.
De to rektorer erklærer sig dermed enige i de toner, som regeringens undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) slog an i et interview med Kristeligt Dagblad i september. Her sagde hun, at vi har “givet de unge mennesker et dannelsesfundament, der er ekstremt smalt."
Hendes kollega, uddannelsesminister Jesper Petersen, ser også “en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den."
Det siger han i en pressemeddelelse. Af den fremgår det også, at regeringen nu vil “indkalde de faglige organisationer og uddannelser til en alvorlig drøftelse."
Elisa Rimpler er formand for BUPL, der organiserer landets pædagoger. Hun hilser debatten om dannelse velkommen.
"Men" understreger hun, "hvis det ikke afspejler sig i politiske prioriteringer i form af bedre løn- arbejdsvilkår og et markant løft af pædagoguddannelsen, så giver jeg ikke meget for skåltalerne. Vi er nødt til at skrue på de store, strukturelle tandhjul, hvis problemet skal løses," siger hun.
Spørgsmålet om løn for offentligt ansatte har regeringen indtil videre parkeret i den såkaldte lønstrukturkomite.