Er vacciner halal? Sundhedsstyrelsen kritiseres for at begrunde vacciner med henvisning til koranen

I en folder fra Sundhedsstyrelsen henvises til koranen som argument for, hvorfor muslimer bør lade sig vaccinere mod corona. Tankevækkende, at nogen er så langt fra det almindelige samfund, lyder det fra medlem af statsligt råd. Bindegalt, lyder det fra De Konservative

”Profeten Muhammed modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde bl.a. ’tadawu’ (søg behandling)” og ”at have tillid (tawakkul) til Allah er en dyd,” står der blandt andet i pamfletten, hvis to forord er skrevet af henholdsvis Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og imamen Naveed Baig.
”Profeten Muhammed modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde bl.a. ’tadawu’ (søg behandling)” og ”at have tillid (tawakkul) til Allah er en dyd,” står der blandt andet i pamfletten, hvis to forord er skrevet af henholdsvis Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og imamen Naveed Baig. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix og Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Er det halal at lade sig vaccinere? Og hvad mente islams profet Muhammed om medicin?

De spørgsmål og flere andre har vist sig at være en sten i skoen for det danske covid-19 vaccineprogram, når det handler om at informere muslimske medborgere om fordelene ved at lade sig vaccinere. Derfor har Sundhedsstyrelsen kastet sig ud i et opsigtsvækkende samarbejde med imamer og muslimske organisationer for at svare på nogle af de spørgsmål, som lige nu kan forhindre muslimer i at blive vaccineret. Samarbejdet er blevet til en 10 sider lang pamflet, der udkom tidligere på måneden, og som syv muslimske organisationer samt Sundhedsstyrelsen er afsender af.

Her bliver der brugt både sundhedsfaglige og teologiske argumenter for en vaccine:

”Profeten Muhammed modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde bl.a. ’tadawu’ (søg behandling)” og ”at have tillid (tawakkul) til Allah er en dyd,” står der blandt andet i pamfletten, hvis to forord er skrevet af henholdsvis Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og imamen Naveed Baig.

Men bør den danske stat bruge religiøse argumenter i sundhedsfaglige kampagner henvendt til befolkningen? Det spørgsmål er der nu flere, der rejser efter at have læst dokumentet. Blandt andre De Konservatives udlændingeordfører Marcus Knuth:

“Det er bindegalt. For det første afspejler det mangel på integration i visse muslimske miljøer, at moskéerne udgør så stor en autoritet, ikke blot på det religiøse område, men også det sundhedsfaglige. For det andet er det et kolossalt spild af skattekroner. Man burde bruge kræfterne på at nå ud til folk i de muslimske miljøer og få dem integreret i det danske samfund, så de stoler på sundhedsmyndighederne og ikke skal dobbelttjekke alt med moskéerne og imamerne.”

Helt så sort-hvidt, ser Christian Marcussen ikke på pjecen. Han er medlem af Rådet for etniske minoriteter, som rådgiver regeringen i sager om flygtninge, indvandrere og integration, og han mener, at vi står i en ekstraordinær situation, hvor det grundlæggende er en god idé, at man sørger for, at epidemien ikke forværres. Derfor, mener han, at det er godt, at myndighederne samarbejder med muslimske organisationer med at udgive informationsmateriale som det her, fordi målgruppen har vist sig at være svær at nå.

”Men jeg synes, det er tankevækkende, at der er nogen, der befinder sig så langt fra det almindelige samfund og er så religiøse, at der skal bruges religiøse argumenter for at overbevise dem om, at de skal have en vaccine. Så jeg har det dobbelt med det,” siger Christian Marcussen.

Også Ali Aminali, der er radiovært og uddannet socialrådgiver, har det ambivalent. Han har i årevis beskæftiget sig med minoritetsmiljøer og har derfor indsigt i både de religiøse og integrationsfaglige problemstillinger, der opstår, når myndigheder vil kommunikere til eksempelvis muslimer.

”Dokumentet er for mig et konkret bevis på, at de integrationsproblematikker, vi har set i forbindelse med covid-19, har noget med religion og kultur at gøre, og altså ikke kun er socioøkonomiske. Det har vi diskuteret i et år. Men nu kan vi se, at virkeligheden er, at myndighederne bliver nødt til at tale med imamer og bruge koranen til at retfærdiggøre, at man får en vaccine eller lader sig teste. Det er på den ene side problematisk for integrationen, men også en vigtig erkendelse. For det kan hjælpe os til at sprede sundhedsfaglig information i minoritetsmiljøer mere effektivt,” siger Ali Aminali.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har stået i spidsen for at udarbejde informationsmaterialet. Han forklarer, at dokumentet kom i stand, fordi man blev opmærksom på, at der særligt i muslimske miljøer var opstået misforståelser omkring covid-19 vaccinen. Nogle var sundhedsfaglige, andre teologiske.

Da Sundhedsstyrelsen hverken har nogen viden eller noget at gøre med teologi, allierede han sig med imamen Naveed Baig og gennem ham de muslimske organisationer for at mane misforståelserne til jorden i en fart.

”Derfor er folderen inddelt i to dele. En som handler om det sundhedsfaglige, hvor sundhedsstyrelsen svarer, og så en del, som handler om det teologiske, hvor organisationerne svarer. Og så er der klart, at der er nogle overlap, hvor der er input fra begge,” siger Niels Sandø Pedersen.

Har I samarbejdet med religiøse organisationer før?

”Vi har arbejdet sammen med organisationer på forskellige områder flere gange tidligere. Ikke i forhold til religiøse emner, men for eksempel i forhold til hiv og aids, som jeg selv har arbejdet med. Der var nogle grupper, som var svære at få fat i for os, og her kom Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til at spille en væsentlig rolle i formidlingen, fordi, de havde kontakten med dem, vi gerne ville nå.”

Noget af indholdet i den her folder er jo teologiske fortolkninger af koranen. Er det ikke en hvepserede at få nogle bestemte imamer til at formulere lige netop deres syn på sagen?

”Nu har vi på forsiden af pamfletten listet en lang række muslimske organisationer, der har set materialet, inden det er blevet sendt ud. Så det er lige netop her, vi må have tillid til, at de er klogere end vi er. Det er klart, at der er noget der er fortolkninger. Men vi har forsøgt at gøre det så bredt som muligt ved at få så mange muslimske organisationer involveret som muligt. Og de har alle haft materialet til gennemsyn.

Hvis der var problemer med at få folk i de kirkelige missionsorganisationer vaccineret, ville I så lave en lignende folder, hvor der blev argumenteret ud fra luthersk teologi?

“Hvis der var et sundhedsmæssigt problem, som bundede i noget teologisk, så gjorde vi det. Det kan jeg ikke se nogle udfordringer i. Det handler om at møde folk der, hvor de er, med de bekymringer, som de måtte have. Vi holder os helst på egen banehalvdel, men der kan være problemer, som ikke har noget med os at gøre, men som har indflydelse på tilliden til de vacciner og lignende, vi kommer med. Så er det fint, at der kommer andre ind over og hjælper os med at gå ind i den diskussion,” siger Niels Sandø Pedersen.