Dette er en politisk analyse. 

Kritikere tager fejl. Tilbagegang handler om en lidt for afdæmpet partileder og skuffede klimavælgere

Enhedslistens tilbagegang handler nok mindst om partiets hang til 70'eragtig basisdemokrati, som kritikere ellers har fremført

Dilemmaet for Enhedslisten – her repræsenteret ved Mai Villadsen, Pelle Dragsted og Peder Hvelplund – er at finde en plads mellem oprør og pragmatisme.
Dilemmaet for Enhedslisten – her repræsenteret ved Mai Villadsen, Pelle Dragsted og Peder Hvelplund – er at finde en plads mellem oprør og pragmatisme. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Ungdomsoprøret fødte mange partier på venstrefløjen. I slutningen af 1980'erne var de dog tæt på at omkomme i intern rivalisering, men i sidste øjeblik satte de et nyt barn i verden – Enhedslisten, altså et barnebarn af ungdomsoprøret.

Det blev dybt præget af oprørets kultur med alenlange debatter om resolutioner og om fremtidens socialistiske drømmesamfund. Men også med en ualmindelig skarp sans for stenhårdt politisk arbejde og indflydelse.