Socialdemokratiet på Christiansborg kan ikke se nogen problemer i, at den socialdemokratiske ledelse i Københavns Kommune hvert år er med til at sende millioner af skattepenge afsted til den kønsaktivistiske organisation Normstormerne for at bedrive såkaldt “normkritisk” samfunds- og seksualundervisning på hovedstadens folkeskoler. I normkritisk undervisning sættes der spørgsmålstegn ved samfundets normale definitioner og begreber inden for køn og seksualitet.
At partifællerne på Rådhuset forsvarer, at den udskældte organisation ikke vil offentliggøre dens undervisningsmateriale og metoder, gør ingen forskel for kollegerne i Folketinget.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiets lgbt+-ordfører, Lars Aslan Rasmussen, efter debatten om Normstormernes rolle i den danske folkeskole igen er blusset op henover sommeren.
“Jeg har ikke nogen favoritorganisationer, og jeg deltager heller ikke i det der med at hade en eller anden bestemt organisation. Hvis de i Københavns Kommune synes, at Normstormerne er de bedste, så er det fint med mig,” siger han.
Normstormerne, der modtager 7,3 kommunale millioner kroner mellem 2020 og 2023, har over for Kristeligt Dagblad forklaret deres lukkethed med henvisning til konkurrencehensyn.
Laura Rosenvinge, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i København, har ved flere lejligheder forsvaret, at Normstormerne afviser at give offentligheden indblik i, hvad deres undervisning består i.
Lars Aslan Rasmussen understreger, at han "ikke vil ikke bestemme, hvad de (partifællerne på Københavns Rådhus, red.) skal gøre."
"Men jeg går da ud fra, at Laura Rosenvinge, der taler så godt om dem, ved mere, end jeg gør,” siger Lars Aslan Rasmussen og fortsætter:
“Men for Normstormernes egen skyld ville det da være klogt at lægge det hele frem og stille op i debatten."
Begrænsende normer
Diskussionen om Normstormerne startede i 2020, hvor Kristeligt Dagblad kunne afdække, at det ikke var muligt for offentligheden at få kendskab til, hvad Normstormernes undervisning konkret består i.
Tidligere på måneden har Berlingske beskrevet, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i København har forlangt svar på, hvordan Normstormerne af kommunen kan få lov til at nægte, at offentligheden får indsigt i det undervisningstilbud, som organisationen tilbyder københavnske skoleklasser fra 4. til 10. klasse.
I den forbindelse er partierne nu gået i gang med at undersøge muligheden for, at Københavns Kommune kun tillader og benytter undervisningsmaterialer, som forældre og offentligheden kan få adgang til.
Kritikken kommer på baggrund af en aktindsigt fra Aarhus Kommune, der også har et samarbejde med Normstormerne. Af samarbejdsaftalen mellem kommunen og organisationen, som Berlingske har fået indsigt i, fremgår det, at Normstormernes formål er at skabe bedre trivsel, i særdeleshed hos de elever, der “oplever at blive holdt uden for meningsfulde fællesskaber, på grund af hvordan andre vurderer deres køn, krop og seksualitet.”
Det skal ifølge samarbejdsaftalen blandt andet foregå ved at undervise i “konsekvenser af stereotype, forsimplede og begrænsende normer og idealer for køn og seksualitet.”
Normstormerne er ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser i denne omgang.
Københavnske tilstande
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt undrer sig over, at “Socialdemokratiet på Christiansborg ikke er mere optagede af, hvordan den identitetspolitiske strømning bevæger sig ind på skolerne i hovedstaden.”
“Det er mærkeligt, overraskende og ærgerligt, at de ikke lægger afstand til den familie- og skolepolitik, som Socialdemokratiet i København anlægger. Men så ved vi det, og så må vælgerne tage stilling til, om de ønsker københavnske tilstande i hele landet."
Hvorfor er du så bange for Normstormerne?
“De arbejder ud fra en ideologi om, at køn er en social konstruktion og ikke biologi. Hvis man sætter den slags ideologiske griller i hovedet på teenagere, der i forvejen har en masse overvejelser omkring identitet, køn og seksualitet, bliver de endnu mere forvirrede. Jeg er bange for, at den her bevægelse kan volde meget skade på mange unge mennesker. Vi skal ikke have identitetspolitik i seksualundervisningen.”
Men det står jo skolerne frit for, om de vil bruge Normstormerne i deres undervisning. Hvorfor har du ikke tillid til lærerne og lederne?
“Fordi det ikke er deres børn. Hvis skolerne gerne vil udklække identitetspolitiske, vakte unge mennesker, så må de gøre det på private skoler. Alternativt må Normstormerne bekende kulør og give indsigt i, hvad deres undervisning består i, men det vil de jo heller ikke."
Radikal kønsagenda
Christian Egander Skov er historiker og konservativ debattør. I hans øjne er Lars Aslan Rasmussens håndskyhed overfor at tale partifællerne på rådhuset imod et udtryk for et vigtigt socialdemokratisk dilemma.
“Vi kan se, at store dele af partiet i meget høj grad deler værdier med den kreative klasse, som Mette Frederiksens projekt og folkelige vending egentligt handler om at gøre op med," siger han.
Han mener, at Lars Aslan Rasmussen og Laura Rosenvinge i deres – mere eller mindre direkte støtte til Normstormerne – er med til "at feje indvendingerne mod den radikale kønsagenda af bordet."
“Socialdemokratiet accepterer, at folkeskolen bliver eksponeret for et ideologisk projekt, der handler om at indoktrinere børn til en radikal kønsideologi, som kun har støtte i meget snævre kredse i den kreative klasse.”
Plads til uenighed i S
Lars Aslan Rasmussen frygter ikke, at Normstormerne er med til at politisere seksualundervisningen i folkeskolen. Han henviser til, at den enkelte skole selv kan vælge, om de vil gøre brug af tilbuddet.
“Jeg har tillid til, at man har en god grund til det, hvis man som lærer eller skoleleder inviterer dem ud eller anbefaler dem til andre," siger han.
Debatten om Normstormerne har især vakt opsigt, fordi Laura Rosenvinge i et interview med Berlingske gav udtryk for, at det er “folkeskolens opgave” – ikke forældrenes – at “opdrage vores børn til, at der ikke findes normalitet, hvad køn og seksualitet angår.”
Den udtalelse kan Lars Aslan Rasmussen dog ikke skrive under på.
“Det er klart min opfattelse, at det er forældrene, der er bedst til at opdrage deres børn. Så jeg er uenig i citatet om, at det her er for vigtigt til at overlade til forældrene. Men hun har jo ret i, at dannelse både foregår i hjemmet og i skolen.”
I hans øjne er det ikke et problem, hvis der internt i Socialdemokratiet, som Christian Egander Skov hævder, er stridende synspunkter, når det kommer til emner, der handler om identitetspolitik.
“Vi er Danmarks største parti, så det er helt naturligt, at der nuancer. Vi har også folk i vores parti, der er uenige i udlændingepolitikken. Dem skal vi også kunne rumme. Jeg tegner folketingsgruppens linje, og hvis man lander et andet sted på Københavns Rådhus, så skal der også være plads til det."