Jan Færch er ikke bare målløs, han er vred.
I oktober sidste år dumpede et brev ind ad døren, afsenderen var Rigsarkivet. I brevet stod, at hans kro, Fanø Krogaard, ikke længere måtte kalde sig kongeligt privilegeret kro, og at han skulle fjerne den kongekrone, som er afbilledet på skiltet uden for kroen, på hans brevpapir, på hans hjemmeside og mange andre steder. Gjorde han det ikke, ville han i sidste ende blive politianmeldt.
Det var her, Jan Færch første gang blev målløs. For både titlen og kongekronen har været en del af kroens identitet siden 1684, og ingen har tidligere klaget over det. Selvom hvilket brevet gjorde opmærksom på det faktisk har været forbudt at bruge både titel og kongekrone siden 1912.
Han ringede rundt til sine kolleger. Ingen andre havde modtaget brevet. Og det var her, Jan Færch blev både målløs og vred, for hvad var det her for noget? At følge påbuddet ville betyde en omkostning på den forkerte side af 100.000 kroner, vurderede han, men hvad værre var, så var det jo en næsten 350 år gammel kulturarv, der nu skulle fjernes. Så han lod fem og syv være lige.
I sidste uge kom så endnu et brev, og denne gang var det ikke kun til Jan Færch, men til samtlige de godt 100 kroer i landet, der kalder sig kongeligt privilegeret. De skulle alle fjerne titel og krone inden udgangen af 2014, stod der. Og det har fået flere kroejere til at true med civil ulydighed.
Jeg har ikke i sinde at rette mig efter det ikke uden kamp i hvert fald, siger Søren Fiil fra den landskendte Hvidsten Kro, til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Også indehaveren af Paarup Kro i Midtjylland, Steen Madsen, har tænkt sig at kæmpe for at beholde den krone, som har hængt over hoveddøren siden 1544.
De må jo komme med luftvåbenet, Hjemmeværnet og hvad ved jeg. For jeg piller den ikke ned, har han sagt til TV/Midt-Vest.
LÆS OGSÅ: FN-blåstempling af danske naturperler på vej
Hele miseren bunder i et efterhånden gammelt ønske fra kongehuset om at sikre, at billedet af den traditionelle kongekrone ikke bliver misbrugt. Det samme gælder titlen kongeligt privilegeret. Den opgave har siden 1985 ligger hos Rigsarkivet, hvor man dog aldrig har været udfarende i forhold til at opretholde loven fra 1912, men udelukkende reageret på henvendelser fra borgere, der har anmeldt uretmæssig brug af titel og krone. Det er sket syv gange siden 2009, oplyser seniorforsker ved Rigsarkivet Nils Bartholdy.
Han understreger, at der ikke er tale om en ny kampagne mod kroerne, og at initiativet ikke kommer fra kongehuset. Det er derimod de to brancheforeninger Horesta og Danmarks Restauranter & Cafeer, der har bedt ham om at informere deres medlemmer om reglerne på området, fordi tilfældet Jan Færch skabte en del uro.
Men det har altså ikke mildnet sindene, og Jan Færch har nu tænkt sig at kontakte sine kolleger for at diskutere, om de skal gøre det hele til en rigtig sag.
Jeg føler mig lidt skyldig over at have fået de andre i problemer ved at råbe op. Men jeg syntes, jeg var nødt til at gøre noget. Der er simpelthen for meget på spil til bare at gøre, hvad der bliver sagt, siger han.
Det, der er på spil, er en kulturarv, der går helt tilbage til 1283. Her blev det indføjet i Rigsloven, at det var kongens opgave at sørge for, at der på passende steder i Danmark fandtes herberger eller kroer, hvor de vejfarende kunne tage ind, forklarer Nils Bartholdy. En opgave, landets konger i øvrigt blev ved med at se som deres pligt helt frem til 1857. I praksis skulle de ligge langs de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste landet rundt i embeds medfør.
I 1396 skærpede Margrete I så loven til, at der skulle være en kro på de store veje for hver fjerde mil, altså med højst 40 kilometers afstand. Det svarede til, hvor langt man i gennemsnit kunne rejse på en dag. Nogle steder var det klostrene, der fungerede som gæstgiverier, men det ophørte efter Reformationen i 1536.
Disse kongeligt privilegerede kroer var kun for vejfarende og indtil 1912 ikke for landsbyens beboere.
Deres privilegium udover at huse kongelige bestod i, at de måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød til andet end eget forbrug.
Og så var kroerne fritaget for borgerligt ombud, herunder fritagelse for indkvartering af soldater. Privilegiet var med andre ord noget særligt og personligt og gik ikke i arv.
Hver ny kroindehaver skulle ansøge om privilegiet, det var kongens måde at sikre sig, at kroerne blev holdt i god stand, overholdt de gældende forordninger og i øvrigt ikke blev misbrugt af de lokale bønder til fylderi og tidsspilde.
Skikken med at benytte en kongekrone må være opstået undervejs, måske som følge af at kroerne lå på postruterne. Den offentlige postbefordring brugte nemlig kongekronen som sit symbol, siger Nils Bartholdy.
Med princippet om fri næring efter 1857 blev ethvert erhverv dog åbent for alle, og de særlige privilegier blev ophævet for at skabe øget konkurrence. Fra 1912 blev det direkte ulovligt at bruge titel og krone.
Hele denne historie er ikke noget, Jan Færch går og fortæller sine kunder hver dag. Det er som sådan ikke noget, der overhovedet har relevans for hans forretning i dag, erkender han. Men historien eksisterer jo stadig, og det er beviserne på den, Rigsarkivet nu vil fjerne.
Folk ser indimellem den indrammede bevilling fra 1684 og spørger, hvad det betyder. Og selvom det ikke betyder noget i praksis, så betyder det noget mentalt. For mig er titlen og kongekronen en vigtig del af kroens kulturarv. Og på den måde også en del af den kulturhistorie, jeg nu selv er en del af, og jeg vil være rigtig træt af, hvis det bare skal fjernes. Særligt når det ikke gør nogen noget ondt, og ingen har klaget over det i 100 år. For konsekvensen bliver jo, at historien med tiden bliver glemt.
Seniorforsker Nils Bartholdy fra Rigsarkivet understreger, at det er lovligt at kalde sig tidligere kgl. privilegeret kro, og at nagelfaste kongekroner, eksempelvis i murværket, gerne må blive, da det betragtes som et kulturminde. Gamle tryksager, service og andet med den traditionelle, lukkede kongekrone må også fortsat bruges, men der må ikke fremstilles nyt. Derimod er en åben kongekrone helt tilladt.