Kronisk syge rammes oftere af ensomhed

Mennesker, der lider af en række kroniske sygdomme, rammes oftere af ensomhed end raske, viser en ny undersøgelse. For tilværelsen med en livslang sygdom øger både risikoen for social isolation og eksistentielle udfordringer, forklarer forsker

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 15 procent af de adspurgte borgere, der lider af migræne, oplever svær ensomhed, mens det gælder for 13 procent af KOL-patienterne og 12 procent af borgerne med leddegigt. Samtidig begrænser ensomheden sig til blot fire procent for gruppen af raske personer i undersøgelsen.
Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 15 procent af de adspurgte borgere, der lider af migræne, oplever svær ensomhed, mens det gælder for 13 procent af KOL-patienterne og 12 procent af borgerne med leddegigt. Samtidig begrænser ensomheden sig til blot fire procent for gruppen af raske personer i undersøgelsen. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Selvom lidelser som migræne, KOL og leddegigt er vidt forskellige sygdomme, har de én ting til fælles ud over at være kroniske. Personer, der lider af dem, rammes oftere af ensomhed end raske mennesker.

Det viser den nyeste sundhedsprofilundersøgelse fra Region Midtjylland, der har belyst samspillet mellem ensomhed og 17 forskellige kroniske sygdomme blandt over 30.000 borgere i regionen.

”Vi ser helt tydeligt en forhøjet forekomst af ensomhed hos personer med en række kroniske sygdomme, og det er i øvrigt slående, at forekomsten af ensomhed er dobbelt så høj hos dem, der lider af fire eller flere sygdomme på én gang,” siger ensomhedsforsker Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Mens ensomhed er allermest udbredt hos borgere med psykiske lidelser, hvor 26 procent oplever svær ensomhed, er ensomhedsprocenten også iøjefaldende inden for en række somatiske lidelser, siger Mathias Lasgaard.

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 15 procent af de adspurgte borgere, der lider af migræne, oplever svær ensomhed, mens det gælder for 13 procent af KOL-patienterne og 12 procent af borgerne med leddegigt. Samtidig begrænser ensomheden sig til blot fire procent for gruppen af raske personer i undersøgelsen.

Hos Gigtforeningen kommer leddegigts plads i ensomhedsstatistikken ikke bag på Linette Pehrson. Som ergoterapeut i foreningens rådgivning vejleder hun medlemmer om de fysiske aspekter ved sygdommen. Men her er det ikke usædvanligt, at en snak om de nyeste hjælpemidler udvikler sig til en samtale om det at føle sig socialt begrænset eller isoleret.

”Der er desværre en del mennesker med gigtsygdomme, der på grund af enten træthed eller smerter er nødt til at droppe de hverdagsaktiviteter, der ikke er højst nødvendige. Der er det ofte de sociale arrangementer, der ryger først, og det er forståeligt nok et stort afsavn for de fleste.”

Ifølge Rikke Lund, der forsker i helbred og sociale relationer ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, kan sammenhængen mellem en række kroniske sygdomme og ensomhed rigtigt nok forklares med risikoen for social isolation, men ensomheden kan også ramme eksistentielt:

”Selvom man måske har gode, tætte relationer omkring sig, kan mennesker med en kronisk sygdom nemt føle sig alene på et eksistentielt plan, da det i sidste ende er dem selv og ikke deres medmennesker, der skal bære sygdommen på egen krop.”

Hos Scleroseforeningen, der selvstændigt har undersøgt ensomhed blandt sine medlemmer, peger ledende psykolog Mette Harpsøe Engel også på, at ensomhed kan ramme den kronisk syge på flere planer.

”Vi hører fra nogle medlemmer, at de er nødt til at skære ned på sociale aktiviteter som følge af de kognitive eller fysiske handicap, sklerose kan føre med sig. For andre kommer ensomheden til udtryk som en følelse af, at man står alene med sygdommen. Selvom man måske har mennesker omkring sig, føler mange, at der en grænse for, hvor meget og hvor længe man kan tillade sig at dele sine bekymringer med omverdenen.”