Prøv avisen
Videnskab

Kroppens eget forsvar skal hjælpes til at kurere kræft

Immunterapi virker ved at aktivere de dele af immunforsvaret, som af forskellige årsager kan være deaktiveret eller forstyrret.

Ifølge videnskaben har immunterapi potentiale til at helbrede kræft, men succesen har indtil nu været begrænset af store variationer i effektiviteten. Med et kig dybt ind i immunforsvarets maskinrum kan forskere nu komme et skridt tættere på løsningen

Selvom immunterapi har været omtalt som en af de mest lovende behandlingsmetoder, er der stadig mange mennesker, som ikke har kunnet få gavn af den. Det skriver Videnskab.dk.

Der har nemlig været store udsving i, hvor godt det virkede fra person til person, hvilket længe har frustreret forskerne.

Nu har et hold danske forskere dog fundet en ny teknologisk metode til bedre at forstå, hvad der sker, når immunterapi så rent faktisk virker.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter 

På sigt gør det lægevidenskaben i stand til at bruge denne viden til at forbedre og målrette behandlingen, forklarer lektor Sine Reker Hadrup fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi på DTU, som har stået for udviklingen af teknologien. Studiet er netop udgivet i Nature Biotechnology.
 
"Med den indsigt kan flere patienter på sigt blive behandlet succesfuldt med immunterapi, herunder kræftpatienter," siger Sine Reker Hadrup til Videnskab.dk.

 Immunterapi virker ved at aktivere de dele af immunforsvaret, som af forskellige årsager kan være deaktiveret eller forstyrret. Især de immunceller, som kaldes T­-celler, forklarer Sine Reker Hadrup.

Læs mere på Videnskab.dk: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme 

Immunsystemet genkender forskellige forandringer i kroppen, herunder genetiske forandringer, som adskiller kræftceller fra raske celler.

Problemet er bare, at disse forandringer er vidt forskellige fra person til person, fortæller Sine Reker Hadrup.

"Derfor har vi behov for at forstå, hvad der sker i den enkelte patient for at målrette immunforsvaret til at angribe præcis de forandringer, der findes hos vedkommende. Det kommer simpelthen an på, om du har en genforandring, som lige præcis dine T-­celler kan genkende, og det kan vi langt bedre forudsige med vores nye metode," forklarer hun.

"Hvor vi før kun kunne beskrive 20­-30 forandringer, kan vi nu se på flere end 1000. Det giver et langt bedre overblik over, hvordan immunforsvaret hos patienten reagerer på immunterapien, og dermed langt større chance for succes," siger Sine Reker Hadrup.

Genforandringerne sporer T­-cellerne ved at genkende dem som fremmede molekyler.

For at danne sig den bedre forståelse af T-­cellernes evne til at genkende de fremmede og potentielt farlige strukturer, måtte forskerne opfinde en ny måde at skaffe sig adgang til immunforsvarets hemmeligheder på.

Læs mere på Videnskab.dk: Fire udfordringer, før immunterapi revolutionerer kræftbehandlingen 

"Det gjorde vi med en ny type markør, der kan spore, hvilke molekyler T-­cellerne hver især genkender," fortæller Sine Reker Hadrup.

"Vi fandt på at anvende DNA-­markører ­ små stumper DNA, der fungere som en stregkode. Dem kan vi bruge til at aflæse en specifik binding mellem T­-celle og det sygdomsrelaterede molekyle. Hermed kan vi aflæse, om T­-celler kan genkende netop den type molekyle, som vi måtte være interesserede i," siger hun.

Indtil nu har forskerne og lægerne anvendt selvlysende molekyler, som kan spores, når de har bundet sig, men DNA-­markørerne kan laves meget mere specifikke og komplekse, hvilket giver en større mulighed for at ramme rigtigt, forklarer Sine Reker Hadrup.