Prøv avisen

Kropsidealer presser unges selvværd

Det pres, som en del unge bukker under for, udgår fra medie- og modeverdenens idealbilleder af skønhed og succes. - Foto: colourbox

Stadig flere unge reagerer på skuffelser og lavt selvværd ved at straffe sig selv, viser undersøgelse

Fire ud af fem danske unge siger selv, at de har det godt. De øvrige føler sig ensomme, ulykkelige eller lider under ikke at kunne leve op til egne og omverdenens krav. Fælles for alle er, at det er blevet almindeligt hver eneste dag at tænke på krop, vægt og sundhed, og at de fleste unge placerer ansvaret for alle skuffelser og nederlag hos sig selv.

LÆS OGSÅ: Generationen der påtog sig hele skylden

Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse, som forskere fra Center for Ungdomsforskning på DPU Aarhus Universitet har gennemført blandt 3500 15-24-årige for at kortlægge trivsel og mistrivsel blandt nutidens unge. Den første rapport fra undersøgelsen "Når det er svært at være ung i Danmark" udkommer om en måned.

– Vi ser, at normaliteten rykker sig. Der er kommet ekstra meget fokus på, at man skal se ud på den rigtige måde, have mange venner og megen succes. Hvis ikke den unge føler, at det lykkes, bliver det rettet indad i form af depressioner, spiseforstyrrelser eller at den unge skærer i sig selv, siger Jens Christian Nielsen, lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning.

Dermed peger han på det særlige forhold, at mens det tidligere var udbredt, at unge gav samfundet, forældrene eller almindeligt uheld skylden for fiaskoer, så retter den aktuelle ungdomsgeneration skånselsløst søgelyset mod sig selv. Og ofte er både oplevelsen af, hvor stor en fiasko man er, og reaktionen herpå helt ude af proportioner.

– Det er meget tydeligt hos de unge, at de tager ansvaret på sig. Men samtidig er det også meget tydeligt, hvor vigtigt det fortsat er for de unge, at de har forældre og andre voksne at tale med om deres problemer, siger Jens Christian Nielsen.

En anden forandring, som eksperter i unges mistrivsel har bemærket, er, at drenge og piger er mere ens. Piger er blevet mere optaget af karriere, ligesom drengene altid har været. Og drenge er begyndt at blive mere indad- reagerende ligesom pigerne. Traditionelt har man ellers sagt, at drenge især reagerede udadrettet i form af vold, hærværk eller kriminalitet.

– Tendensen er, at flere unge vender problemerne indad, og selvom der stadig er forskel på piger og drenge, ligner deres reaktioner hinanden mere og mere. Det hænger sammen med, at også forventningspresset på de to køn er blevet mere ens, siger Ida Koch, ungdomspsykolog i Den Gule Flyver på Nørrebro, forfatter samt tidligere rådgiver for unge i DR-radioprogrammet Tværs.

Det pres, som en del unge bukker under for, udgår både fra medie- og modeverdenens idealbilleder af skønhed og succes, fra den omfattende sundhedsbølge, som præger nutiden, og fra et uddannelsessystem, som overfladisk betragtet giver alle unge frit valg på alle karrierehylder, men som alligevel sorterer mange fra.

– Det moderne samfund stiller unge over for en masse valg, de selv skal træffe. De valg rummer mange lovende muligheder for de unge, som er ressourcestærke, har et godt bagland og en stærk selvfølelse. Men for sårbare unge er valgene et åg, der tynger, siger Ida Koch.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk