Prøv avisen

Krydset er sat: Nu begynder kampen om pengene

Kommunerne har siden 2011 været eksemplariske til at overholde netop de aftaler om ikke at bruge for mange penge, og det er en af de væsentlige forklaringer på, at kommunekasser i dag bugner mange steder. Foto: Martin Bubandt/ritzau

Langt de fleste valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer møder i onsdag ind til bugnende kommunekasser. Fristelsen til at spendere løs for at indfri valgløfterne om mere velfærd vil være stor, men sker det, kan det underminere de årlige aftaler om økonomien mellem stat og kommuner

Der er i valgkampen blevet talt meget om nedslidte skoler og manglen på varme hænder til ældrepleje og børnepasning. Og der er blevet udstedt løfter om at gøre det hele lidt bedre.

I dag møder de ny- og genvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer så ind til et paradoks. Nemlig at kommunekasserne mange steder bugner af kontanter, men at det alligevel ikke ligger lige for at ansætte mere personale og sætte de store anlægsarbejder i gang. Der er nemlig fortsat snævre grænser for, hvad kommunerne må bruge af penge, hvis de vil overholde de aftaler, deres interesseorganisation, Kommunernes Landsforening, hvert år har indgået med Finansministeriet.

Faktisk har kommunerne siden 2011 været eksemplariske til at overholde netop de aftaler om ikke at bruge for mange penge, og det er en af de væsentlige forklaringer på, at kommunekasser i dag bugner mange steder. Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne for få dage siden fortælle, at kommunerne under et nu har 44 milliarder kroner stående på bankbogen, svarende til 7669 kroner pr. borger. Det er næsten 12 procent mere end for et år siden.

Professor mso i kommunaløkonomi, cand.scient.pol., ph.d. Kurt Houlberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, peger på flere årsager til kommunernes generelt gunstige økonomi.

”Det ene er, at kommunerne i en årrække har holdt meget igen på udgifterne for at imødegå eftervirkningerne af den økonomiske krise siden 2008, men kommunernes økonomi er klart blevet forbedret de seneste tre år.”

”Det andet er, at kommuneaftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening hvert år har sat snævre grænser for, hvor store kommunernes samlede udgifter til service og anlæg måtte blive. Hvis kommunerne alligevel brugte mere end aftalt, ville de blive trukket i bloktilskuddet, og det har fået kommunerne til at være så forsigtige, at mange har brugt mindre, end de måtte,” siger Kurt Houlberg.

”Sanktionerne for at bruge for mange penge rammer alle kommuner og ikke kun den kommune, der bruger pengene. Derfor vil den enkelte kommune kunne overskride udgiftsloftet uden at blive sanktioneret fuldt ud for det,” siger han.

Det åbne spørgsmål er, om kommende økonomiaftaler bliver så restriktive som de tidligere, og om kommunerne fortsat vil overholde aftalerne. Hidtil har kommunerne været solidariske, og ingen er faldet for fristelsen til at bruge løs af kassebeholdningen på de andre kommuners bekostning.

Nu står kontantbeholdningerne til at vokse yderligere, og det vil lægge pres på aftalesystemet, hvor mange kommuner gerne vil have et større rum til at kunne bruge af pengene, lyder vurderingen.

Der er nok af ønsker om at bruge flere penge. Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd offentliggjorde for et stykke tid siden en undersøgelse af, hvad de daværende kommunalpolitikere foretrak at bruge penge på, hvis de havde frit valg. Tre fjerdedele af dem ville bruge flere penge på velfærd, mens kun en fjerdedel ville lette skatten.

”Det er de tre store klassiske velfærdsområder som folkeskolen, børnepasning og ældreområdet, politikerne ville prioritere, og ældreområdet er rykket højere op på dagsordenen i forhold til tidligere. Det er sandsynligvis et udtryk for, at der er kommet flere ældre,” siger Kurt Houlberg.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er bekymret for, at de mange penge i kommunekasserne vil friste kommunerne over evne.

”Med så høje kassebeholdninger bliver jeg bekymret for, om nogle kommuner bliver fristet til at sprænge de rammer for det kommunale forbrug, som vi har aftalt.”

”Jeg mener, at den generelle økonomiske fremgang i kommunerne bør komme skatteyderne til gavn i form af skattelettelser,” sagde han, da tallene for kommunernes kassebeholdning forleden blev offentliggjort.

Politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansens analyse af valget