Prøv avisen

Kuglelyn er et mysterium der plager forskerne

Selv om kuglelyn opstår i den ladede luft under et tordenvejr, kan de ikke sammenlignes med almindelige lyn. Faktisk forsvinder kuglelyn så hurtigt, at det er stort set umuligt at finde ud af, hvordan de opstår. På billedet ses et tordenvejr over Las Vegas i USA. (Arkivfoto) Foto: Ethan Miller/Reuters

Kuglelyn er på størrelse med bolde, men de er svære at observere, fordi de opstår meget pludseligt. Forskerne kæmper med at give en forklaring.

Kuglelyn er et sjældent fænomen, der forsvinder lige så hurtigt, som de opstår.

Faktisk forsvinder kuglelyn så hurtigt, at det er stort set umuligt at finde ud af, hvordan de opstår. Der er endda nogle, som mener, de er et større mysterium end sorte huller.

Derfor er det måske ikke så overraskende, at forskere tidligere har troet, at de lysende kugler ikke var andet end en hallucination.

Men i flere hundrede år har øjenvidner kunnet fortælle, at de har set en lysende kugle, der er opstået i forbindelse med et tordenvejr, så der må være noget om snakken.

Der er dog én ting, som forskerne er rimelig sikre på: Selv om kuglelyn opstår i den ladede luft under et tordenvejr, kan de ikke sammenlignes med almindelige lyn.

- Almindelige lyn er store udladninger af elektriske spændingsforskelle og er i princippet en kæmpemæssig gnist eller statisk elektricitet på en meget stor skala, forklarer DMI's seniorklimatolog John Cappelen til Videnskab.dk.

Kuglelyn har været på størrelse med alt fra tennisbolde til fodbolde, og de har haft mange forskellige farver. Nogle har været blå, mens andre har været røde, orange eller gule.

Forskeren Martin Uman fra University of Florida gennemgår i bogen "Lightning: Physics and Effects" tidligere studier om det mystiske fænomen. Desværre har han ikke svaret på, hvad kuglelyn egentlig er.

- Der er måske 100 forskellige teorier om, hvad kuglelyn er, fortæller Martin Uman.

Ingen af de 100 teorier kan dog holde til en kritisk gennemgang.

- Fælles for dem er, at vi kan gennemgå dem én ad gangen og vise, hvad der er galt med dem, siger forskeren.

Ifølge Martin Uman er det heller aldrig lykkedes forskerne at genskabe et kuglelyn, trods mange forsøg.

Der findes altså mange forskellige teorier om kuglelyn. Alle med hvert sit teoretiske udgangspunkt.

Et eksempel på en lovende teori blev formuleret i 2000 af John Abrahamson og James Dinniss fra University of Canterbury i New Zealand.

De to fysikere skrev i en videnskabelig artikel, at det er muligt at danne en glødende kugle, når nanopartikler indeholdende silicium slynges op i luften i forbindelse med et lynnedslag, hvor partiklerne går i forbindelse med ilt. Det har dog vist sig svært endeligt at bevise teorien.

Da forskerne ikke ved præcis, hvad kuglelyn er, kan de heller ikke sige, om de er farlige for os mennesker. John Cappelen fortæller, at kuglelyn måske slet ikke er så farlige, som vi går rundt og tror.

- Jeg har aldrig læst eller hørt om nogen, der er kommet til skade, men jeg har hørt om, at kuglelyn kan vælte ting i en stue, fortæller John Cappelen.

Kuglelyn adskiller sig derfor fra almindelige lyn, hvor strømstyrken og spændingsforskellene gør dem meget farlige.

Martin Uman mener heller ikke, at der nogensinde har været nogen, som er kommet til skade på grund af et kuglelyn. Alligevel ville han ikke røre ved det, hvis han så det.

- De kan være varme, de kan være ladede, de kan have kemiske reaktioner, der brænder huden, og de kan udsende røntgenstråler, opremser han.

/ritzau/