Kultur kan forklare indvandreres kriminalitet

Mellemøstlige landes syn på vold kan forklare, hvorfor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere igen er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Det mener eksperter, der også nævner diskrimination som en forklaring

Her har politiet ved en tidligere lejlighed hindret et opgør mellem to indvandrergrupper i København. – Arkiv
Her har politiet ved en tidligere lejlighed hindret et opgør mellem to indvandrergrupper i København. – Arkiv. Foto: Kristian Linnemann/ritzau.

Der er et væsentligt problem med kriminalitet blandt ikke-vestlige indvandrere, og årsagen kan måske findes i befolkningsgruppens kultur.

Sådan lyder det fra en række eksperter på baggrund af nye kriminalitetstal fra Danmarks Statistik.

Selv når man tager højde for alder og socioøkonomisk status er kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere højere end blandt hele den mandlige befolkning. 13 procent højere for mandlige indvandrere og 140 procent højere for mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, viser de nye tal.

For ikke-vestlige efterkommere, som er født i Danmark, er der kun kulturelle forskelle tilbage til at forklare, hvorfor så mange havner i kriminalitet. Det siger Torben Tranæs, forskningsdirektør Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive).

”Kulturelle forskelle er en bred kategori. Ser man på nogle af de mellemøstlige lande, der ligger i toppen i forhold til kriminalitet, er der tale om meget voldelige regimer. Myndighederne er nogle gange stolte af at bruge vold. Det er ikke noget, man putter med, og derfor sender man nogle andre signaler til befolkningen, og samfundene er generelt præget af vold,” siger Torben Tranæs og nævner derudover, at strabadserne under selve flugten fra disse voldelige lande i Mellemøsten kan have en betydning for, om man ender i kriminalitet i Danmark.

Tallene fra Danmarks Statistik viser dog, at kriminaliteten blandt samtlige grupper er faldende, og at mænd generelt begår mest kriminalitet.

Også kultursociolog Mehmet Necef fra Syddansk Universitet, der forsker i indvandrermiljøer, mener, at det er svært at benægte, at kulturforskelle har en stor betydning for, at ikke-vestlige indvandrere som gruppe begår mere kriminalitet end danskere, og at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere begår mere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere.

”Hvordan kan det ellers være, at kriminaliteten er lav blandt indere og kinesere, men høj blandt libanesere? Kulturelle forskelle må spille en stor rolle. Du kan også se det i forhold til alvorlig kriminalitet som vold og voldtægt, hvor flere fra mellemøstlige lande er blevet dømt. Det må tyde på, at der er forskellige holdninger til vold og brugen af vold som kommunikationsmiddel hos ikke-vestlige borgere og befolkningen i sin helhed,” siger Mehmet Necef.

Ser man på det samlede omfang af kriminalitet i Danmark, står etniske danskere stadig for hovedparten af lovovertrædelserne.

Det fastslår Lars Højsgaard Andersen, der er seniorforsker hos Rockwool Fonden, hvor han blandt andet har forsket i kriminalitet og etniske minoriteter.

Derudover er gruppen af indvandrere og efterkommere i gennemsnit yngre end andre befolkningsgrupper, hvilket også spiller ind i forhold til kriminalitet, forklarer Lars Højsgaard Andersen og bemærker, at der selv inden for gruppen af unge er relativt få, der får en dom.

”Men selv hvis man korrigerer for alder, så er der en gevaldig overrepræsentation af indvandrere og især efterkommere i kriminalitetsstatikken,” siger han og giver flere bud på forklaringer.

Uddannelses- og indkomstniveau er væsentlige faktorer i forhold til kriminalitet, og så er der den bredere fortolkning:

”Der er tale om børn i familier, som er flygtet fra krige og ødelæggelser. Forældre, der har krig og ødelæggelse i bagagen, har andre forudsætninger for at hjælpe deres børn på vej. Derudover kan det have noget at gøre med det samfund, man skal integreres i. Der er studier, der viser, at efterkommerdrengene har svært ved at finde praktikpladser og i øvrigt klarer sig dårligt i uddannelsessystemet. Kriminalitetstallene kan have med samfundets organisering og en art af diskrimination at gøre,” siger Lars Højsgaard Andersen.

Nu nævner du, at flugt fra krig og ødelæggelse kan have en betydning for kriminalitetsraten. Men hvordan hænger det sammen med, at der er stor forskel på kriminaliteten blandt efterkommere af vietnamesere, der også kom fra krig, og efterkommere fra Libanon?

”De vietnamesiske flygtninge og familier er ret velintegrerede – især på arbejdsmarkedet, hvilket ikke er tilfældet i samme grad for de mellemøstlige. Og tilknytning til arbejdsmarkedet er helt centralt i forhold til kriminalitet. Derfor er der en stor forskel på kriminaliteten blandt asiatiske efterkommere og familier fra mellemøstlige lande.”

Hvad med kulturforskelle? I hvor høj grad kan det have en betydning for forskelle i kriminalitetsudøvelsen?

”Det er muligt, at hvis man kommer fra et samfund med et andet værdisæt, hvor vold spiller en anden rolle, end vi er vant til, så vil det også kunne vise sig i tallene,” siger Lars Højsgaard Andersen.

Kultursociolog Mehmet Necef køber dog ikke forklaringen om, at diskrimination skulle have en betydning for kriminaliteten blandt indvandrere og peger på, at kriminaliteten er seks gange så høj blandt libanesere som hos pakistanere.

”Hvorfor skulle en dansker hellere diskriminere en libaneser end en pakistaner,” spørger Mehmet Necef og fortsætter:

”Det er, som om diskrimination, racisme og islamofobi er blevet medicin for at forklare alt. Bander og Islamisk Stat er udtryk for racisme, diskrimination og islamofobi. Den forklaring har gjort os intellektuelt dovne,” siger Mehmet Necef.