Ordet ”kultur” optræder ikke færre end 65 gange i den nye, 20 sider lange public service-kontrakt for DR, som Kulturministeriet og DR er nået til enighed om. Her lyder det blandt andet, at ”DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur og den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv”, ligesom regeringen og Dansk Folkeparti i den medieaftale, de fremlagde tidligere på sommeren, lagde vægt på, at DR’s kulturudbud skulle styrkes.
Men bag de mange ord om en styrket kulturformidling gemmer der sig måske en anden virkelighed, hvor kultur- og kirkedækningen i DR kan ende med at blive svækket frem for styrket. Det mener i hvert fald kulturordfører for Socialdemokratiet Mogens Jensen.
”Efter min opfattelse er der tale om en svækkelse af dansk kultur. Det er en historisk forringelse af danskernes radio- og tv-udbud, vi her er vidne til,” siger Mogens Jensen.
For i forbindelse med fremlæggelsen af den nye public service-kontrakt har DR på organisationssiden meldt ud, at kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen stopper, og at afdelingen DR Kultur bliver til DR Kultur, Børn og Unge – altså et noget bredere område, der skal findes én ny, samlende direktør for.
Samtidig er det på kanalsiden blevet meldt ud, at seks tv-kanaler skal blive til tre, og herunder, at DR K og DR 2 skal lægges sammen til én kanal, det nye DR 2, der skal have fokus på samfund og kultur, modsat i dag, hvor DR K er en selvstændig kanal med fokus på kultur og historie, som også sender flere trosprogrammer. Desuden skal tre musik-radiokanaler lukkes, herunder P8 Jazz.
”Der er en stor selvmodsigelse i at skrive, at man vil styrke formidlingen af kunst og kultur, når man så skærer så voldsomt ned på programmer og kanaler, der i sig selv er formidling af dansk kultur, og når det kommer til kerneformidlingen, er det også selvmodsigende, at man så nedlægger kultur som selvstændigt direktørområde. Det hænger for mig at se slet ikke sammen,” siger Mogens Jensen.
Lars Kabel, som er medieforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener også, at prioriteringen er iøjnefaldende.
”Den første tanke, man får, er, hvordan kan man sige, at man på den ene side prioriterer kulturområdet, som man jo har fået ordre til fra Folketinget, og så på den anden side nedlægger kulturkanalen og kulturdirektøren,” siger Lars Kabel.
Han vurderer, at man i fremtiden derfor skal forvente, at der kommer mindre niche-kulturstof på DR’s flow-tv-kanaler, men at kulturstoffet muligvis vil være at finde på DR’s digitale tv-tjeneste. Samtidig tror han på, at det kan lykkes at lave et DR 2, hvor både samfunds- og kulturstof kan få en central betydning. Der, hvor han for alvor er bekymret, er i forhold til nyhedsdækningen af kulturstoffet:
”Jeg synes, det er et stort problem i omlægningen, at man ikke taler om nyhedsdækningen af kulturområdet, når nu det hedder sig, at DR skal opprioritere kulturområdet. Der er brug for en nyhedskulturjournalistik, der er anderledes end den, de har nu, hvor DR sælger billetter, snarere end at de laver kritisk kulturjournalistik,” siger Lars Kabel.
Hos den fælleskirkelige medieorganisation KLF, Kirke & Medier er man bekymret for, om alle ændringerne på DR vil gå ud over tros- og kirkeprogrammerne.
”Vi ser med frygt og bæven på, hvad der vil ske, når DR K bliver lagt ind under DR 2. For hvordan bliver vægtningen af trosstoffet, når det skal konkurrere med alle de andre programmer? Vores erfaring har været, at ændringer tit har været en trussel for trosstoffet,” siger generalsekretær Mikael Arendt Laursen, der dog glæder sig over, at den kristne kulturarv har fået en fremtrædende plads i den nye public service-kontrakt.
Også andre ser på med frygt. Kunstner Bjørn Nør- gaard mener, at den nye DR-omlægning vil ramme kulturen.
”Jeg er født på et tidspunkt, hvor der var ét program i radioen, og så udviklede vi os derfra, nu skal vi åbenbart udvikle, eller afvikle, os baglæns og have færre kanaler. Danmarks Radio er vores største kulturbærende medie, og nedskæringen på kulturen er derfor en katastrofe,” siger Bjørn Nørgaard, der ser udviklingen, som han kalder afviklingen, i forlængelse af, at der også er blevet skåret på andre af samfundets kulturinstitutioner – herunder museumsområdet.
Lars Handesten, der er lektor i litteratur ved Syddansk Universitet, mener ikke, at ændringerne nødvendigvis vil svække kulturstoffet.
”Det kommer meget an på, hvordan det forvaltes, men vi skal ikke tænke det sådan, at bare fordi to kanaler bliver til én, er det et kæmpe tab. Det kan vise sig at være det modsatte, hvis vi får mere godt kultur-tv fordelt på en kanal, end vi før fik på to,” siger Lars Handesten, som håber på, at der fremover vil være masser af DR-kulturstof at finde digitalt.
På samme måde understreger kulturminister Mette Bock (LA), at DR som kulturinstitution ikke skal måles på, om der er en kulturdirektør eller en specifik kulturkanal.
”Hele pointen har været at sige, at DR skal være en kulturinstitution, og at det skal afspejle sig i hele DR’s virke. Kulturdækningen er ikke bare noget, der finder sted på en kulturkanal. Kultur skal derimod være det dna, der kendetegner hele DR,” siger hun.
Fra Henriette Marienlund, der er mediedirektør i DR samt fra i går fungerende direktør for Kultur, Børn og Unge, lyder det, at DR ikke skærer ned på kulturen.
”Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en lukning af DR K, men en sammensmeltning, hvor vi tager noget fra DR 2 og noget fra DR K. Samtidig starter vi digitalt DR 2+ med en ambition om at løfte kultur og samfundsstoffet til nye generationer, som i dag bruger streaming (ser programmerne på internettet, når de selv vil, red.),” siger Henriette Marienlund.
Den nye public service-kontrakt for DR er indgået af kulturministeren og DR som opfølgning på medieaftalen for 2019-2023, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni. Kontrakten træder i kraft den 1. januar 2019 og afløser DR’s gældende kontrakt for 2015-2018.
Den nye samlede plan for DR forventes fuldt infaset i 2021. I alt gennemføres der besparelser for 420 millioner kroner årligt.