Kulturarv forvandler sig fra gamle dokumenter til virtuelle skriverier

Mails, Facebook og anden internetdata bruges i dag hyppigt til at sikre den danske kulturarv, og senest er det blevet muligt for politikere og kunstnere at få arkiveret deres elektroniske aktivitet. Det er afgørende for historie-skrivningen, men også et skrøbeligt fundament

I årevis har Rigsarkivet primært opbevaret gamle dokumenter. I fremtiden vil man i endnu højere grad end nu indsamle og opbevare elektroniske dokumenter. –
I årevis har Rigsarkivet primært opbevaret gamle dokumenter. I fremtiden vil man i endnu højere grad end nu indsamle og opbevare elektroniske dokumenter. –. Foto: Bjarke ørsted.

Når Folketingets politikere fremover kan få arkiveret deres mails i Rigsarkivet, er det blot endnu et skridt i en større, samlet indsats for at bevare nutidens digitale virkelighed til eftertiden.

De danske kulturbevarende institutioner er allerede i fuld gang med at digitalisere kulturarven, og det gælder også ikke-fysiske genstande som hjemmesider og mails. Blandt andet har Det Kongelige Bibliotek et helt nyt projekt på trapperne, der minder om det, folketingspolitikerne fremover kan benytte sig af. Biblioteket vil med et nyt arkiveringssystem give kulturpersoner mulighed for at få arkiveret deres emails.

LÆS OGSÅ: Politikere bør tvinges til at bidrage til elektronisk kulturarv

Vi ved alle, at der i dag ikke skrives breve som i gamle dage. Vi vil tilbyde forskere, kunstnere og andre kulturpersonligheder at arkivere deres digitale data hos os, siger Steen Bille Larsen, vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek.

Her tilbyder man fra april et system, hvor indholdet ligesom for politikerne er klausuleret for en periode.

En anden indsats har været effektueret i nogle år. I 2010 gik Statens Arkiver sammen med Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske Filminstitut for at samle og formidle arbejdet med bevaringen af den ikke-fysiske kulturarv, som tæller alt fra email til hjemmesider, film og lydbøger. I det projekt er eksempelvis Statsbiblioteket begyndt at indsamle blogs fra nettet, som fungerer som nutidens elektroniske dagbøger.

Den elektroniske arkivering går dog også længere tilbage. Statens Arkiver har siden 1970erne indsamlet elektroniske korrespondancer og andet materiale fra offentlige institutioner, og for at udvide mængden af elektronisk kildemateriale har arkiverne fra 2009 til 2012 kørt et projekt, som indsamler digitale arkivalier fra private virksomheder og organisationer eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforening.

Det handler om at gemme kilder til eftertidens historikere, borgere og slægtsforskere. Vi har utroligt mange slægtsforskere, som er en vigtig målgruppe for historieskrivningen, og vi forsøger at skaffe kildemateriale bredt fra hele samfundet med både private og offentlige institutioner, fortæller Peter Edelholt, projektleder ved Statens Arkiver.

Han håber, at mange folketingspolitikere vil være med til at bevare den danske kulturarv via den nye mulighed for mail-arkivering, så man om 100 år kan se, hvad der foregik i Folketinget omkring årtusindeskiftet.

Og det vil politikerne i udgangspunktet godt, men dog med forbehold. Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, sidder i Folketingets it-styregruppe, hvor man har diskuteret muligheden for at arkivere emails, og han beskriver initiativet som en god idé, så længe det er frit for den enkelte at vælge, hvad der skal gemmes.

Men jeg vil da benytte mig af muligheden. Det store spørgsmål er naturligvis, hvad der skal gemmes, for det er ikke enhver email, der er vigtig for hele nationen, mens andre er oplagte. Som for eksempel i spørgsmålet om den danske deltagelse i den militære interventionen i Libyen, hvor der blev sendt vigtige mails frem og tilbage. Det kan være interessant om 30-40 år, siger han.

Også kulturordførerne Mogens Jensens (S) og Ole Sohn (SF) er positive over for at bidrage til kulturarven med elektronisk post, og fra De Radikale udtrykker kulturordfører Marlene Borst Hansen optimisme.

Jeg kan sagtens se idéen i det, for lige nu læser jeg den historiske roman Det Sorteste Hjerte (et billede af 1790ernes København med udgangspunkt i historien om te- og porcelænshandleren Michael Brabrand, red.), som bygger på gamle korrespondancer. Om 100 år vil der måske kunne skrives om tonen i danske politikeres kommunikation, og måske vil der være informationer om sager, som kan vise sig relevante også om mange år.

Mange år er netop, hvad der er gået med papirarkivering. Historiker Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet peger på, at vi står i en helt ny situation efter 500 års erfaring med at gemme ting på papir. Han er positiv over for de nye initiativer til at bevare blandt andet emails.

Når jeg taler på fremtidige kollegers vegne, er jeg glad for, at der kommer en indsigt i de kilder til den proces, der leder op til lovgivning. I dag beror politisk historieskrivning på især erindringslitteratur og dagbøger, som ofte kan være meget farvede af forfatterens ønske om at redigere sin historie.

Han mener, at Facebook-profiler kan blive lige så vigtige kilder til at bevare som politikeres mails. Eksempelvis Facebook-opdateringer fra Søren Pind, Venstres udenrigsordfører.

Han er en pioner på området, og hans kommentarer er på mange måder en slags politiske dokumenter og anvendes aktivt som en del af en politisk taktik over for vælgerne, siger Jes Fabricius Møller.

Han advarer dog om, at information fra nettet er enormt flygtig og derfor også en til tider usikker måde at sikre historien på.

Vi har ikke meget mere end 10 års erfaring med arkivering af digitale kilder, og der er tale om skrøbelige platforme, som risikerer at forsvinde eller være ulæselige om 100 år.