Prøv avisen

Kulturarv går tabt fordi gamle håndværk uddør

Gamle restaureringsteknikker som stråtækning er ved at uddø, advarer fagfolk. Foto: .

Vi mister ikke kun dele af kulturhistorien, men også muligheden for at restaurere gamle bygninger, malerier, både og møller, advarer fagfolk

Den danske natur er ved at blive tømt for gammeldags møller. Engang var der flere end 20.000, nu er der 630 tilbage, hvoraf halvdelen er i så dårlig stand, at de ikke står til at redde. Flere møller vil lide samme skæbne, for der er kun to møllebyggere tilbage i landet.

LÆS OGSÅ: En møllebyggers døende kærlighed

En tilsvarende udvikling ses på en lang række andre områder, hvor de traditionelle håndværk er ved at uddø. Det gælder eksempelvis håndskomager, bogbinder, træbådebygger og billedskærer, hvor der ikke længere findes nogen uddannelse. Dermed forsvinder ikke bare dele af vores kulturhistorie, men også særlige kompetencer og værdifuld viden. Og det betyder blandt andet, at vi snart vil få svært ved at finde folk, der kan restaurere og bevare mange af vores kulturværdier, advarer projektleder i Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole, Mogens Victor Andersen.

Der er meget tydelig forskel på arbejde udført af en ufaglært og én, der kender det originale håndværk. Vi er i færd med at devaluere vores kulturarv, for når ingen kan restaurere eksempelvis de gamle malerier eller bygninger på et ordentligt niveau, får vi kun en tilpasset og kunstig udgave af fortiden, siger han.De gamle håndværksfag dør især ud, fordi de er kendetegnet ved at kræve mange arbejdstimer. Det er for dyrt, og derfor har industriproduktion overtaget stadig flere fag. Af den grund er der i dag kun cirka 60 håndskomagere tilbage i Danmark, som ved, hvordan man skaber en sko fra bunden. Der er endnu færre hattemagere, tapetmagere, gørtlere og garvere. Det paradoksale er, mener Mogens Victor Andersen, at danskerne faktisk efterspørger den originale kvalitet og den historie, der følger med. De klassiske møbler fra 1930erne er eksempelvis mere populære end nogensinde.

Mange mennesker vil gerne have den historiske genkendelighed og identitet, der ligger i et godt, traditionelt håndværk. Samtidig vil de gerne udfordres rent visuelt, men al designudvikling sker gennem grundig materialekendskab. Og det er den viden, der er ved at blive opslugt af en forbrugskultur, hvor vi i stigende grad smider næsten nye ting på genbrugsstationen, siger han.

I Kulturarvstyrelsen er man også bekymret over udviklingen. Gamle møller og både fungerer mange steder i landet som vartegn for området og tiltrækker kulturturisme. Og de gamle håndværk er generelt en synlig og rørbar form for kulturarv, som det i stigende grad er overladt til private og frivillige at holde fast i, siger arkitekt Tony Bødtker Munch:

Vedligeholdelsen af store dele af vores kulturarv står over for alvorlige udfordringer. Vi gør, hvad vi kan, blandt andet gennem fredninger, og jeg tror og håber ikke, at folk giver så let slip på historien. Der er stadig en del, der interesserer sig for de gamle håndværk, men spørgsmålet er hvor længe.

henriksen@k.dk

Danmark side 2