Kulturarv i fare: Intet overblik over truede kirkegårde

Der er i Danmark intet overblik over, hvilke kirkegårde der er bevaringsværdige. Kulturværdierne forsvinder med stor hast, advarer eksperter

Kirkegårdene forandrer sig hurtigt i disse år. Det sker blandt andet, fordi der i dag er brug for færre gravsteder.
Kirkegårdene forandrer sig hurtigt i disse år. Det sker blandt andet, fordi der i dag er brug for færre gravsteder. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Ved Jyllands østkyst, på Mols, står en af danmarkshistoriens helt store samfundsmæssige omvæltninger at læse på Tved Kirkegård. Her er 50 6-personers gravsteder bevaret, så de afspejler landboreformerne sidst i 1700-tallet: Da hoveriet blev opløst, og fæstegården blev bøndernes egen, fik de også deres egen parcel på kirkegården.

Den Bruunske Familiebegravelse ved Viborg, som Kristeligt Dagblad fortæller om i avisen i dag, er et andet eksempel på lokalhistorie på kirkegården. Her beretter landets største familiegravsted om en familie, der bragte industrialiseringen til Midtjylland.

De lokalhistoriske kirkegårde er vigtig kulturarv, men der findes i Danmark intet overblik over, hvor de ligger, og ingen beskyttelse af dem, kritiserer flere kirkegårdseksperter.

”Der er ikke et nationalt overblik over kirkegårdenes kulturværdier, og de forsvinder med stor hast. Det er absolut ønskeligt, at der bliver lavet en registrant, der har fokus på kirkegårdenes kulturværdier,” siger Mette Fauerskov, landskabsarkitekt, kirkegårdskonsulent i Aarhus Stift og næstformand i Foreningen for Kirkegårdskultur.

Også Mogens B. Andersen, kirkegårdskonsulent i Aalborg Stift, ønsker nationale tiltag for at kortlægge de bevaringsværdige kirkegårde.

”Det overblik er nødvendigt, for man skal have værdierne udpeget, inden de forsvinder, fordi ingen er opmærksom på deres værdi,” siger han.

En kirkegård er et dynamisk sted, der forandres i takt med, at gravsteder sløjfes for at give plads til nye generationer. I den proces risikerer man at udslette gamle strukturer som for eksempel den i Tved, hvis kulturværdierne ikke er udpeget.

Kirkegårdene forandrer sig hurtigt i disse år. Det sker blandt andet, fordi der i dag er brug for færre gravsteder, både fordi flere kremeres, og hvad angår landsbykirkegårdene på grund af faldende befolkningstal. Også begravelsestrends og økonomi påvirker indretningen af kirkegårdene, der i mange tilfælde omlægges til mere parklignende anlæg på bekostning af ældre tiders gravstedsstrukturer.

”Det er kun et spørgsmål om tid, før de få tilbageværende kirkegårde med bevaringsværdige gravstedsstrukturer er væk,” siger Mette Fauerskov.

I 2014 forsøgte man politisk at forhindre, at ”umistelige” kirkegårde går tabt. Det år nedsatte Kirkeministeriet et Udvalg for Kirkegårde, der skal konsulteres, inden en kirkegård, der er gået af brug, nedlægges.

”Men det er for sent, for på det tidspunkt er kirkegården typisk afviklet og tom. Man har altså fra politisk side taget stilling til, at man er interesseret i at bevare visse kirkegårde. Men det opdrag, ministeriet har givet udvalget, gør ikke udvalget i stand til at sikre bevaringsværdige kirkegårde,” siger Mogens B. Andersen.

Han foreslår, at udvalget får udvidet opgaven, så det også skal tage stilling til, hvilke kirkegårde, som stadig er i brug, der er værd at bevare.

Ulla Kjær, museumsinspektør og formand for udvalget om kirkegårde, som ligger under Kirkeministeriet, er enig i, at opdraget ikke er nok til at sikre kulturværdierne på kirkegårdene.

”Det er indlysende, at det er sent at tage stilling til, om en kirkegård bør bevares, når den står på tærsklen til at blive nedlagt. Vi har diskuteret i udvalget, om man på forhånd bør udpege nogle kirkegårde til bevarelse, men det er et kæmpe arbejde, hvis man skal registrere alle landets kirkegårde,” mener hun.