Prøv avisen

Kulturarven rådner væk i museers magasiner

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har kaldt kulturminister Mette Bock (LA) i samråd i Folketingets Kulturudvalg i morgen angående bevaringen af danske museumgenstande. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I mere end 10 år har Rigsrevisionen kritiseret, at der gøres for lidt for at bevare danske museumsgenstande, og i morgen er kulturministeren i samråd om emnet

I de seneste år har danske fonde og offentlige myndigheder spenderet en hel del penge på nye arkitekttegnede museumsbygninger og spændende digitale præsentationsformer. Imens er mange af de genstande, museerne er sat i verden for at håndtere, ved at gå til som følge af skimmelsvampangreb og dårlige magasinforhold.

Denne advarsel har Rigsrevisionen fremført over for Kulturministeriet i to rapporter i 2007 og 2014, men alligevel er der ikke på nationalt plan foretaget foranstaltninger for at skabe et samlet overblik og løse problemet. Derfor har Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, kaldt kulturminister Mette Bock (LA) i samråd i Folketingets Kulturudvalg i morgen.

”Det er nu dokumenteret over ganske lang tid, at dele af kulturarven bogstaveligt talt rådner væk. Ministeren har sagt hertil, at det er det enkelte museums ansvar. Men jeg mener, at hun er nødt til at stille sig i spidsen for, at vi på landsplan får en kortlægning og en handlingsplan for, hvordan vi får gjort noget ved det,” siger Mogens Jensen, som erkender, at der heller ikke blev grebet ind, da hans parti havde andel i regeringsmagten i 2011-2015.

Sædvanligvis lyder begrundelsen for museernes utilstrækkelige magasinforhold, at der ikke er penge, men ifølge Lise Ræder Knudsen, ph.d. og leder af Center for Bevaring af Kulturarv og Konserveringscentret i Vejle, er det en tvivlsom begrundelse.

”Det her er et spørgsmål om vilje til at give museumsgenstandene videre til de kommende generationer. Der er mange lokale projekter for bedre magasinopbevaring, der er væltet, fordi det er sværere at finde finansiering til end til en ny spektakulær udstilling. Som de sagde til mig hos en af de store fonde: ’Vi giver til flødeskummet, og I er rugbrødet’,” siger hun.

Lise Ræder Knudsen står i spidsen for et bevaringscenter, som ikke alene i Danmark, men også internationalt har vakt opsigt, fordi det rummer en klimastyring, som medfører 98 procents energibesparelse i forhold til gammeldags magasiner. Center for Bevaring af Kulturarv har samtidig den kvalitet, at ikke kun museer i Vejle, men også mange andre kan få adgang til at opbevare genstande der. Store magasiner med rigtige klimatiske forhold er dyre at etablere, men er på lang sigt økonomisk fornuftigt, påpeger Lise Ræder Knudsen.

”Mange mindre museer er tæt forbundet med den lokale kommune. Når man har manglet magasinplads, har der ofte været en kælder på en skole eller et plejehjem eller en tom, lokal erhvervsbygning, som man mente var egnet. Men hvis museumsgenstande ikke skal gå til, er det meget vigtigt, at man kan styre luftfugtigheden og holde den konstant. Der er set mange eksempler på, at man har været nødt til at stille energislugende befugtere og affugtere op,” siger hun.

Lise Ræder Knudsen var i 2006 med til at udgive en rapport, som gennemgik magasinerne til 127 danske museer og konkluderede, at en tredjedel var gode nok, en tredjedel burde forbedres og en tredjedel burde afvikles. I alt lød vurderingen, at kulturarvs-opbevaringen én gang for alle kunne bringes på omgangshøjde for en pris på 160 millioner kroner.

”Set i forhold til, at det har været muligt at rejse en halv milliard til en tilbygning til Moesgaard Museum, burde det ikke være umuligt,” siger Lise Ræder Knudsen.

Viljen er der nogle steder. I disse år arbejder Museum Sønderjylland med opførelsen af et nyt, stort bevaringscenter nær Rødekro, som skal kunne rumme 250.000 genstande fra 10 sønderjyske museer, som tidligere har været fordelt i 60 lokale magasinbygninger. Centret skal være klar senest i 2021 og har fået støtte fra blandt andre A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden. Men Museum Sønderjyllands direktør Henrik Harnow pointerer, at fondene mest har været interesserede, fordi der tilknyttes læringsfaciliteter, hvor skolebørn kan komme og lære om kulturarvsbevaring, og fordi Sønderjylland som dansk grænseområde har en særlig bevågenhed.

”Hvis vi bare ville opfylde lovens krav til opbevaring og bygge en stor kasse med den rette temperatur og luftfugtighed, ville det næppe have haft nogen interesse,” siger han.

Mens museer på Vejleegnen og i Sønderjylland således har etableret store langtidsløsninger, og Nationalmuseet forbereder et lignende bevaringscenter ved Frederikssund, så har Museum Lolland-Falster ikke adgang til så gode faciliteter. Det er et stort problem, eftersom museet i flere år har haft et stort og voksende problem med skimmelsvamp i kulturarven, oplyser direktør Ulla Schaltz.

”Vi har mere end 100.000 genstande, og heraf har vi i flere år haft kendskab til, at dele af samlingerne er ramt af skimmelsvamp. Det betyder, at vi skal bruge tid og penge på afrensning, som kunne være brugt på udstillinger eller forskning. Og det betyder, at vi ikke helt kan leve op til museumslovens krav om, at vi skal stille genstande til rådighed for offentligheden,” siger hun.

Når samlingerne på en lang række museer de seneste år har været særligt hårdt plaget af skimmelsvamp, skyldes det ikke, at opbevaringsforholdene er blevet ringere. Men der bliver for tiden forsket i, om det skyldes, at den seneste tids klimaforandringer har sikret bedre levevilkår for skimmelsvamp – og tilsvarende ringere levevilkår for museumsgenstande.