Kulturpolitik er om noget værdipolitik. Kort efter coronakrisens begyndelse i marts udtalte kulturminister Joy Mogensen (S), at hun syntes, det var upassende at tale om kultur midt i krisen.
Det kom hun til at høre for, og siden blev der indført hjælpepakker, som også kom museer, teatre og andre kulturinstitutioner til undsætning.
I kulturlivet nager tvivlen dog fortsat om, hvad regeringen egentlig vil med kulturen.
”Med al respekt for, at det har været et meget mærkeligt år, hvor regeringen har skullet håndtere coronakrisen, synes jeg, at regeringen og kulturministeren har forsømt at tage kulturen med som en partner i opfordringen til sammenhold,” siger professor Mette Sandbye fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet.
”Man kunne i højere grad have inddraget kulturen og den samfundslim, den udgør. Generelt synes jeg ikke, at kulturpolitikken har stået særlig stærkt de senere år. Lige op til valget læste jeg alle partiernes kulturpolitiske programmer igennem, og det var sørgeligt, hvor lidt de medtænkte kulturen i det værdibaserede,” siger Mette Sandbye.
Hun tilføjer, at der virkelig har været en sult efter kultur under coronakrisen, men af angst for at skyde vælgere fra sig afstår mange politikere fra at tale kulturen op.
Billedhugger og tidligere professor ved Det Kgl. danske Kunstakademi Bjørn Nørgaard glæder sig over, at statsministeren i sin nytårstale nævnte kunsten og kulturen, hvad der ellers ikke er sket i mange år. Men han ærgrer sig over, at der fortsat skabes så mange modsætninger i kulturpolitikken.
”Denne regering har blandt andet markeret sig ved at sige, at håndbold også er kultur, ligesom politiet og alt muligt andet er det, og det kan vi slet ikke blive uenige om. Allerede i 1960’erne skrev Hans-Jørgen Nielsen ’Fodboldenglen’, og Jørgen Leth begyndte at lave film om cykelløb, så jeg forstår ikke, hvorfor man vil genopfinde en modsætning, der allerede blev nedbrudt i 1960’erne,” siger Bjørn Nørgaard.
”Modsætningen ser man også, når Dansk Folkeparti sætter dansk kultur op imod fremmede kulturer. Men alle kulturer påvirkes af de andre kulturer, de møder. Det er det, der har gjort Vesteuropa til så stærkt et kulturområde,” siger han.
Det andet store problem i kulturpolitikken er efter Bjørn Nørgaards mening, at ingen vil forsvare de kulturelle institutioner. Politikerne bør forsvare institutioner som Det Kgl. Danske Kunstakademi, Den Kgl. Afstøbningssamling, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst og andre. De er forudsætningen for vores kultur, understreger han.