Står Danmark i en værre situation end for et år siden? Umiddelbart kunne kurverne over antallet af coronasmittede og -indlagte tyde på det. De ligger væsentligt højere end i midten af december 2020, og ikke mindst buldrer den nye og langt mere smitsomme omikronvariant afsted i et tempo, så regeringen tidligere i dag så sig nødsaget til igen at lukke ned for både restaurations-, natte- og kulturliv.
Kun en uge før juleaften var det på regeringens pressemøde fredag indlysende at spørge ind til, hvorfor regeringen i denne kritiske situation alligevel ikke har planer om at lukke for gudstjenester juleaftensdag som sidste år. Det har traditionelt forud for coronapandemien været den mest velbesøgte dag i landets kirker med mellem en halv og en hel million deltagere. Sidste år, da smittetallene i hvert fald på papiret så væsentligt bedre ud end i år, fik kirkerne så sent som lillejuleaften besked om, at gudstjenesterne højst måtte vare en halv time, og at der ikke måtte synges. Det førte i praksis til, at de fleste gudstjenester blev aflyst.
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, undskyldte igen for kaosset sidste år, og i år vil myndighederne ikke komme med anbefalinger om, at man ikke må synge, men kun nynne, når man går om juletræet, eller om hvor lang tid julegudstjenesterne må vare.
Statsminister Mette Frederiksen (S) forklarede på pressemødet, at Danmark ikke står i en værre situation end for et år siden. Smittesituationen er godt nok værre, fordi vi har fået den meget smitsomme omikronvariant. Til gengæld er antallet af vaccinerede også meget højt. Borgerne har virkelig taget vaccinerne til sig, og lige nu vaccineres over 100.000 om dagen med det såkaldte booster-stik, det tredje vaccinestik.
En engelsk undersøgelse viser, at man kan forhindre omkring syv ud af ti infektioner med det tredje vaccinestik, forklarede direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum på mødet. Det betyder omvendt, at tre ud af ti vaccinerede stadig risikerer smitte, men deres risiko for alvorlig sygdom, indlæggelse eller død er stadig væsentlig mindre end for de uvaccinerede, fremgik det.
Netop den argumentation ligger til grund for de mange nye restriktioner - at en lang række kulturinstitutioner skal lukke, og restauranter får igen arealkrav for gæster, ligesom de skal lukke senest klokken 22. Ideen er, at man ved at lukke ned kan bremse smitteudviklingen. Mette Frederiksen så endda så optimistisk på tiltagene, at hun gentog sin forventning om, at skoleelever kan vende tilbage til skolerne lige efter nytår.
Statsministeren måtte dog understrege, at det, der blev præsenteret, kun var epidemikommissionens og dermed regeringens forslag. De manglede stadig godkendelse af Folketingets epidemiudvalg, men den kom senere fredag eftermiddag, da alle regeringens forslag blev godkendt.
Tilbage står et flimrende billede af, hvad de langsigtede mål for kampen mod corona egentlig er, og hvordan og hvornår de skal nås. Hvor meget bidrager det til at bremse smitten, at kulturlivet lukkes ned? Direktør Henrik Ullum fra SSI har givet udtryk for, at det bliver meget svært at undgå at blive smittet i løbet af foråret, da omikronvarianten ser ud til at være lige så smitsom som mæslinger. På et pressemøde dagen forinden sagde han, at han regnede med, at alle, der ikke i forvejen er immune, ville blive smittet.
Men hvor mange indlæggelser fører det til? Fredag steg antallet af indlæggelser - trods de høje smittetal - kun med en person til 518. Kunne der ligge et håb i, at smittespredningen på et tidspunkt standser af sig selv, fordi tilstrækkeligt mange er blevet immune, enten ved at have haft sygdommen eller ved vaccination? Eksperterne er enige i, at epidemien har en sådan "top", men hvornår den nås, kan de stadig ikke sige ret meget om.
I Norge har eksperter advaret om, at man kunne nå op på et sted mellem 90.000 og 300.000 smittede om dagen, før det vender. Den slags smittetal kan næppe noget sundhedsvæsen holde til.
Ifølge statsministeren er målet herhjemme angiveligt det samme, som det har været siden den første nedlukning i 2020: at sikre, at sundhedsvæsenet forbliver på den grønne kurve. Det vil sige, at hospitaler kan tage imod og behandle alle, der bliver alvorligt syge med covid-19. Den kapacitet er stadig i omegnen af tusinde patienter, som det var for to år siden, og både oppositionen og journalister spørger fortsat til, hvorfor regeringen ikke har brugt tiden på at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet, så det kan klare flere indlæggelser.
Der kommer bare ikke ret klare svar på det.