Den engelske baptistpræst Thomas Cook var næppe klar over, hvad han satte i gang, da han i 1841 organiserede en grupperejse fra sin hjemby Leicester til et vækkelsesmøde i byen Loughborough 18 kilometer borte. Hver af de 570 rejsende betalte en shilling for turen med det særtog, Thomas Cook havde booket, samt overnatning og bespisning.
I de følgende årtier blev Cook rejsebureau-direktør, og rejserne kom hurtigt til at strække sig over længere distancer. Cooks selskab tog velhavende englændere på organiserede ture til datidens spektakulære verdensudstillinger i europæiske storbyer og siden til betagende fortidsminder i Italien og Egypten.
LÆS OGSÅ: Danskere har haft fri i trekvart århundrede
Den moderne turisme var født. Et erhverv, som i dag er et af verdens største. I 2012 passerede verdens turisme ifølge FN-organisationen World Tourism Organization den magiske grænse på en milliard internationale turistrejser på ét år.
I dag organiserer Thomas Cook Group rejser over hele verden og har 28.000 ansatte. Danske turister forbinder nok mest navnet med charterferie til sol og strand, idet Thomas Cook Airlines Scandinavia blandt andet er flyselskab for Spies Rejser. Men denne artikel handler ikke om danskernes yndlingsferie den afslappende badeferie under sydens sol. Den handler om badeferiens mere seriøse storesøster kulturrejsen mod videre horisonter og større indsigt i verden.
Begrebet kulturrejse forbindes ofte med en færdigpakket rejse til en storby, eventuelt med en kendis som rejseguide, hvor turisterne indføres kyndigt i den lokale historie og kunst og smager det lokale køkken. Men jeg vil argumentere for, at en kulturrejse kan være meget andet end det. En kulturrejse er kendetegnet ved, at man rejser ud, fordi man er aktivt interreseret i at lære. Så når charter- eller rygsækturisten er ude at checke de lokale byer ud og lige kigger ind i kirken, er det også en kulturrejse, siger Jane Widtfeldt Meged.
Hun er adjunkt og turismeforsker ved Roskilde Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om den guidede turistrejse og er koordinator for turistføreruddannelsen i Danmark.
Ligesom man engang delte kunst, litteratur og musik i populærkultur og finkultur, har ferierejsen traditionelt været genstand for samme deling. Badeferien hører hjemme i samme folkelige kategori som fodboldkampe, knaldromaner, Giro 413 i radioen og Aftenshowet på DR 1, mens sightseeing med kyndig guide er dannelse på linje med guldalder-malerier, Martin A. Hansen, Torsdagskoncert i radioen og Deadline på DR 2.
Men ligesom i kulturens verden er grænserne mellem popkultur og finkultur også i rejseverdenen blevet mere udflydende. I København kan den kulturelt interesserede turist naturligvis besøge slotte, museer og kunstudstillinger og blive kyndigt guidet af Jane Widtfeldt Megeds elever. Men det er også muligt at komme på uhyggetur eller at drage i Sarah Lunds fodspor, hvis man er fan af tv-serien Forbrydelsen.
Film- og tv-turismen er et af mange eksempler på, at vore dages guidede ture er orienteret imod kultur i øjenhøjde. Som guide skal man ikke alene være klog på kirkekunst og historie, man vil i mindst lige så høj grad blive bedt om at fortælle om det danske uddannelsesystem, arbejdsmarked eller familiemønster. Vi lærer turistguider at trække på deres egen personlige erfaring, for de skal kunne levere det, som turisterne ikke bare kan slå op i en bog, forklarer Jane Widtfeldt Meged.
Der findes stadig mange muligheder for at tage med kyndig rejseleder på tur til pyramiderne, Peterskirken eller Eiffeltårnet. Sightseeing i klassisk forstand går ikke af mode. Men kulturrejsen går i stigende grad også til dagliglivet i byen. Eller rejsen er bygget op om en bestemt livsstil.
Som eksempel nævner Jane Widtfeldt Meged det hollandske koncept Tourists save the World (turister redder verden), hvor man som ung rejsende gør gode gerninger under vejledning fra jævnaldrende hollændere. Ved at samle skrald og lappe og pumpe gamle cykler får man en anderledes turistrejse plus lidt ekstra god samvittighed. Og igen er den personlige kontakt med guiden en central attraktion ved rejsen.
I sin ph.d.-afhandling fortolker turismeforskeren rejseoplevelsen som en samproduktion imellem turisten selv og guiden. Det karakteristiske ved en kulturturist er nemlig, at han eller hun ikke bare passivt lader sig føre rundt, men derimod har forberedt sig grundigt og er opsat på at få det maksimale udbytte af rejsen.
På den baggrund trækker den moderne kulturrejse ikke alene på en arv fra Thomas Cooks selskabsrejser til Europas kulturelle højdepunkter i 1800-tallets anden halvdel. Den rækker endnu længere tilbage til den klassiske dannelsesrejse, som borgerskabets unge mænd og kunstnersjæle drog ud på for at blive klogere på verden og sig selv længe før den foretagsomme baptistpræst fik idéen om at gøre rejsen mod videre horisonter til en business.
Når mennesker gør sig store anstrengelser for at forberede sig til en rejse, som tilfældet ofte er, vidner det om en dyb interesse, der svarer til tænkningen bag dannelsesrejsen. Hvis man går i land fra et krydstogtskib og tilbringer en halv dag i København, når man kun lige at skrabe i overfladen af Danmark og dansk kultur. Men for enhver længere rejse er der uundgåeligt et element af, at for enden af rejsen er ens verden blevet udvidet, og man selv er som menneske en anelse forandret, siger Jane Widtfeldt Meged.
