NYHEDSANALYSE
Hvor religiøse er etniske danskere egentlig?
Det spørgsmål kan man få svar på ved at nærlæse rapporten "Værdier og normer blandt udlændinge og danskere", som blev offentliggjort i går.
Rapporten fokuserer godt nok særligt på nydanskeres værdier, normer og tro. Men alle spørgsmål i undersøgelsen bag rapporten er også blevet stillet til en større etnisk dansk kontrolgruppe.
Og med svarene fra de i alt 4500 adspurgte foreligger der derfor et særegent omfangsrigt statistisk indblik også i majoritetens religiøse forhold i dagens Danmark.
Flere medier har her hurtigt hæftet sig ved, at knap 10 procent siger, at de er blevet mere religiøse inden for de seneste tre år. Men der er ingen grund til at falde i svime af begejstring eller foruroligelse over den stigning. Syv procent oplyser nemlig samtidig, at de er blevet mindre religiøse i samme periode. Og da det ikke er mandater til Folketinget, der her skal tælles, er en forskel på knap tre procentpoint altså ingen revolution. Især ikke, når 84 procent angiver, at de hverken er blevet mere eller mindre religiøse.
I det hele taget peger flere svar i rapporten på status quo i det religiøse landskab blandt gammeldanskere. Som teologen Jørgen I. Jensen allerede gjorde opmærksom på i midten af 1990'erne er de fleste danskere kulturkristne. Flertallet er glade for den fjerne, hvide kirke, som ligger ude i horisonten, men som helst ikke må komme alt for tæt på med sine religiøse budskaber.
Kirken og troen skal være der, når behovet opstår eller lejlighed byder sig; men allerhelst vil de fleste forholde sig til det religiøse "på deres helt egen måde". Få danskere kommer i kirken om søndagen, men samtidig er danskerne ikke til at drive ud af folkekirken.
Undersøgelsen viser, at 86 procent af de etniske danskere aldrig søger personlig rådgivning hos en præst eller åndelig leder. Kun 13 procent gør det en gang i mellem, men under én procent af undersøgelsens etniske danskere rådfører sig personligt med præsten på noget, der ligner ugentlig eller månedlig basis. Ikke desto mindre angiver 72 procent, at de er protestanter. Troen som tradition vedgår man sig altså nok, men dens aktive udøvere knyttes der kun få forbindelser til. Det er dansk kulturkristendom i en nøddeskal.
Med til kulturkristendommens danske variant hører også, at den helst undgår ekstremer.
I den sidste store danske værdiundersøgelse fra 1999 angav omtrent fem procent, at de var "overbeviste ateister". I den nye rapport angiver 14 procent, at de er "ateister". Der er her næppe tale om en reel ateistisk offensiv. De fleste angiver jo samtidig, at de hverken er blevet mere eller mindre religiøse i de senere år.
Snarere er de forskellige tal for ateisme et udtryk for, at som man spørger, får man svar. Og jo tættere spørgeskemaets svarmuligheder kommer på den kulturkristne kerne med plads til lidt af hvert, jo flere svarer så ja.
En stor amerikansk undersøgelse viste da også sidste år, at danskerne er det folk i verden, hvor flest både tror på videnskabens evolutionsteori og samtidig er medlem af en kirke.
Pudsigt nok viser gårsdagens rapport, at en betydelig del af nydanskerne i Danmark også er ved at blive muslimer på "deres egen måde". De er for eksempel langt mere tolerante over for homoseksualitet end de folk fra deres oprindelseslande, som er med i undersøgelsen.
Og imamerne, viser tallene, har næsten samme lave status som vejledere blandt nydanskerne som den danske præstestand har blandt gammeldanskerne.
Både kulturkristendom og kulturislam trives med andre ord på de nordiske himmelstrøg, og den pointe kan vise sig at blive rapportens vigtigste døråbner for integrationen blandt menigmænd og -kvinder i fremtidens Danmark.
hoejsgaard@kristeligt-daglad.dk
Læs mere under Leder
**Rapporten "Værdier og normer blandt udlændinge og danskere" kan downloades via Kristeligt Dagblads hjemmeside
kristeligt-dagblad.dk