Kulturminister: Lad os lære af Genforeningen

Det officielle program for markeringen af Genforeningen blev i går præsenteret. Selvom det er 100 år siden, Sønderjylland igen blev en del af Danmark, skal vi minde os selv om det værdifulde i begivenheden, lød det fra kulturminister Joy Mogensen (S)

Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) var første taler på dagen, hvor programmet for Genforeningen 2020 blev lanceret. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) var første taler på dagen, hvor programmet for Genforeningen 2020 blev lanceret. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

En mild og ren klang fyldte rummet, da DR’s VokalEnsemble i går gik på scenen og sang ”I Danmark er jeg født”, som en velkomst ved programlanceringen af 100-året for Genforeningen mellem Danmark og Sønderjylland.

Sekretariatet for Genforeningen 2020 havde budt velkommen i DR’s Koncertsal til en introduktion af det, de vælger at beskrive som en uhyre vigtig del af Danmarks historie, som bliver markeret landet over fra januar til juli med ikke færre end 1000 arrangementer.

Blandt de fremmødte var også kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S), der heller ikke var bleg for at slå et slag for, at 100-året bruges til at markere, at en grænse blev tegnet yderst vellykket mellem Danmark og Tyskland, og at resultatet med to tilfredse mindretal ikke er noget, man skal tage for givet. Men noget, man bør fejre og hylde som et mirakel i verdenshistorien og tilmed kan lære meget af:

”Det blev til et grænseland, hvor man med sit hjerte kunne vælge på demokratisk vis, hvor man hører hjemme. Den historie er der ikke mange, der kender i dag,” lød det.

Også Simon Faber, der er projektleder for Sekretariatet for Genforeningen 2020, håber, at jubilæet kan være med til at vække en bevidsthed om det Danmark, ”mange har det med at tage for givet”.

”Med det her projekt er det væsentligt, at vi får vist, at Genforeningen fylder meget i Danmarks historie. At det ikke kun har præget Sønderjylland, men hele Danmark, uanset som det er kulturelt, politisk eller i forhold til, hvordan du forholder dig til dine nabolande. Rigtig meget kan spores tilbage til det her forløb,” siger han.

DR’s Vokalensemble sang ”I Danmark er jeg født” i DR’s Koncertsal i forbindelse med åbningsarrangementet i går. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.
DR’s Vokalensemble sang ”I Danmark er jeg født” i DR’s Koncertsal i forbindelse med åbningsarrangementet i går. – Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Og fejringen af 100-året finder sted i hele Danmark og ikke kun Sønderjylland. Museum Vestsjælland åbner til marts udstillingen ”Det særligt danske?” i Sorø. Her kan besøgende blandt andet se frem til en vandreudstilling, foredrag, historiesaloner, fællessang og sønderjyske kageborde.

”Det er en kæmpe begivenhed, som ligger så langt tilbage, at vi nærmest har glemt, hvor stort det var. Det er vigtigt at mindes,” siger akademisk medarbejder på Museum Vestsjælland Rasmus Thorup, inden han er på vej til det sønderjyske kagebord, der i dagens anledning er anrettet til de fremmødte, for anden gang.

Der er mange højdepunkter at tage af, understreger Simon Faber, når han bliver bedt om at udpege det, han glæder sig allermest til.

”Vi har jo 1000 aktiviteter, som jeg håber bliver godt besøgt og foldet ud i hele landet. Og så er der selvfølgelig festfyrværkeriet sidst i juli, hvor Dronningen skal på rundtur i Sønderjylland. Det er klart et højdepunkt, men der er mange undervejs,” siger han.

Med Dronningens rundtur i Sønderjylland henviser han til den del af programmet, som er en reference til kong Christian X. Den 10. juli er det nemlig 100 år siden, han red over grænsen ved Frederikshøj for at markere, at den landsdel, der i 1864 blev tabt til Tyskland, var kommet hjem.

Det er ikke nødvendigvis det billede, enhver tysker ville have af 1920. De officielle tyske tekster bruger ikke begrebet genforening, men derimod grænsedragning. Det er dog noget, Simon Faber finder ganske naturligt.

”På dansk side har vi begrebet genforening, og det afspejler en part i sagen. Men der er jo tale om en grænsedragning og ikke mindst afstemning fra februar 1920, som er omdrejningspunktet for det hele. Vi har også haft en god dialog med Slesvig-Holsten om, at vi har forskellige afsæt i den her 100-årsmarkering. Men glæden over, at det faktisk lykkedes og blev til en god grænse, har vi i den grad til fælles,” siger han.