”At bygge bro” er temaet for årets Kulturmøde på Mors, der begynder i dag og slutter på lørdag. Flere end 20.000 gæster forventes at deltage i mødet og opleve kunst, kultur, foredrag og debatter, der skal forsøge at indfange årets tema, der er højaktuelt.
Sjældent er der nemlig blevet talt mere om skel mellem land og by end nu. Også på Kulturmødet vil dette blive diskuteret, når en stor del af landets kulturpersoner og kulturinstitutioner mødes på Mors. Men kan et stort møde mellem landets kulturaktører i en lille provinsby være en måde at bygge bro? Kun i mindre grad, siger forfatteren Jens Smærup Sørensen, der selv bor på Mors og i mange år har været optaget af by og land-problematikken.
”Det kulturelle aspekt af udkantsdiskussionen har været stærkt overvurderet. Jeg har aldrig gået så meget op i den del. Det er i langt højere politiske og økonomiske problemer, der er væsentlige i debatten om land og by i dag. Set i det lys rykker Kulturmødet ikke ved noget,” siger han.
Ifølge Jens Smærup Sørensen er der stort set ingen kulturelle forskelle på land og by, selvom nogle har den opfattelse. Og det kan Kulturmødet være med til at gøre opmærksom på.
”De kulturelle forskelle mellem folk på landet og folk i byerne forsvandt for mange år siden. Den udvikling kan Kulturmødet være med til at understøtte, fordi det styrker bevidstheden om, at vi bor i et land, hvor der ikke for alvor er kulturelle forskelle mellem landsdelene. Måske er der mere finkultur i de større byer end i de mindre, men det er mest af alt et spørgsmål om kvantitet,” siger han.
Samfundsforskeren Michael Böss har deltaget i Kulturmødet de seneste to år. Ligesom Jens Smærup Sørensen har han været en del af debatten om land og by i flere år. Og ligesom forfatteren er han ikke sikker på, at Kulturmødet kan gøre det store ved den grundlæggende kløft mellem landsdelene.
”Jeg har stor respekt for dem, der har fået Kulturmødet på benene. Og jeg synes, at det er blevet en af landets vigtigste kulturinstitutioner i de senere år. Men opgaven med at gøre op med den voksende kløft, der er kommet mellem land og by er for stor til, at den slags folkemøder kan gøre meget ved det,” siger han.
Michael Böss mener dog, at Kulturmødet kan være med til at bekæmpe fordomme mellem folk fra forskellige steder i landet.
”En årsagerne til kløften mellem land og by er, at mange har en misforstået opfattelse af, hvordan andre lever deres liv og ud fra hvilke værdier. Der er selvfølgelig geografiske forskelle, men man skal passe på ikke at overdrive dem og i stedet se de mange ligheder. Og lighederne kan for eksempel forfatterne hjælpe os med at se. Når man mødes til et folkemøde på Mors og er sammen om kultur fra alle steder i landet, kan det være med til at nedbryde de stereotyper, man har skabt af hinanden,” siger han.
Winni Grosbøll (S), har været borgmester på Bornholm siden 2010 og har på egen hånd mærket, hvad et folkemøde kan betyde for en mindre landsdel. Den politiske festival Folkemødet på Bornholm har ifølge borgmesteren gjort meget for at føre øen og resten af Danmark tættere på hinanden.
”På mange forskellige niveauer har Folkemødet sat Bornholm på landkortet, og det samme kan Kulturmødet gøre for Mors. Det har været en gevinst både markedsføringsmæssigt og økonomisk. Og ikke mindst har det bygget bro politisk. Almindelige bornholmere har kunnet møde statsministeren ved pølseboden, og for mit eget vedkommende er jeg også kommet tættere på Christiansborg-politikerne på grund af Folkemødet,” siger hun.
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) deltager alle dage på Kulturmødet, der i hendes øjne kan bruges til at fejre, at kulturlivet er det, der binder land og by sammen i dag.
”Man skal passe på med at gøre kløfter mellem land og by større, end de virkelig er. Især på kulturområdet, fordi kultur i høj grad er det, der binder os sammen på tværs af landsdele. I hele landet, er der adgang til til kulturinstitutioner af høj kvalitet, hvad enten det er museer, landsdelsorkestre, musikskoler eller noget fjerde. På den måde er kulturen allerede det, der bygger bro,” siger hun.