Skæve arbejdstider og sene møder sætter fortsat en effektiv stopper for, at kvinder i almindelighed og etniske kvinder i særdeleshed engagerer sig i dansk lokalpolitik.
Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Aarhus Universitet, der bygger på interview med lokalpolitikere i seks europæiske lande heriblandt Danmark.
I landets største kommune København er kun 35 procent af de valgte kvinder. I Århus er tallet endnu lavere. Her er kun 25 procent kvinder.
Og endnu værre står det til, når man ser på andelen af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, hvor der kun findes en enkelt kvinde mod fem mænd i Århus og en enkelt kvinde mod seks mænd med anden etnisk baggrund i København.
Langt de fleste peger på de lange og ofte skæve arbejdstider, som den væsentligste forhindring for kvinder. Som småbørnsmor er det ganske enkelt for vanskeligt at balancere et fuldtidsjob og en karriere som lokalpolitiker. Især, når møderne i byrådet eller borgerrepræsentationen først slutter sent om aftenen, siger forsker ved Europastudier på Aarhus Universitet, Tina Kjær, der har stået i spidsen for den danske del af undersøgelsen.
Undersøgelsen viser samtidig, at kvinder skal opfordres til at gå ind i lokalpolitik, mens mænd i højere grad stiller op på eget initiativ.
Kvinder skal have det gyldne prik på skulderen for at stille op. De er mindre skråsikre på, om de nu også har tilstrækkelig viden på alle områder. Der skal omvendt ikke så meget til for at engagere mænd. Her er langt de fleste gået ind i lokal politik, fordi de er vågnet op en dag og har fundet udfordringen knaldspændende, siger Tina Kjær.
Det skal der imidlertid laves om på i Københavns Kommune, hvor et debatmøde i går var startskuddet til en indsats, der skal tiltrække flere etniske kvinder. Blandt andet ved hjælp af en mentorordning.
Vi har jo haft stor glæde af at få flere mænd med andn etnisk baggrund end dansk i Borgerrepræsentationen. De har ikke bare andre erfaringer og nye spørgsmål at byde ind med, men sender også et meget vigtigt signal om, at alle grupper kan og skal være repræsenteret. Nu skal vi sørge for, at kvinderne får at vide, at der også er behov for dem, siger overborgmester Ritt Bjerregaard (S).
Hun understreger, at man netop af den grund har valgt at indrette mødestrukturen i Københavns Kommune, så der tages hensyn til børnefamilier.
Ifølge Københavns Borgerrepræsentations eneste kvindelige medlem med anden etnisk baggrund, kinesiskfødte Heidi Wang (V), er der imidlertid andre barrierer end skæve arbejdstider, der spænder ben for de etniske kvinder.
Som kvinde og indvandrer er man outsider på flere niveauer. Man ligner ikke den typiske danske politiker, der er en hvid mand på omkring 40 år. Samtidig har man ikke som førstegenerationsindvandrer i hvert fald det samme netværk at trække på. For eksempel i form af en baggrund i et politisk ungdomsparti, siger Heidi Wang, der peger på, at der udover mentorordninger og familievenlige mødestrukturer først og fremmest er brug for en holdningsændring.
Kvinder med etnisk baggrund er kun interessante for presse og partifælder, når det er etniske kvinder, der er på dagsordenen. Vi bliver aldrig spurgt om trafik, byplanlægning eller økonomi. Og det er i den fordom, det egentlige problem ligger, siger hun.