Prøv avisen

Kun få døende indvandrere får besøg af vågekoner

En rapport fra Sundhedsstyrelsen fastslog i 2013, at følelsen af ensomhed faktisk er større blandt udlændinge end blandt etniske danskere. Foto: Finn Byrum/ Denmark

Udlændinge har tradition for selv at våge over deres døende, men traditionen er under forandring

Aldrig har så mange frivillige våget over døende som nu. Kun ganske få våger imidlertid over mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. Af de 947 døende, der sidste år gik bort med en fremmed ved deres side, var kun seks udlændinge. Det viser en ny rapport fra Røde Kors' vågetjeneste.

De døende henvises typisk til vågetjenesten via plejehjem, hjemmepleje og hospitaler, og der findes derfor ingen entydig forklaring på, hvorfor kun ganske få udlændinge finder vej til de frivillige vågekoner.

”En oplagt forklaring er selvfølgelig kultur og tradition, og at der i mange ikke-vestlige lande er tradition for at passe de ældre selv. Omvendt ved vi, at der i Danmark også er stor ensomhed blandt ældre af såkaldt ikke-vestlig baggrund,” siger direktør i Ensomme Gamles Værn Christine Swane.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen fastslog i 2013, at følelsen af ensomhed faktisk er større blandt udlændinge end blandt etniske danskere. 13 procent af ikke-vestlige indvandrere er ofte alene, selvom de gerne vil være sammen med andre, mens det samme kun gælder for fem procent af de borgere, der er født i Danmark.

”Den oplevede ensomhed skyldes savnet af hjemland, relationer der og at stå uden for det danske samfund. Familien i Danmark er ofte tæt knyttet, hvilket kan forklare, at der ikke endnu er behov for vågekoner til den målgruppe. Det kan også skyldes kulturelle forskelle på vågetjeneste og de døendes familier,” siger Christine Swane.

Professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug er enig i, at en del af forklaringen skal findes i kulturelle forskelle, men understreger samtidig, at de forskelle langsomt, men sikkert vil blive mindre.

Ældre udlændinge vil fremover få lige så meget brug for offentlige og frivillige omsorgstilbud. I både Aarhus og København har man for eksempel etableret plejehjem og plejeafdelinger, der skal kunne rumme og varetage ældre med ikke-vestlig baggrund.

”Og når vi nu engang har vedtaget at udlicitere de opgaver fremfor at varetage dem i familien, så bør fokus være på at sikre, at de professionelle rent faktisk kan give en ordentlig omsorg, og at de rent faktisk får den tid og de ressourcer, det kræver,” siger Thomas Ploug.

Der er i dag mindst 25.000 ældre over 60 år fra ikke-vestlige lande i Danmark.

Om seks år vil der være 41.000, og i 2030 vil der være 74.000 ældre med ikke-vestlig baggrund, viser fremskrivninger fra Danmarks Statistik.