Prøv avisen

Kun få kvinder benytter sig af mulighed for abortsamtale

Helt nye tal viser, at støttesamtalen i forbindelse med abort langtfra er blevet en del af danskernes bevidsthed, selvom ordningen blev vedtaget i 2000. Modelfoto Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Selvom regionerne skal tilbyde abortstøttesamtaler, afholdes kun ganske få. Nogle kvinder foretrækker deres eget netværk, men kendskabet til samtalerne bør styrkes, lyder det

Det er næsten 20 år siden, at det blev et lovkrav, at alle kvinder skulle have tilbudt en støttesamtale før og efter abort. Men helt nye tal viser, at støttesamtalen langtfra er blevet en del af danskernes bevidsthed, selvom ordningen blev vedtaget i 2000 efter pres fra blandt andre Kristendemokraterne.

Antallet af aborter har ligget konstant på omkring 15.000 hvert år, så i princippet kunne der afholdes 30.000 samtaler, men det bliver ikke til mere end en femtedel, viser tal, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO), regionerne, Mødrehjælpen og Abortlinien har oplyst til Kristeligt Dagblad.

Langt de fleste abortsamtaler afholdes hos de gravide kvinders læger, og i 2017 blev der ifølge PLO afholdt 2310 abortstøttesamtaler, hvilket cirka svarer til tallet året før. Derudover kommer igen nogle tusinde foretaget af sygeplejersker på sygehusene.

Antallet af afholdte samtaler kan dog være højere, vurderer læge Anders Beich, som også er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

”Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst har bogført en abortstøttesamtale, selvom jeg har haft en del samtaler om abort. Så der er i høj grad tale om et uoplyst område, fordi nogle læger er gode til at bogføre samtalen, mens andre blot bogfører regning på almindelig konsultation,” siger Anders Beich.

Samme billede genkender læge Hildburg Jørgensen fra Frederikshavn. Men andre ting kan også spille ind, mener hun. Som tidligere praksiskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun var bindeled mellem de praktiserende læger og sygehusene, har hun også oplevet unge kvinder, der syntes, at abortsnakken var så ubehagelig at gennemføre, at de ikke fik en samtale. Ligeledes har hun oplevet, at det som læge kan være svært at finde tid til en abortstøttesamtale i en travl hverdag med lægemangel.

”Er man under tidspres, kan det være svært at afsætte den påkrævede halve time til en samtale med det samme, og så er aborten måske blevet foretaget, når der er tid igen,” siger Hildburg Jørgensen. I Region Nordjylland blev der i 2017 kun afholdt 197 abortsamtaler ud af mere end 2000 aborter.

Udover de praktiserende læger afholder sygeplejerskerne på landets sygehuse også abortstøttesamtaler. Men de har ikke kunnet oplyse, hvor mange samtaler de hvert år holder. Dertil kommer blandt andre Mødrehjælpen og Abortlinien.

Sidste år gennemførte Mødrehjælpen cirka 450 støttesamtaler, fortæller rådgivningschef Ulla Krogager. Støttesamler i Mødrehjælpen kan foregå på chatten, telefonisk eller fysisk i et af Mødrehjælpens fire rådgivningshuse. Derudover besøger flere tusinde Mødrehjælpens artikler om abort på hjemmesiden hver måned.

Ulla Krogager mener, at det er vigtigt, at alle har og får kendskab til, at de kan få uvildig rådgivning ved tvivl om abort.

”Vi ved, at cirka 10 procent får en efterreaktion efter en abort. Samtidig er abort ofte noget, som det er svært at tale med familier og venner omkring. Det er ofte et såvel følelsesmæssigt som etisk dilemma, som for nogen også kan have indflydelse på ens parforhold,” siger Ulla Krogager og fortæller, at der i familier kan være uenigheder om, hvorvidt man skal få foretaget en abort eller ej.

”Derfor synes vi, at det er vigtigt, at alle der er i tvivl, skal have mulighed for at kunne få en støttesamtale med en uvildig udenforstående,” siger Ulla Krogager.

Abortlinien, som er et rådgivningstilbud fra abortmodstander-organisationen Retten Til Liv, vejleder også hundredvis af gravide hvert år. Her taler man både med kvinder, der har haft et godt forhold til lægen, men også med andre, som slet ikke har fået et tilbud om en egentlig abortstøttesamtale, siger rådgivningsleder Karina Borcher Andersen:

”Til gengæld er en del af dem, jeg taler med, gode til at bruge deres netværk. Men de fleste har alligevel brug for at tale med en udenforstående. Også gerne i mere end de ti minutter, som nogle oplever hos lægen,” siger hun.

Peter Bystrup, læge i Arden og nuværende praksiskonsulent i Region Nordjylland, har imidlertid svært ved at tro, at læger skulle negligere en gravid kvindes ønske om en aborstøttesamtale.

”For de praktiserende læger vil det tidsmæssige aspekt altid spille ind. Men hvis man sidder med et kriseramt menneske foran sig, vil man finde tid til en samtale,” siger Peter Bystrup. Han forklarer det relativt lave antal samtaler med et manglende behov:

”Der er mange derude, som ikke har et ønske om en samtale. Jeg tror ikke, at de abortsøgende unge kvinder mangler tilbud,” siger Peter Bystrup.

Vi ved, at cirka 10 procent får en efterreaktion efter en abort. Samtidig er abort ofte noget, som det er svært at tale med familier og venner omkring.

Ulla Krogager, rådgivningschef