Prøv avisen

Religion fyldte ganske lidt ved folketingsdebat om omskæring

Forslaget ville med sin ordlyd gøre kvindelig omskæring lovligt, hvilket sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) beskrev som ”forkasteligt”, mens hun opremsede de mange negative sundhedsmæssige konsekvenser for kvinder ved en ændret retsstilling. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alle partier lagde afstand til rituel omskæring af drengebørn ved Folketingets førstebehandling i går af borgerforslaget om en 18-års aldersgrænse for omskæring. Religion fyldte ikke meget. Det gjorde i stedet kvindelig omskæring og Danmarks omdømme i udlandet

Over hele linjen markerede Folketingets partier i går deres manglende forståelse for og afstandtagen fra rituel omskæring af drengebørn.

Det skete ved førstebehandlingen af det meget omdiskuterede borgerforslag, som sigter imod en 18-års aldersgrænse for omskæring.

”Jeg er imod omskæring, men jeg er også imod et forbud,” sagde eksempelvis Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann således i går, og samme holdning gjorde Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen og Dansk Folkepartis ditto Liselott Blixt rede for.

Sammen med regeringens ministre var Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ellers de eneste partier, som samlet havde tilkendegivet, at de ville stemme imod forslaget.

Det skyldtes dels, at forslaget, som det var formuleret, ville legalisere kvindelig omskæring, dels at der var sikkerhedsmæssige forhold på spil. Danmark som helhed, herunder udsendte soldater, risikerede at mærke konsekvenserne, hvis Danmark som det første land i verden vedtog et forbud imod omskæring.

”Vi vil stå helt alene, hvis vi indfører et forbud. Derudover frygter vi for børnene, hvis omskæring bliver forbudt og derfor skal foregå i det skjulte,” sagde Flemming Møller Mortensen.

Men hos Danmarks tre største partier var der altså ingen opbakning til selve den religiøse praksis, omend Venstres sundhedsordfører mente, at det var vigtigt at vise rummelighed over for mindretalsreligioner som jødedommen og islam.

Religion fyldte ellers ikke meget ved folketingsdebatten i går. Men Alternativets sundhedsordfører Pernille Schnoor fortalte dog i sin ordførertale, hvordan netop de religiøse dilemmaer havde gjort hende i tvivl om, hvordan hun skulle stemme.

”I Danmark er vi meget individorienterede, og det betyder, at religion for os generelt er en personlig og privat sag, men alle religioner har ritualer, og vi kan ikke se bort fra, at omskæring er et vigtigt ritual og en vigtig praksis for jøder og muslimer. Med Luthers lære blev vi fritaget fra de mange katolske ritualer, som har gjort, at ritualer opfattes mere privat for os. Det gør, at vi ikke på samme måde er afhængige af det fællesskab og de kollektive ritualer, som andre har. Derfor kan det være svært at anerkende og forstå andres ritualer. Men vi må også huske, at man som forælder har ret til at opdrage børn efter de traditionre og overbevisninger, vi lever efter,” sagde Pernille Schnoor fra Alternativet, der har haft besøg fra flere trossamfund for at blive klogere på de religiøse overvejelser om et forbud.

Det var ellers særligt de praktiske hensyn, som der blev lagt vægt på i går – og som gjorde, at de fleste af Folketingets partier vendte tommelfingeren nedad. Forslaget ville med sin ordlyd gøre kvindelig omskæring lovligt, hvilket sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) beskrev som ”forkasteligt”, mens hun opremsede de mange negative sundhedsmæssige konsekvenser for kvinder ved en ændret retsstilling.

Derudover risikerede man også, at et forbud ville betyde, at omskæringer i stedet fandt sted i udlandet, sagde Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

”Ligesom vi ser det, når danske kvinder rejser til Sverige for at få foretaget abort efter 12. uge. Blandt andet derfor kan vi uanset ændringsforslaget ikke støtte et forbud imod omskæring,” sagde hun fra Folketingets talerstol.

Idéen om et ændringsforslag kom fra Enhedslisten og SF, der i går mest ivrigt argumenterede for en aldersgrænse for omskæring.

”Vi har ingen intention om at ændre på lovgivningen for omskæring af kvinder eller at kriminalisere de mennesker, der udøver deres religion,” sagde SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen blandt andet som argument for et ændringsforslag.

Som forslaget er stillet nu, lægges der op til fængsel i op til seks år, hvis man omskærer sit barn uden en medicinsk begrundelse, og det kunne SF altså ikke tilslutte sig.

”Men desuden er en aldersgrænse jo heller ikke et forbud, men bare en udskydelse af beslutningen,” sagde Kirsten Normann Andersen.

Styrelsen for Patientsikkerhed havde ellers i maj vurderet, at det ud fra et sundhedsfagligt og patientsikkerhedsmæssigt synspunkt var en fordel, at omskæring sker så tidligt som muligt i et barns liv, da indgrebet er mindre og giver færre komplikationer, når det foretages i de første uger af barnets levetid.

Selvom sundhedsordførere fra Liberal Alliance og De Konservative tilkendegav, at de umiddelbart støttede, at kun myndige personer kan lade sig omskære, var der altså ikke umiddelbart udsigt til, at forslaget kan stemmes igennem. Ændringsforslag eller ej.

Men alligevel kan der blive tale om en revideret praksis på området. Ellen Trane Nørby fortalte, at hun omkring nytår venter en ny sundhedsfaglig vurdering af drengeomskæring fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Denne og Sundhedsstyrelsen skal opdatere den sundhedsmæssige vurdering af, om drengeomskæring udgør et problem. Undersøgelserne skal blandt andet belyse, om reglerne for bedøvelse i forbindelse med drengeomskæring er, som de skal være.

Derudover talte sundhedsministeren og Socialdemokratiets ordfører om den styrkede dialog med trossamfund, som man havde lagt op til med en såkaldt vedtagelsestekst i foråret.

For Flemming Møller Mortensen (S) var det et tydeligt ønske, at antallet af omskæringer blev nedbragt. Men det skal altså ikke ske med forbud, men i stedet igennem dialog, sagde han.

”Det er et langt bedre og et mere rigtigt værktøj. Vi synes eksempelvis også, at vi skal løfte spørgsmålet i EU- og FN-regi, og at vi skal drøfte det med de andre nordiske lande. For der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet står på børnenes side, og derfor er vi også modstandere af omskæring af drenge uden en medicinsk begrundelse,” sagde Flemming Møller Mortensen.