Regeringen har indledt forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om yderligere at stramme reglerne for at kunne få dansk statsborgerskab.
I forvejen er Danmark et af de lande i Europa, hvor det er sværest at få tilkendt indfødsret. Eksempelvis opfylder kun en tredjedel af de 8000 flygtninge, der indgår i en undersøgelse fra Aarhus Universitet, kriterierne for at få dansk statsborgerskab. Integrationsminister Inger Støjbergs (V) netop præsenterede forslag om i al fremtid at afskære kriminelle, der har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller bandekriminalitet, vil derfor formentlig ikke have den store betydning for antallet af indvandrere og flygtninge, der bliver danske statsborgere.
For det drejer sig om en lille gruppe. For eksempel havde politiet samlet set registreret 1200 rocker- og bandemedlemmer pr. 1. januar 2018, hvoraf en stor del må formodes at være danske statsborgere. Til gengæld kan forslaget have stor symbolsk betydning, fordi det som noget nyt vil afskære unge, der har begået enhver form for bande-relateret forbrydelse, fra at få et dansk pas og kunne stemme ved folketingsvalg i al fremtid.
Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder og adjunkt Emily Cochran Bech fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
I slutningen af 2017 offentliggjorde Emily Cochran Bech sammen med en forskergruppe fra Aarhus Universitet en undersøgelse af 8000 flygtninges adgang til dansk statsborgerskab. Den viste, at kun 32 procent af de mandlige flygtninge og 22 procent af de kvindelige flygtninge efter 12 års ophold her i landet opfyldte de krav til længde af ophold, dansk sprog, selvforsørgelse og afståelse fra kriminalitet, som skal til for at få et dansk pas. Det fremgik i øvrigt også, at 15 procent af de 23-28-årige danske statsborgere heller ikke ville kunne leve op til kravene.
”Vores undersøgelse viste, at sprogkravet er klart den største barriere for at opnå statsborgerskab, for der er en del flygtninge, der efter flere års ophold i Danmark ikke er i stand til at bestå den svære sprogprøve. Til gengæld var det en mindre del – 12 procent af mændene og 2 procent af kvinderne – som ikke kunne leve op til kravet om at afstå fra kriminalitet efter 12 år i Danmark. Det nye forslag vil ramme en lille andel af flygtninge og indvandrere, men det kan opfattes som, at det er rettet mod bestemte befolkningsgrupper,” siger Emily Cochran Bech.
Tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at regeringens nye forslag omfatter små grupper af borgere. For eksempel er der kun omkring 200 personer årligt, som får en ubetinget fængselsstraf for seksualforbrydelser og et tilsvarende antal, som får en betinget straf. De fleste af dem vil enten allerede være danske statsborgere, ikke være selvforsørgende eller måske have begået anden kriminalitet, der i forvejen gør det uaktuelt at søge dansk statsborgerskab.
Forslaget om permanent at udelukke personer fra dansk statsborgerskab, hvis de er dømt for at have billiget terror, eventuelt som religiøse forkyndere, vedrører en meget lille gruppe. Tænketanken Justitia analyserede for knapt tre år siden brugen af denne lovgivning og fandt blandt andet ud af, at der siden 1970 kun var rejst 31 sigtelser efter straffelovens paragraf 136. I 2015 var der syv verserende sager.
Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Institut for Menneskerettigheder er enig i, at det rent antalsmæssigt formentlig er relativt få, der vil blive påvirket af de nye regler om kriminalitet, men til gengæld kan stramningerne ramme den enkelte meget hårdt.
”Kriminelle har hele tiden været afskåret fra statsborgerskab i en karensperiode, hvis længde afhænger af, hvor alvorlig forbrydelsen var. Nu ændres det princip til, at for eksempel en ung, der begår en banderelateret forbrydelse, for resten af livet er udelukket fra statsborgerskab, uanset hvor alvorlig den pågældende forbrydelse har været. Det er et skift i principper, som formentlig rammer meget få,” siger Eva Ersbøll og henviser til, at der ikke er mange, der begår de pågældende forbrydelser.
”Samtidig får de, der gør det, normalt så strenge straffe, at de allerede i dag er udelukket fra statsborgerskab. Men dem, der måtte få en mild straf, vil blive ramt meget hårdt,” siger Eva Ersbøll.
Dansk Folkeparti har spillet ind i de politiske forhandlinger med et krav om, at man maksimalt skulle kunne tildele 1000 danske statsborgerskaber til udlændinge hvert år. Det ville betyde et dramatisk fald fra det nuværende niveau på over 5000 tildelinger om året, men regeringen har afvist kravet.
Ifølge integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) kan et loft over statsborgerskaber føre til skæv-vridninger, hvis ansøger nummer 1002 er langt mere kvalificeret til et dansk pas end nummer 999.
Indfødsretsordfører Naser Khader (K) pointerer, at det vigtigste for ham og De Konservative ikke er, hvor mange, der får dansk statsborgerskab.
”Det afgørende er ikke tallet, men hvor mange der kvalificerer sig, fordi de elsker dette land og vil bidrage til det. Med vores forslag sender vi et signal om, at der er nogen, der ikke fortjener et dansk pas. Vi tror også, det kan virke præventivt at sige til unge mennesker, at hvis du går ind i bandemiljøet, så kan du aldrig få et dansk statsborgerskab med alle de fordele, det fører med sig,” siger Naser Khader.
Han ville i øvrigt personligt gerne have strammet reglerne endnu mere, så alle ansøgere skulle til en personlig samtale, så man bedre kunne frasortere dem, der ikke vil det danske demokrati og de danske værdier, for eksempel tilhængere af Hizb ut-Tahir. Det kunne der ikke skaffes flertal for i regeringen, men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er positive over for den idé.
Ifølge Emily Cochran Bech har man generelt i Danmark siden 2001 forsøgt at skærpe kursen for tildeling af statsborgerskab.
”Mens Sverige tillader tidligt statsborgerskab, har Danmark siden 2001 betragtet statsborgerskab som en belønning til dem, der har anstrengt sig for at klare de vanskelige krav. I dag betragtes Danmark som et af de europæiske lande med de strengeste krav. Også hvis vi sammenligner med Norge, der har stramme krav til forsørgelse, men en nemmere sprogprøve,” siger Emily Cochran Bech.
Hun peger på, at det kan give god mening at betragte statsborgerskabet som et gode, der kun kan opnås efter hårdt arbejde.
”Men der er noget galt, hvis barren sættes så højt, at mennesker, uanset hvor hårdt de arbejder, ikke kan opnå statsborgerskab. Det danske statsborgerskab er vigtigt rent praktisk, fordi nogle pas fra for eksempel lande i Mellemøsten gør det umuligt at rejse frit i Europa, så børn for eksempel ikke kan tage med på en skoletur. Mere symbolsk viser undersøgelser, at statsborgerskab er vigtigt for at føle sig som en del af samfundets fællesskab,” siger Emily Cochran Bech.
Hendes beregninger fra 2015 viser, at 7,5 procent af befolkningen i Danmark svarende til godt 376.000 voksne er uden dansk statsborgerskab.
”Danmark har stadig færre ikke-danske statsborgere end Schweiz, men andelen af ikke-danske statsborgere er stigende. Som demokratisk samfund må man overveje, hvad det betyder, hvis en voksende del af befolkningen ikke har de samme demokratiske rettigheder som andre,” mener Emily Cochran Bech.