Kun hver femte abort ledsages af en støttesamtale hos lægen

Der foretages få abortstøttesamtaler i forhold til antallet af aborter. Læger mener, at økonomi er årsagen til det lave antal samtaler. Danske Regioner genkender ikke problematikken, men er åben over for at drøfte, om det nuværende system skal ændres

Hvor en almindelig konsultation hos en praktiserende læge normeres til ét modul af 10 minutter, så består en abortsamtale af tre moduler. Det vil sige, at der er afsat 30 minutter til en abortstøttesamtale. Modelfoto.
Hvor en almindelig konsultation hos en praktiserende læge normeres til ét modul af 10 minutter, så består en abortsamtale af tre moduler. Det vil sige, at der er afsat 30 minutter til en abortstøttesamtale. Modelfoto. . Foto: Caia Image/Polfoto.

Hvis man som gravid kvinde er i tvivl om abort, har man ret til en abortstøttesamtale. Men selvom der årligt foretages over 15.000 aborter i Danmark, bliver der kun afholdt omkring 3000 abortstøttesamtaler hos de praktiserende læger, viser tal fra Praktiserende Lægers Organisation.

At der holdes én abortstøttesamtale for hver femte abort er en fin balance, lyder det fra psykiater Birgit Petersson, der tidligere har været lektor ved institut for folkesundhed på Københavns Universitet og været medlem af Abortankenævnet.

”Jeg mener, at det er realistisk, at der ikke er flere samtaler, fordi langt de fleste har besluttet sig og ikke er i tvivl. Vi har ikke noget særligt tabu omkring abort eller ikke abort i Danmark, så derfor kan man snakke med sin familie og venner om det,” siger hun.

Selvom tallene fra Praktiserende Lægers Organisation viser, at der årligt foretages godt og vel 3000 samtaler, så mener organisationen, at antallet af samtaler reelt kan være højere, fordi lægerne taler med kvinder om abort uden at indberette det som en abortstøttesamtale. Den udlægning er Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, enig i. Han forklarer, at de kvinder, der kommer til lægen, fordi de er gravide, ofte har brug for at tale om abort, men at der er en logistisk begrænsning, fordi lægen ikke kan foretage en abortstøttesamtale, der ikke er aftalt på forhånd.

”Det betyder, at kvinden ikke kan få en abortstøttesamtale, når hun sidder hos lægen og har fundet ud af, at hun er gravid. Det betyder ikke, at vi ikke taler med dem om det, for det bliver vi jo nødt til. Men så bliver det ikke kategoriseret som en abortstøttesamtale, og vi bliver ikke betalt for det. På den måde er det en kunstig konstruktion,” siger han.

Hvor en almindelig konsultation hos en praktiserende læge normeres til ét modul af 10 minutter, så består en abortsamtale af tre moduler. Det vil sige, at der er afsat 30 minutter til en abortstøttesamtale. Derved er det en dyrere ydelse, som den enkelte læge skal indberette for at få den rigtige betaling.

”Der er en økonomisk motivation fra regionerne i, at abortstøttesamtalen ikke kan foretages med det samme. Det er en dyrere ydelse, og fra regionernes side er man bange for, at udgifterne løber løbsk. Jeg mener, at vi har en relativt ufleksibel overenskomst, og det er ærgerligt, at man ikke kan sætte tiden af til en samtale, hvis tiden er der, for vi vil gerne anerkende, at det er en vigtig indsats, der kræver længere konsultationer,” siger Anders Beich.

Psykiater Birgit Petersson har svært ved at forestille sig, at økonomi skulle spille ind i antallet af abortstøttesamtaler:

”Hvis det er sådan, skal det selvfølgelig afdækkes, men jeg tror ikke, at der er nogen praktiserende læger, der ikke taler med kvinder om abort, hvis de har brug for det.”

Formanden for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau, kan ikke se det problematiske i, at abortstøttesamtalen skal aftales på forhånd.

”Formålet med abortstøttesamtaler er at give kvinden mulighed for at træffe et velovervejet valg, hvor der er den fornødne tid til at tale med praktiserende læge, og derfor giver det for mig god mening, at aftalen skal være planlagt og ikke presses ind mellem de øvrige konsultationer.”

”Når det er sagt, skal det også med, at jeg ikke tidligere har hørt om problematikken. Hvis lægerne oplever, at her er et problem, er det noget, vi må kigge på,” siger Anders Kühnau.