Kun hvert tredje anbragte barn føler sig taget med på råd

9 ud af 10 anbragte børn trives og er glade, viser ny undersøgelse. Men det kniber med inddragelsen af børnene, og kun hvert tredje anbragte barn føler, at det er blevet taget med på råd. Mange børn forstår ikke deres egen anbringelsessag, mener direktør for Børns Vilkår

I første kvartal af 2016 var 11.220 børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet. De seneste år har fagpersoner rettet en del opmærksomhed mod netop inddragelsen af børn i anbringelsessager, og den såkaldte Barnets Reform fra 2011 styrkede fokus på netop det.
I første kvartal af 2016 var 11.220 børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet. De seneste år har fagpersoner rettet en del opmærksomhed mod netop inddragelsen af børn i anbringelsessager, og den såkaldte Barnets Reform fra 2011 styrkede fokus på netop det. Foto: NIKOLAJ SVENNEVIG .

Hvis Wincentz Heims alder skulle afspejle hans tumultariske liv, ville han i dag være langt ældre end 20 år. Halvandet år gammel blev han tvangsfjernet til en plejefamilie, som han skulle blive tæt knyttet til, men senere måtte leve flere teenageår foruden.

Systemet har han derimod blandede erfaringer med, og det skyldes særligt to episoder: Én, hvor der blev lyttet til ham, og én, hvor han ikke følte, at det var tilfældet.

Kort fortalt blev han som 11-årig og efter et længere børnepsykiatrisk behandlingsforløb flyttet fra plejefamilien og på døgninstitution. Ifølge ham mod både psykiatriens anbefalinger og plejeforældrenes ønsker, og for ham personligt ”føltes det, som om jeg blev tvangsfjernet endnu en gang,” siger Wincentz Heim i dag og tilføjer:

”Det er ikke sådan, at man bare skal følge børns ønsker blindt, men man kan i det mindste lytte til dem, og hvis man ikke følger ønskerne, så fortælle, hvorfor man vælger ikke at gøre det.”

Flere år senere, stadig på døgninstitution, fik han en ny sagsbehandler, som ifølge Wincentz Heim rent faktisk lyttede til ham og ikke bare krydsede punkter af på et papir. Hun gav ham ikke nødvendigvis ret, men forklarede årsagen, hvis tingene ikke blev, som han ville have det. Og til sidst gik det endda som håbet. Sagsbehandleren fulgte Wincentz Heims ønske, gik imod døgninstitutionens vurdering og lod ham i 9. klasse flytte hjem til plejefamilien. ”En stor sejr,” kalder Wincentz Heim det i dag.

I første kvartal af 2016 var 11.220 børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet. De seneste år har fagpersoner rettet en del opmærksomhed mod netop inddragelsen af børn i anbringelsessager, og den såkaldte Barnets Reform fra 2011 styrkede fokus på netop det.

Alligevel viser en ny undersøgelse, ”Anbragte børn og unges trivsel”, fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, at der stadig er plads til forbedringer.

For i undersøgelsen svarer kun hvert tredje af de anbragte børn, at de blev taget med på råd ved beslutningen om, at de skulle bo, hvor de bor.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra i alt 1560 anbragte børn og unge på mellem 11 og 17 år i foråret 2016, og andelen af børn, der føler sig inddragede, er uændret i forhold til en lignende undersøgelse fra 2014.

Ganske vist føler en betragteligt højere andel blandt de nyanbragte børn og unge, 6 ud af 10, sig inddraget. Men det tal er faktisk lavere end ved undersøgelsen i 2014.

De børn, der altså ikke føler sig involverede, ”må betragtes som en stor andel”, skriver forfatterne bag undersøgelsen, seniorforsker og økonom Mette Lausten og kommunikationsmedarbejder og antropolog Trine Jørgensen.

Det samme mener Rasmus Kjeldahl. Han er direktør for Børns Vilkår, der sammen med Trygfonden for nylig udgav rapporten ”Svigt af børn i Danmark”, hvor manglende inddragelse er blandt nedslagspunkterne.

Ifølge Rasmus Kjeldahl hører organisationens medarbejdere ofte fra børn, der føler sig ”som en brik”, fordi de ikke forstår deres egen anbringelsessag.

”Der er ikke nogen, der har gjort sig umage med både at spørge, hvad ønsket er, og bagefter forklare, hvorfor den beslutning, der blev truffet, blev truffet som den gjorde.”

”Nogle gange kan man måske se fra vores bisiddere, at det ikke er nogen dum beslutning, som kommunen har truffet. Men hvis man ikke har gjort sig umage for at have den dialog med barnet, så er det ikke sikkert, at man får det ud af anbringelsen, som man havde håbet på,” siger Rasmus Kjeldahl, der blandt andet ønsker ”en specialiseret efteruddannelse” for mange sagsbehandlere.

”Hvis man nu sagde, at man ikke kan træffe en beslutning, uden at man er sikre på, at barnet føler sig inddraget og har forståelse for, hvad der kommer til at ske, så ville du have nogle tal, der nærmer sig 100 procent på børn, der føler sig inddraget,” siger han.

Forskningsleder for børne- og familieområdet hos SFI, Anne-Dorthe Hestbæk, hæfter sig ved, at det er store børn, som er med i undersøgelsen.

”Det er omkring halvdelen af de 17-årige, der synes, at de er taget med på råd. En 17-årig er næsten myndig. Det er nærmest skandaløst, hvis de ikke i større udstrækning oplever at være taget med på råd. Omvendt kan man jo godt i virkeligheden være meget velinformeret, men ikke synes, at man er blevet hørt, eller at ens ønsker er blevet taget til følge. Og så kan man godt sidde med på følelsen af ikke at være taget med på råd, selv om man godt vidste, hvad der skulle ske, og hvor man kom hen,” siger hun.

Anne-Dorthe Hestbæk understreger, at man ikke kunne forvente en markant forbedring i forhold til undersøgelsen fra 2014.

”Men der er en stærk indikation på, at vi ikke er blevet dygtige nok som forvaltningssystemer til at give børnene og de unge en besked, som de forstår,” siger hun.

Inddragelse af børn var et af kritikpunkterne, da Rigsrevisionen sidste år udtalte kritik af det daværende Social- og Indenrigsministerium (i dag opdelt i Børne- og Socialministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet) vedrørende indsatsen over for anbragte børn.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skriver i en kommentar, at der ”ikke kan være tvivl om, at det er ekstremt vigtigt, at børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver inddraget og taget med på råd om beslutninger, som vedrører dem selv”.

”Derfor er lovgivningen sådan set også meget klar. Inddragelsen af børn og unge er noget, som alle aktører på området skal tage meget alvorligt, og derfor er det også en problemstilling, som jeg både nu og fremadrettet vil gøre meget ud af i min dialog med organisationer og kommuner,” lyder det fra ministeren.

I andre dele af SFI-rapporten er der til gengæld positive tegn at spore. Ganske vist viser rapporten, at mistrivsel og ensomhed forekommer oftere hos anbragte børn og unge end deres jævnaldrende, men 89 procent af børnene i undersøgelsen svarer også, at de føler sig holdt af der, hvor de bor, og næsten lige så mange, 83 procent, føler sig trygge.

Det kalder Anne-Dorthe Hestbæk fra SFI for ”rigtig skønt” og Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår for ”gode tal”. Men der er stadig plads til forbedring, lyder det fra dem begge.