Prøv avisen

Kun mindretal af læger parat til at udføre aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp: Lægestanden tager afstand fra at hjælp mennesker i døden. Foto: Leif Tuxen

Flere lande overvejer aktiv dødshjælp, men har ikke opbakning blandt lægerne. Etisk problematisk, hvis lægerne kan føle sig presset, mener iagttagere

Politikere i Frankrig, Canada og Colombia diskuterer i øjeblikket, hvorvidt borgere, der ønsker at afslutte deres liv, skal have hjælp til at dø og under hvilke omstændigheder, dødshjælpen skal foregå. Undersøgelser tyder imidlertid på, at kun et mindretal af de læger, der rent faktisk skal stå for dødshjælpen, erklærer sig villige til at udføre den.

Canadas højesteret har netop udtalt, at ikke bare terminale patienter, men også personer uden livstruende sygdomme har ret til at opsøge aktiv dødshjælp.

Men en undersøgelse, publiceret i det canadiske tidskrift The Canadian Medical Association Journal, viser, at kun 25 procent af de adspurgte læger, der alle har speciale i lindring af døende, vil overveje at fremskynde døden hos en patient, mens de resterende 75 procent ikke mener, at aktiv dødshjælp overhovedet bør have en plads i plejen af døende.

Også i Holland, hvor man har haft praksis for lægeassisteret selvmord siden 1990'erne, er der skepsis blandt lægerne. I en undersøgelse foretaget af det hollandske Institut for Pleje og Sundhedsforskning, svarer 27 procent, at de vil overveje at assistere i dødshjælp til alvorligt syge, mens kun 18 procent vil assistere patienter, der ønsker at dø af andre årsager end svær sygdom.

”Det er helt grundlæggende et etisk problem, hvis man som samfund beslutter sig for at indføre en sundhedspraksis, som en betydelig andel af sundhedspersonalet ikke ønsker at påtage sig. Og det er klart, at det problem er større, jo større andelen af modstandere er. Et sundhedssystem kan fungere, hvis en lille andel af medarbejderne modsætter sig en bestemt type behandling. Det ser vi for eksempel i abortspørgsmålet, hvor den danske lovgivning giver læger og sygeplejesker mulighed for at afstå, hvis det strider mod deres etik, men det bliver svært, hvis et tydeligt flertal afviser at udføre en behandling,” siger Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet.

Der er flere etiske problemer, når samfundet pålægger et menneske at gøre noget, der strider mod dets samvittighed, mener medlem af Det Etiske Råd og professor ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

”Det handler ikke bare om, at det enkelte menneske bliver udfordret på sin frihed, forstået som friheden til at handle efter sin moralske og etiske overbevisning, men også om, at et pålæg om at tage et andet menneskes liv kan gøre alvorlig skade og have svære psykologiske og eksistentielle konsekvenser for den, der føler sig presset til at gøre det,” siger Thomas Ploug.

I Danmark har Lægeforeningen flere gange slået fast, at den danske lægestand entydigt er imod aktiv dødshjælp, og der har de seneste årtier været bred politisk konsensus om et forbud mod aktiv dødshjælp. Senest åbnede Venstres Ellen Trane Nørby dog op for debatten, da hun som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går foreslog, at man gør det lovligt for læger at fremskynde døden for svært syge og døende borgere.

De seneste undersøgelser viser da også, at knap 70 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp. Den store forskel mellem borgernes og lægernes holdning bør give anledning til eftertanke, siger Thomas Ploug:

”Det er jo tankevækkende, at de mennesker, der er tæt på de døende og deres pårørende, tilsyneladende har så markant en anden holdning til dødshjælp end resten af befolkningen. Det kan hænge sammen med, at de ser det som deres fornemste opgave at værne om liv, men det kan måske også hænge sammen med, at de på første hånd erfarer, hvordan et ønske om at dø kan udspringe af pres fra nogle omstændigheder, der i virkeligheden kan ændres til det bedre.”