Kunst kræver god tid

Der er generelt en tilbøjelighed til i dag, at der er mere opmærksomhed på kunsterne end på kunsten, siger Ny Carlsberg Glyptotekets museumsdirektør, Flemming Friborg

– Jeg må bekende mig til et lidt gammeldags syn, idet jeg ikke synes, at alt er kunst, siger Glyptotekets direktør, Flemming Friborg. –
– Jeg må bekende mig til et lidt gammeldags syn, idet jeg ikke synes, at alt er kunst, siger Glyptotekets direktør, Flemming Friborg. –. Foto: .

Hvilken kunstart interesserer dig mest?

Jeg holder særlig meget af fransk maleri og skulptur fra Jacques Louis David omkring 1800 frem til impressionismen og ud på den anden side til Picasso. Det er min store interessere og det, jeg arbejder med. Der er mange andre ting, der også er interessante, men man har kun et liv. Jeg er bestemt også interesseret i moderne kunst, samtidskunst og i de mange forskellige emner, man nu kaster sig over som museumsleder.

Hvad er din største kunstneriske oplevelse i den senere tid?

Det var en meget enkel udstilling på Courtauld Institute of Art i London, hvor to af Manets mesterværker havde sat hinanden stævne. Intet andet. Der var naturligvis en bog og noget formidling knyttet til udstillingen, men i rummet var der kun de to relativt store malerier over for hinanden. Så var der en lille sofa, man kunne sidde i og kigge enten på Manets Frokosten eller Manets Bar i Follie Bergere. Den udstilling var betagende i al sin enkelhed.

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

Andrea Mantegna-udstillingen på Louvre i Paris. Det er en udstilling, der for det første gør meget ud af at fortælle om renæssance-kunstneren Mantegna og for det andet viser noget om den måde, han har spredt sine mange værker.

Mantegna var en af de første til at benytte det grafiske medie til mangfoldiggørelse af sine værker i stikform. Det betød, at utrolig mange kunstnere og andre folk i Europa kendte til hans kunst så tidligt som i begyndelsen af 1500-tallet.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

Ny Carlsberg Glyptotek er naturligvis i sig selv en fantastisk samling, der som et af de eneste museer af sin art rummer en af nøglerne til forståelse af vor kultur fra flere tusinde år f. Kr. til Gauguin. I de seneste år har vi gjort en særlig indsats med en ny præsentation af museets antiksamling. Vi har lavet en stor ombygning af Glyptoteket, hvor vi især har givet plads for hovedtemaerne og elementerne i Middelhavsområdet, der spænder fra et sted i Frankrig 5000 år før vor tidsregning til Det Romerske Riges fald omkring år 400. I disse måneder har vi en stor særudstilling, Ægypten, Kunstens Kilde. Den er lavet til ære for orientalisten, Valdemar Schmidt, grundlæggeren af de mellemøstlige oldtidsstudier ved Københavns Universitet og skaber af den ægyptiske samling i Ny Carlsberg Glyptoteket. Men med de mange kunstmuseer, vi har, er der rig mulighed for at sammensætte sin egen buket af oplevelser.

Er der andre områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed i befolkningen?

Kulturlivet fortjener generelt opmærksomhed. Men jeg må også bekende mig til et lidt gammeldags syn, idet jeg ikke synes, at alt er kunst. Der er generelt en tilbøjelighed til, at der er mere opmærksomhed på det at gøre kunster end det at gøre kunst. Man glemmer de lange linjer, de dybe drag og fornemmelsen for en lang tradition i hele denne event-kultur, som her været fremme de sidste 10 år. Der er en iboende risiko for, at man hastigt farer videre til næste oplevelse. Det er ærgerligt. Det store problem er egentlig tiden. Den er kulturens bedste ven og værste fjende, for der er ikke tid til det hele, og kunst kræver tid.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk