Kvinderne på gulvet hilser på hinanden med afmålte buk, inden kampen begynder. Slagene er først prøvende og lidt forsigtige, men efterhånden som pulsen stiger, og sveden bryder frem, kommer der stadig mere kraft og præcision bag markeringerne.
Det er ikke øvede kampsportsfolk, der har indtaget den lokale Dai Ki Haku klub i Århus denne eftermiddag. Tværtimod. Kvinderne på gulvet er sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger fra den lukkede retspsykiatriske afdeling i Risskov. Og selvom de er her for at lære kampkunstens teknikker og greb, så træner de først og fremmest for aldrig at komme i kamp mod deres patienter.
"De skal selvfølgelig ikke lære at sende flyvespark i patienternes retning. Men de har krav på at føle større tryghed på deres arbejde og krav på at få kompetencer, der kan hjælpe dem til at løse de konflikter, der opstår, så de netop ikke behøver at blive fysiske," siger Bent Bonnén, afdelingssygeplejerske og initiativtager til projektet.
Det er den voksende vold mod 0ffentligt ansatte – særligt i psykiatrien – der har fået ledelsen på Risskov til at gribe til utraditionelle metoder og sende personalet på kursus i kampsport. Over 800 ansatte på de psykiatriske afdelinger fik alene i 2009 en arbejdsskade, efter at de var blevet angrebet af patienter.
Og kvinderne i salen kender statistikken alt for godt. Der er ikke en af dem, der ikke enten selv er blevet slået, truet og overfuset eller har overværet et overfald på en kollega. Alligevel er det langt fra hævntørst, der driver dem til at møde op i kampsportsklubben.
"Vores ønske er først og fremmest at skabe så meget ro som muligt på afdelingen for vores egen, men i særdeleshed også for vores patienters skyld. Der er ingen her, der kunne tænke sig at skade patienterne. Men vi bliver bedre til at håndtere konflikter og opkørte situationer, hvis vi ikke er bange og viser frygt," siger sygeplejerske Anette Strandgaard i en kort pause fra træningen.
Og det er netop det, der er pointen, lyder det fra manden bag Dai Ki Haku, Shihan Kurt Ørum, der ud over at drive to kampsportsklubber også er indehaver af et socialt opholdsted for unge og tidligere har undervist blandt andre pædagoger i selvforsvar.
"De ansatte skal ikke lære at slås med deres patienter og klienter, de skal tværtimod lære at undgå at slås," siger han og peger på kvinderne i salen, der netop nu træner balance-øvelser. Én mod én. De har et godt tag i hinanden og forsøger at sende modstanderen i gulvet uden selv at falde omkuld.
"Bare det at tumle og være fysisk med et andet menneske kan være meget grænseoverskridende. Her kommer de helt tæt på og får en fornemmelse af deres egen styrke og mærker, hvordan de står fast på gulvet. Allerede der får de en større tiltro til, hvad de kan, og bliver dermed bedre til at turde møde en konflikt, inden den for alvor udvikler sig," siger Shihan Kurt Ørum.
Men vil kvinderne, der alle er uddannede til at yde omsorg og behandle, overhovedet kunne rette et kraftfuldt spark eller et lammende slag mod en patient, de er ansat til at hjælpe?
Pædagog Eva Andreasen tøver et øjeblik, men hæver så blikket og siger "ja".
"I yderste tilfælde ved jeg, at jeg ville kunne gøre det. Hvis det er for at beskytte mig selv, en kollega eller en anden patient, så har jeg nu nogle redskaber, jeg kan tage i brug. Og det er jeg parat til at gøre. Selvom vi ikke har været i gang så længe, kan jeg allerede mærke, at jeg er mere sikker på mig selv," siger hun.
Og det er også meningen, mener oversygeplejerske Bent Bonnén, der har set flere kolleger forlade deres arbejde og fag, fordi de er blevet angste eller fysisk skadede efter et overfald.
"Træningen skal først og fremmest give større tryghed og mere arbejdsglæde. Det er et voldsforebyggende initiativ. Men når det er sagt, er det klart, at kvinderne skal kunne gå herfra med evnen til at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Jeg vil hellere have, at sygeplejerskerne slår fra sig, end at de ender som grøntsager," siger Bent Bonnén.
Kvinderne fra Risskov har trænet i Dai Ki Haku i lidt over en måned. De træner halvanden time om ugen hver 14. dag og får løn for at deltage. Det er meningen, at træningen skal gøres permanent, så kvindernes teknik ikke ruster.