En mand på et plejehjem lider af mavesår og kan ikke tåle en række medikamenter.
Men det er personalet ikke opmærksomt på. Flere gange klager manden over hovedpine eller ledsmerter, og derfor giver personalet ham smertestillende piller som Kodimagnyl og Ibuprofen. Det er uholdbart. For netop den type smertestillende midler indeholder stoffer, som ligefrem kan fremprovokere mavesår. Manden med mavesår får altså piller, som forværrer mavesåret.
Eksemplet stammer fra Jytte Dahler-Larsen, som er specialkonsulent for Sundhedsstyrelsen og tilsynsførende på plejehjem. Hvert år besøger hun en stribe plejehjem og kender derfra den tendens, der viser, at medicinhåndteringen på landets plejehjem er problematisk. Eksempelvis viser Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter, at plejehjem med alvorlige fejl og mangler i håndteringen af beboernes medicin er fordoblet på fire år: fra 35 plejehjem i 2007 til 70 plejehjem i 2010.
LÆS OGSÅ: Medicinhåndtering sejler på landets plejehjem
Mavesårstilfældet er dermed langt fra enestående. Og det er tilfælde som det, der kan føre til, at et plejehjem får prædikatet alvorlige fejl og mangler i medicinhåndteringen. Når Sundhedsstyrelsens medarbejdere kontrollerer plejehjemmene, arbejder de med fem kategorier i bedømmelsen af, hvor tilfredsstillende plejehjemmet håndterer beboernes medicin:
Ingen bemærkninger, få fejl og mangler, fejl som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici, alvorlige fejl og mangler samt alvorlig kritik.
Hvis kontrollanterne rejser alvorlig kritik, kontaktes kommunen omgående, men det sker sjældent. Derimod er der årligt flere hundrede tilfælde af risiko for plejehjembeboernes helbred og som sagt en markant stigning i de alvorlige fejl og mangler.
Situationen med medicinhåndtering på plejehjem er kritisk. Der bliver ikke lavet plejeplaner, der følges ikke op på aftaler fra året før, og det kniber med at putte den rigtige medicin i de rigtige æsker til beboerne. En typisk fejl, vi ser, er, at der ikke er overensstemmelse mellem den medicin, lægen har ordineret, og den medicin de ansatte skriver på et skema og derefter fordeler, forklarer Jytte Dahler-Larsen.
Det betyder, at beboerne får de forkerte præparater og i de forkerte mængder. De tilfælde kategoriserer kontrollanterne oftest som patientsikkerhedsmæssige risici, og hvis de gentager sig flere år i træk, er der tale om alvorlige fejl og mangler.
Vi oplever jo de her tilfælde som tilbagevendende problemer, og det reagerer vi naturligvis ekstra opmærksomt på. Det giver anledning til bekymring, at situationen på plejehjemmene ikke bliver bedre, og derfor er vi også nødt til at stille skrappe krav. Personalet er nødt til at være opmærksomt på, hvad de forskellige beboere fejler, fordi den enkelte beboer typisk fejler flere ting og får megen medicin, som kan give farlige bivirkninger, hvis den ikke administreres korrekt, siger Jytte Dahler-Larsen.
Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter fra de seneste fem år vidner om et problem, der har bidt sig fast. Samtlige år anfører kontrollanterne, at medicinhåndteringen skal forbedres, og nye tiltag har ligefrem ført til forværringer. I rapporten fra 2010 beskrives det, hvordan et nyt elektronisk journalsystem om beboernes medicin ikke fungerede på en række plejehjem:
Medicinskemaet var uoverskueligt og vanskeligt at anvende. De ordinationer, der automatisk blev indført i medicinmodulet, var mangelfulde og ikke altid korrekte, hvilket indebar risiko for patientsikkerheden og gav anledning til, at der ved tilsynene blev stillet krav vedrørende medicinhåndteringen.
Det elektroniske system var ellers et af de mange regionale initiativer, som skulle bryde den negative medicin-spiral. Det lykkedes ikke. Til gengæld har et andet projekt vist positive resultater, hvilket rapporten derfra, Bedre medicinanvendelse på plejehjem, dokumenterede i april.
Hos tilsynscheferne i Horsens og Københavns Kommune bredte sig for to år siden en utilfredshed med de tilbagevendende elendige evalueringer af plejehjemmenes medicinhåndtering. I samarbejde med Danmarks Apotekerforening og det farmaceutiske videnscenter Pharmakon udviklede man derfor en lokal samarbejdsmodel. I modellen foretog det lokale apotek til et plejehjem en gennemgang af medicinen til hjemmets beboere, og sammen med plejehjemmets medicinansvarlige medarbejder udarbejdede man en plan for hver beboer.
Den metode klædte plejehjemspersonalet bedre på til samtaler med de læger, der ordinerede medicinen, og resultatet var blandt andet, at nogle beboere kunne skære ned på medicinforbruget. Med færre medicinske bivirkninger til følge, fortæller Hanne Herborg, udviklingschef ved Pharmakon.
Det har handlet om at få flere aktører til at spille sammen, for det er ofte i kommunikationen mellem de forskellige led, det går galt. Modellen har potentiale til at fange de problemer, der er i plejehjemmenes medicinhåndtering men resultaterne afhænger af, at apotek, plejehjem og læge kan finde ud af at arbejde sammen.