Du ved mere om dig selv, end nogen andre gør. Ingen andre ved, hvad du vil med dit liv, hvad dine mål og drømme er.
Ordene stammer fra en artikel af Mary Ellen Copeland, amerikansk kvinde med diagnosen maniodepressiv og et af ikonerne i recovery-bevægelsen. Hun har oplevet det psykiatriske system og har fået appetit på mere end bare at være syg resten af livet. I dag fungerer hun og ligesindede som inspiration for psykisk syge i hele Vesten.
Recovery handler om personlig selvudvikling, om at genfinde livsglæden og turde tro på fremtiden. At kunne leve et helt normalt liv langt væk fra den spændetrøje, en kronisk diagnose er. Og det er muligt. Det viser flere undersøgelser, hvor man har fulgt psykisk syge over årtier. En anselig del får et leveværdigt liv, hvor deres psykiske sygdom kun spiller en birolle eller helt forsvinder.
Pernille Jensen er projektleder på "Projekt Recovery-orientering", som skal finde frem til, hvad psykisk syge efterspørger i det danske psykiatriske system. Projektet kommer med dets endelige resultater om et lille års tid. Pernille Jensen mener, at det er meget vigtigt, at psykisk syge ikke kun ser på sig selv som en sygdom.
– Hvis du er kommet dig socialt, er sygdommen ikke en stor begrænsning i dit liv og forhindrer dig ikke i at gøre de ting, du vil. Du kan være nødt til at tage nogle hensyn, ligesom nogle af os skal have antihistaminer i nærheden, når der er pollen i luften. Men det gør jo ikke, at vi definerer os selv som pollen-allergikere året rundt, eller at det bliver vores vigtigste identitet, siger hun.
Recovery betyder det samme på dagligdags-engelsk, som det gør inden for psykiatrien, og det kan nok bedst oversættes med "at komme sig".
Helt centralt i tankegangen står, at andre ikke kan "komme dig". Både grammatisk og psykologisk er det umuligt for andre end den syge selv at tage kampen op. Og behandlere og patienter må vælge at stole på, at den sindslidende er eksperten, når det gælder ham selv.
Når man tilslutter sig recovery-tanken, gør man op med et dogme om, at psykiske sygdomme som eksempelvis skizofreni er kroniske lidelser, som patienten skal have medicin mod resten af livet.
Herhjemme begynder hospitaler, botilbud og væresteder at tage recovery-tanken til sig. Man lytter mere til patienterne og bakker dem mere op i deres ønsker for fremtiden. Men der, hvor recovery-tankegangen i øjeblikket gør sig særlig bemærket, er på intensive kurser, hvor man lærer, hvad man helt personligt kan gøre for at komme sig.
Århus Amt oprettede for tre år siden sådanne kurser under psykiatrien, og for godt et år siden startede også kurser i København. De psykisk syge hører om kurserne gennem annoncer i avisen og foldere, der ligger på væresteder og lignende.
På fire måneder bliver kursisterne bedre rustet til at tackle deres sygdom, og de lærer, hvordan de kan finde sig en meningsfuld plads i samfundet.
På hvert hold er der cirka otte kursister, og de mødes en gang om ugen.
Grundpillen i kurserne er en personlig arbejdsbog opfundet af Mary Ellen Copeland. Den indeholder kapitler som "Huskeliste for at have det godt", "Tidlige alarmsignaler" og "Kriseplan-lægning".
I bogen noterer kursisten, hvad han skal gøre for at blive ved med at have det godt, og hvordan man kan se, at han er ved at få det dårligt. På møderne diskuterer man så notaterne og kommer med forslag til forbedringer.
Kursisterne får hele tiden hjælp og undervisning fra vejledere, der har oplevet en sindslidelse på egen krop.
Når arbejdsbogen er lagt i tasken, tager kursisterne og vejlederne ud og laver ganske almindelige sociale ting, for det at komme sig indebærer også at gå en tur i byen med de andre. Venner er vigtige, hvor banalt det end måtte lyde.
Jes Gerlach, der er psykiatrisk overlæge og formand for Psykiatrifonden, mener, det er på tide, at det psykiatriske system holder op med at pakke de psykisk syge ind i vat og i stedet giver dem nogle værktøjer til selv at klare sig.
– Tidligere tog psykiatrien måske ansvaret fra individet, og individet gik så i nogle fredelige, beskyttede rammer hele vejen igennem. Og det er ikke altid sundt for mennesket. Mennesket skal ud i samfundet i et håbefuldt liv, hvor der er stimulation og inspiration, som kan bidrage til at fortrænge de mere sygelige tendenser, disse mennesker har, siger han.
Kurserne i Århus stoppede med udgangen af maj, men skal fortsætte som et fag på Amtsskolen, der er en specialskole for psykisk syge i Århus Amt.
I København fortsætter kurserne indtil videre, og tidligere kursister vil nu sammen med vejlederne tilbyde sig som konsulenter ude på bocentrene, hvor de hårdere ramte psykisk syge er, og hvor personalet også ønsker at lære at forholde sig til det flyvske recovery-begreb.
Recovery-tankegangen er ikke noget nyt fænomen i international sammenhæng. Adskillige udenlandske undersøgelser har fremhævet fordelene ved at arbejde mere "recovery-orienteret".
I Ohio i USA valgte man allerede i 1993 at holde møder, hvor man skabte en dialog mellem brugere, pårørende og professionelle i det amerikanske behandlingssystem. Men også i Norden har der været forsket i, hvordan psykisk syge bedst kommer sig oven på en sindslidelse.
I Vestre Lapland i Finland har man gennem nogle år forsøgt sig med samtaler i stedet for automatisk at udskrive medicin. På den måde når patienten, de pårørende og professionelle behandlere frem til den mest optimale behandling. Det er resultaterne fra disse eksperimenter, recovery-tilhængere især støtter sig til. Det tyder nemlig på, at man her har nedbragt antallet af psykisk syge.
På trods af de gode udenlandske erfaringer skulle der gå adskillige år, før recovery-bølgen ramte Danmark.
I år 2000 tog Videnscenter for Socialpsykiatri fat i tankegangen og begyndte så småt at beskæftige sig med begrebet ud fra en dansk vinkel.
Den begyndende recovery-bølge fik et skub med på vejen af den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i marts 2001. Nyrup Rasmussen, der selv havde en psykisk syg datter, proklamerede, at der skulle satses på recovery i fremtiden.
Blot to måneder senere vedtog Folketinget, at der skulle laves forsøg med recovery. Her skulle perspektivet om at blive helbredt for en sindssygdom være i centrum.
I 2002 begyndte så det tre-årige recovery-projekt i Århus Amt. Projektet er støttet med i alt over to millioner kroner fra Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Året efter fulgte københavnerne i århusianernes fodspor. Foreningen af Psykiatribrugere i København fik i alt en halv million kroner med på vejen til deres kurser fra Socialministeriet og Frederiksberg og Københavns Kommuner. Kommunerne vil gerne lære at fremme recovery.
– Vi vil have mere kompetence til at støtte de syge på en ligeværdig måde. Det bærende princip i hele indstillingen er, at her har vi et fælles projekt, og vi skal støtte den syge i hans proces, på hans rejse, siger Henrik Stahl Nielsen, der er chefkonsulent og koordinator på psykiatriområdet i Københavns Kommune.
Sideløbende med kurserne kører projektet "Recovery-orientering", der spørger patienter og deres pårørende, hvordan det psykiatriske system kan blive bedre til at rumme, at en hel del sindslidende kommer sig. Projektet er støttet af Socialministeriet med tre millioner.
I dag er ordet recovery skrevet ind i værdigrundlaget for behandlings-systemet i flere amter og kommuner. Men man efterlyser stadig flere undersøgelser, der dokumenterer, at recovery-tankegangen hjælper den enkelte til at komme videre, og som fortæller, hvordan man helt konkret kan gribe modeordet an.
Psykisk syge
I 2003 var næsten 97.000 danskere i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, enten via skadestue, ambulant behandling eller heldøgnsindlæggelse. 18.000 af dem havde diagnoserne skizofreni eller skizofrenilignende lidelser, knap 20.000 havde affektive – følelsesbestemte – lidelser og cirka 15.000 led af nervøse lidelser.
Langt de fleste psykiatripatienter indlægges akut og udskrives til egen bolig.
Flere syn på recovery
Man skelner mellem total og social recovery. Hvis man kommer sig totalt, er man medicin- og symptomfri. Social recovery, som man oftest ser, kan defineres som at leve et uafhængigt liv med mindst mulig medicin og et godt socialt netværk.
Selve recovery-begrebet kan ses fra to synsvinkler. For brugerne er recovery en kamp for at blive anerkendt som selvstændige individer. For andre, især professionelle, handler det mere om at lære at fungere socialt.