EU-Kommissionen har travlt.
Mindre end 100 dage efter sin tiltrædelse præsenterede kommissionen i går en ny europæisk datastrategi og en hvidbog om, hvordan Europa kan bringe sig i spidsen for udviklingen af såkaldt kunstig intelligens. Det vil sige den teknologi, som sætter computere i stand til at programmere computere og i en eller anden forstand agere ”intelligent” som den menneskelige hjerne.
Udspillet fra EU skal i høring i tre måneder, så rammerne for lovgivning kan skitseres inden årets udgang og egentlig lovgivning gennemføres næste år.
På en pressekonference blev den danske EU-kommissær for det digitale område, Margrethe Vestager, spurgt, hvad det er, som haster så meget.
Vestager svarede, at det haster, fordi Europa skal tage ledelsen på det digitale område. Det er yderst kompliceret at sikre gode forretningsmuligheder, samtidig med at man inddæmmer de store risici, der er forbundet med at udvikle og bruge kunstig intelligens. Demokratiet skal vise, at det kan skabe de rammer. Underforstået: Europa konkurrerer med Kina og USA, som ikke nødven-digvis har de samme kva-babbelser over forbrugerbeskyttelse, privatlivets fred og andre etiske hensyn i udnyttelsen af den nye teknologi.
Men kunstig intelligens handler ikke kun om etik, det handler i høj grad om penge. Som det formuleres i hvidbogen, er data det ”livgivende blod for økonomisk vækst.” Data vil vende op og ned på måden, vi producerer, forbruger og lever på.
Derfor er spørgsmålet, om det overhovedet er realistisk at regulere sig ud af de etiske udfordringer, som udviklingen af den kunstige intelligens byder på.
Forsker Adam Moe Fejerskov fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, har for nylig været medforfatter på bogen ”Forbandede fremskridt” om de nye teknologier, og han peger på, at politikerne er ude i en vanskelig mission.
”Den teknologiske udvikling er enormt vanskelig at regulere. Selvfølgelig har der været politiske forsøg på at regulere visse ting de seneste 5-10 år, men man har også ladet teknologien buldre derudaf, fordi der er et kæmpe vækstpotentiale i den. Den er med til at skabe vækst og jobs og gøre en masse gode ting,” siger han.
Et yndet udtryk i teknologibranchen er ”disruption”, det vil sige pludselig sprængning af gamle forretningsmodeller. Adam Moe Fejerskov mener, at den politiske ”disruption” er nok så vild som den teknologiske.
”Politikere skal forsøge at regulere en teknologi, som i det øjeblik, lovgivningen er færdig, allerede er 5-10 år længere ude i fremtiden. Så der vil altid være et kæmpe politisk efterslæb, når politikere vil prøve at regulere disse områder.”
”Det får nogen til at spørge, hvad man overhovedet kan gøre. Personligt hælder jeg til, at forbrugerne skal være mere skarpe til at stille krav til de ting, de bruger og til, hvordan de giver deres data videre. Men der er også behov for politisk indgriben,” siger han og peger på, at EU’s persondataforordning faktisk er et eksempel på, at man politisk kan gøre noget, som virker.
Rådgiver og forfatter Pernille Tranberg er medstifter af tænketanken Dataethics.eu, og hun advarer mod at have blikket ensidigt fæstnet på bruttonationalproduktet i hastværket med at tage kunstig intelligens i brug.
”Hvis man måler ud fra menneskelig velfærd og lykke, handler det ikke om at få kunstig intelligens indført hurtigst muligt så mange steder som muligt for at kunne afskedige så mange mennesker som muligt,” siger Pernille Tranberg.
Ifølge hende har Europa faktisk en stor chance på området for kunstig intelligens, hvis man koncentrerer sig om alt det, der ikke har med personlige data at gøre.
”Det vil sige alle former for vejrdata, vinddata, produktdata, logistikdata. Der er en kæmpe mulighed for, at Europa virkelig specialiserer sig, som Margrethe Vestager pegede på for et par dage siden. For så behøver man ikke tænke på de problemer, menneskerettighederne rejser i forhold til brugen af kunstig intelligens,” siger hun.