Ved hjælp af kunstig intelligens har tre forskere fra Aarhus Universitet fundet frem til intet mindre end et dusin potentielle ringborge i Danmark. Især ser to allerede kendte borganlæg ud til at være lovende kandidater. De var nok ikke blevet fundet, hvis ikke den kunstige intelligens bidrog.
For nogle gange kan en eksperts viden være så fasttømret, at den er svær at rokke. Sådan havde professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Søren Sindbæk det, da en stærk forskningscomputer udfordrede hans viden om to kendte og beskrevne borganlæg i Danmark: jernalderborgen Trælbanke i det sønderjyske Tøndermarsken og en middelalderborg på øen Borgø i en sø på Lolland.
Forskerholdet består af arkæologen selv, en geolog og en såkaldt it-arkæolog, som havde kodet en computer til at finkæmme det danske landskab for formationer, der ligner landets fem kendte ringborge fra vikingetiden. Resultatet var blandt andet, at computeren hårdnakket påstod, at formen på de to allerede kendte borganlæg lignede de symmetriske cirkler fra vikingetidens ringborge.
”Det havde jeg slet ikke forventet. Hvis ikke computeren havde foreslået de steder, så havde jeg aldrig undersøgt dem. De borge er i forvejen registreret som tilhørende andre tidsperioder. Her dukkede den negative side af ekspertviden op, når man er fuld af fordomme og gammel viden. De andre på holdet spurgte mig dog, om jeg var helt sikker?”.
Det spørgsmål fik Søren Sindbæk til at kigge på beviserne for alderen på borganlæggene. I forhold til Trælbanke har viden på området rykket sig siden den seneste datering.
”For 10 år siden lå den som en af flere jernalderborge. Der var også nogle på et par frisiske øer og en ved Køge. Men siden fandt vi ud af, at volden ved Køge var en ringborg fra vikingetiden, og tyske forskere havde også fundet ud af, at anlæggene på de frisiske øer sandsynligvis var fra vikingetiden. Så nu ligger Trælbanke lidt alene som jernalderborg. Derfor bør den undersøges igen.”
Angående Borgø er der ingen tvivl om, at der på øen lå en borg i middelalderen. Sporene af en ringmur taler sit tydelige sprog.
”Men kernen ser mærkelig ud, det er ikke sådan, man plejede at bygge en vold i middelalderen. Derudover fandt man for nogle år siden en tilhugget planke dateret til slutningen af 900-tallet, hvilket er i vikingetiden. Så må man spørge sig selv: ’Hvad sker der dér?’.”
Intet er endnu afklaret om, hvorvidt Danmark skal til at opskrive antallet af ringborge fra fem til syv. Men der er et potentiale.
Geolog og lektor ved institut for geoscience ved Aarhus Universitet Søren Munch Kristiansen er idémanden bag brugen af kunstig intelligens til at undersøge Danmark for spor af ringborge. Han er meget tilfreds med resultatet.
”Jeg var meget positivt overrasket over, at der virkelig var nogle, der så så runde ud og levede op til kravene,” siger geologen og fortæller videre, hvad drømmefundet er:
”Det er helt fantastisk, hvis vi finder en af Harald Blåtands ringborge. Vi ved det ikke endnu, men vi håber godt nok.”
Potentialet for ringborge er dog ikke afsøgt med de to omtalte borge. Computeren og forskerne har tilsammen fundet omkring 10 yderligere bud på mulige ringborge i Danmark. Heriblandt lokaliteter, hvor computeren har fundet en perfekt halv cirkel eller måske en kvart eller en ”pizza slice”, som Søren Munch Kristiansen forklarer det. Han fortæller også, at man allerede ved, at nogle af de 10 mulige ringborge er datereret til vikingetiden.
Spørgsmålet er nu, om det er resterne af en ringborg eller en anden bygning fra vikingetiden. Den sag kan de lokale museer hjælpe med at undersøge.
De spændende fremtidsperspektiver slutter dog ikke her. Det er nemlig første gang – så vidt forskerholdet er bekendt – kunstig intelligens og såkaldt big data er blevet benyttet med et arkæologisk formål. Og desuden første gang et helt land er blevet analyseret.
Ved at benytte offentligt tilgængelige informationer om højde- og afstandsmålinger for det danske landskab, gennem de såkaldte lidar-kortlægninger, sporede den kunstige intelligens former i landskabet, der mindede om en ringborgs form. Højdeforskelle i landskabet på ned til 10 centimeter blev gennemgået. Det svarer til, at plovfurer også blev analyseret.
”Danmark er 42.000 kvadratkilometer. Og for hver kvadratkilometer er en million kvadratmeter. Du kan nok forestille dig, hvor mange datapunkter computeren skulle analysere,” siger geolog og lektor på institut for geoscience Søren Munch Kristiansen.
Den kraftfulde computer arbejdede flere nætter, før den havde analyseret hele landet.
Resultatet blev omkring 200 bud på cirkler i det danske landskab, som forskerne derefter gennemgik. En hel del rundkørsler blev for eksempel nemt sorteret fra.
Efter undersøgelsen kan Søren Munch Kristiansen også fastslå, at der ikke er nogen visuelle spor af meteornedslag i Danmark. De har nemlig samme runde form som ringborge, så dem ville de også have fundet.
Der er flere store perspektiver i brugen af kunstig intelligens til at gennemgå landskabet. Geolog Søren Munch Kristiansen nævner, at de er i gang med at søge penge til at analysere de nordiske og andre nordeuropæiske lande for meteornedslag.
Arkæolog Søren Sindbæk nævner desuden, at computeren eksempelvis kan kodes til at lede efter uopdagede gravhøje, gamle voldanlæg fra middelalderen og nedlagte landsbyer.