Kunstig intelligens vil friste flere til at snyde ved eksamen - og ingen ved, hvordan man løser problemet

Kunstig intelligens vil få flere end nogensinde før til at snyde ved årets eksamener, frygter flere. Men mindst lige så alvorligt er selve det syn på uddannelse, som den digitale teknologi kan føre til

Kunstig intelligens kan på rekordtid hjælpe med svar på selv meget vanskelige spørgsmål. Derfor frygter flere, at årets eksamener vil blive præget af mere snyd end tidligere set.
Kunstig intelligens kan på rekordtid hjælpe med svar på selv meget vanskelige spørgsmål. Derfor frygter flere, at årets eksamener vil blive præget af mere snyd end tidligere set. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix.

På en solbeskinnet bænk i den vindstille skolegård sidder 18-årge Bjørn Fabian og misser med øjnene mod forårssolen. Om lidt er gymnasietiden forbi, men inden Bjørn og hans klassekammerater kan fejre det med vogntur, hak i huen og alskens ritualer, venter sommerens eksamener.

Bjørn Fabian går i 3.t på Aarhus Katedralskole – samme skole, som har dannet ramme for Nils Malmros’ længselsfulde ungdomsfilm. Men Bjørn Fabians virkelighed er en noget anden, end den var i 1950’erne, og noget tyder på, at denne sommer bliver uden lige for gymnasierne.

Når 3.g’erne går på læseferie, bliver de den første årgang med adgang til den omdiskuterede sprogmodel, ChatGPT. Som en digital kong Midas er den kunstige intelligens ved at forvandle alt, hvad den rører, og gymnasiet er ingen undtagelse.

Hvorfor spilde lange nætter med at vente på ordene, der kun lige akkurat snegler sig frem fra tastaturet, når et bedre svar, end hvad den trætte teenagehjerne kan fremmane, er lige inden for rækkevidde? ChatGPT er for eleven en uimodståelig fristelse og for læreren en gevaldig hovedpine.

Nemt at snyde

”Ha! Det bliver meganemt at snyde til sommer,” fortæller Per Størup Lauridsen og griner i telefonen.

Han er cand.it, lærer på Odense Tekniske Gymnasium og medstifter af bloggen viden.ai, der oplyser om brugen af kunstig intelligens på ungdomsuddannelserne.

”Det kræver næsten ingenting, bare en ekstra telefon eller et smartwatch, der kan lave et wi-fi-hotspot, og så er risikoen for at blive opdaget stort set ikke-eksisterende,” fortæller han.

Ifølge de nuværende retningslinjer tæller enhver aflevering og eksamen, der indeholder tekst genereret af kunstig intelligens som snyd.

Der findes ingen nationale retningslinjer om brugen af programmer som ChatGPT i gymnasiet, hvilket efterlader skolerne i en gråzone.
Der findes ingen nationale retningslinjer om brugen af programmer som ChatGPT i gymnasiet, hvilket efterlader skolerne i en gråzone. Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

En undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viste, at hver sjette gymnasieelev havde brugt ChatGPT til at snyde allerede 14 dage efter lanceringen af den kunstige sprogmodel.

”Dét tal er efter alt at dømme langt, langt højere i dag. ChatGPT’s popularitet er jo eksploderet over de seneste par måneder,” fortæller Per Størup Lauridsen.

I Bjørn Fabians klasse på Aarhus Katedralskole er det hver fjerde elev, der fortæller, at de har brugt ChatGPT til at generere tekst til deres studieretningsprojekt, også kendt som SRP’en. Det er den største skriftlige opgave i løbet af gymnasietiden, som vægter tungt på det endelige karaktergennemsnit.

”Det bliver det totale vilde vesten til sommer,” fortæller Per Størup Lauridsen.

Supertankeren, der skal vendes

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, sammenligner problematikken i gymnasiet med en supertanker, der skal ændre kurs.

I undervisningsbekendtgørelsen står skrevet, at der skal være sammenhæng mellem den undervisning, eleverne modtager, og den prøveform, de skal op i. Derfor kan man ikke ændre på eksamen med så kort varsel og, som Dansk Folkeparti for nylig har foreslået, vende tilbage til at skrive i hånden.

”Sagen er, at det her udvikler sig så hurtigt, at vi ikke engang véd, hvor teknologien er om et par måneder,” fortæller Tomas Kepler.

Han foreslår blandt andet det, han kalder for den italienske løsning. I Italien har man spærret for adgang til ChatGPT fra italienske IP-adresser, men han anerkender, at det bliver svært at håndhæve og ikke løser problemet på længere sigt.

Dog mener Per Størup Lauridsen, at en sådan løsning bliver næsten umulig at håndhæve:

”I praksis kan man bare downloade en gratis VPN, og derigennem skjule sig bag en udenlandsk IP-adresse. Det er meget simpelt og tager ikke mere end fem minutter. Så er vi jo lige vidt.”

I dag findes der ingen nationale retningslinjer om brugen af ChatGPT i gymnasiet. Skolerne efterlades derfor i en gråzone, hvor de i høj grad selv må tage stilling til problematikken.

Problemet handler dog ikke udelukkende om at imødekomme mulig snyd til sommer:

”Det dybere problem er i virkeligheden, at selve formålet med vores uddannelse bliver undergravet af den nye teknologi,” siger Tomas Kepler.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i en mail, at ministeriet er opmærksom på, hvad ChatGPT betyder for undervisningen og eksamenerne. Derfor planlægger man en række nye anbefalinger på området.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i en mail, at ministeriet er opmærksom på, hvad ChatGPT betyder for undervisningen og eksamenerne. Derfor planlægger man en række nye anbefalinger på området. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Han er ikke alene om at have de lange lygter tændt. Jeppe Bundsgaard, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, er overbevist om, at snyd til eksamen kun er toppen af isbjerget.

”Det er en midlertidig og ret ligegyldig diskussion,” lyder det fra Jeppe Bundsgaard.

”Vi burde i stedet fokusere på at skabe en institution, hvor eleverne faktisk er interesserede i at blive klogere på deres liv, deres samliv og på verden. Og det er gymnasiet i alt, alt for ringe grad i dag.”

Men hvordan gymnasiet skal imødekomme den kunstige intelligens, er der vidt forskellige meninger om.

I den ene ende finder vi Tomas Kepler, der i et vist omfang ønsker at skærme af for den nye teknologi:

”Vi skal turde at sige nej til digitaliseringen. ChatGPT viser os nu, at mere digitalisering ikke altid er en god ting. Hvis vi skal bibeholde dannelsen i gymnasiet, kræver det et rum, der kun er for mennesker af kød og blod. På nogle områder betyder det måske, at vi skal tilbage til en mere analog virkelighed.”

I den anden ende finder vi forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Madeleine Steenberg Williams, der i højere grad taler for at implementere ChatGPT i undervisningen:

”Det handler altså også om, at man skal lære at stole på os unge,” fortæller hun.

”Gymnasiet bør afspejle virkeligheden derude. Fokus skal være at bruge de her værktøjer på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde i stedet for at forbyde dem.”

Og et sted midt imellem GL og DGS ligger professor ved DPU Jeppe Bundsgaard:

”Man mister noget, og man vinder noget,” siger han og henviser til, at vi i dag eksempelvis ser langt færre stave- og slåfejl, end vi gjorde, før computeren kom med i skoletasken.

”Men det, vi skal lære, er at forholde os kritiske over for det, ChatGPT genererer, og over for virksomhederne bag den kunstige intelligens.”

Det har ikke været muligt at få børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) vurdering af problemet. Ministeriet skriver dog i en mail, at man har fokus på, hvad ChatGPT betyder for undervisningen og eksamenerne, og at man planlægger en række nye anbefalinger på området.