Det er efterhånden velkendt, at pruttende og bøvsende køer er en alvorlig trussel mod klimaet. Den metangas, de udleder, er 21 gange mere skadelig end CO2, og den er en af grundene til, at kødproduktion er den største enkeltstående belastning mod klimaet overhovedet.
En løsning er at spise mindre oksekød og færre mejeriprodukter, men det kniber med motivationen hos mange. Der er også gjort forsøg med at give køerne oregano og udstyre dem med særlige prut-opfangende poser, men nu er et helt nyt og langt mere radikalt forskningsprojekt sat i gang. Her vil forskerne udvikle en teknik, der ved hjælp af reagensglasbefrugtning og såkaldte dna-markører sørger for, at det kun er det kvæg, der prutter mindst, som overhovedet bliver født.
Potentialet er at nedsætte udslippet af metangas med fem procent. Det lyder måske ikke af alverden, men det svarer til at fjerne cirka 50.000 familiebiler fra vejene i Danmark. Så projektleder Poul Hyttel, der er dyrlæge og professor i anatomi på Københavns Universitet, er begejstret. Ikke blot for udsigten til at kunne gøre en reel forskel i kampen for at mindske klimaforandringerne, men også til at udnytte den nye metode til at forbedre kvægdriften på andre områder. Det bliver eksempelvis muligt at udvælge de køer, som er sundest, kræver mindst foder og producerer mest mælk – allerede inden, de er født. Dette skønnes at give de danske mælkeproducenter en årlig gevinst på 160 millioner kroner. Og når teknologien eksporteres til andre lande, vil gevinsten – både den økonomiske og klimamæssige – blive endnu større.
”Det er virkelig et projekt med store perspektiver,” siger Poul Hyttel og fortsætter:
”Også for mig personligt. Jeg har brugt årtier på at kigge gennem mikroskoper for at følge de fascinerende mekanismer, når man optimerer undfangelsens biologi, men her får jeg for alvor mulighed for at se den praktiske betydning.”
Bønder har optimeret deres avlsprogrammer gennem et helt århundrede. Og allerede i løbet af 1990’erne havde man teknologien til at udvælge de tyre, der havde de bedste gener, og til at udsuge ubefrugtede ægceller fra en kvie, så man gennem kunstig befrugtning kunne skabe de mest optimale dyr.
Poul Hyttel var faktisk med til at bringe den første reagensglasfødte kalv i Europa til verden. Men noget var galt. De befrugtede æg tog skade af at være ude i det fri nogle få dage, og de fødte kalve var ofte ikke sunde. Men nu er teknologien forbedret så meget, at der er givet grønt lys til at prøve igen. Og om cirka tre uger ser den første af projektets optimerede kalve dagens lys.
Det betyder dog ikke, at de etiske spørgsmål er ryddet af vejen. For er det helt uproblematisk at lege med naturen på denne måde? Hvad betyder det for vores syn på dyrene, at de bliver udvalgt og produceret for at udfylde bestemte mål? Og kan man garantere, at kalvene ikke længere tager skade af den kunstige tilblivelse? Det er alt sammen overvejelser, som løbende bliver lagt frem til åben diskussion og vurderet sammen med en gruppe etikere under ledelse af professor Peter Sandøe, forklarer Poul Hyttel.
For selv om vi altid har forsøgt at påvirke naturen og brugt dyr for at nå bestemte mål, er det ikke sket så direkte som i det moderne avlsarbejde.
”Vi er meget fokuserede på de etiske aspekter af udvælgelsen og vil gerne være med til at stimulere den offentlige debat om, hvor langt vi bør gå,” siger professoren.
Det gælder ikke mindst prioriteringen mellem at skabe sundere, mere produktive og mere klimavenlige dyr. At skrue genetisk ned for metangassen ser ikke ud til at påvirke sundheden, men jo mere mælk, en ko producerer, desto mere belaster det koens yver, bentøj og fertilitetsevne. Det er gynger og karruseller, som Poul Hyttel siger, men understreger, at vi i Danmark befinder os langt inde på den rigtige side af, hvad der betragtes som et afbalanceret avlsmål for malkekøer med fokus på dyrevelfærd. Alligevel foregår der en kamp mellem økonomiske og sundhedsmæssige hensyn.
”Det er ikke sådan, at fordi man ikke avler 100 procent efter dyrenes sundhed, så er det etisk uforsvarligt. Dyrene kan have større eller mindre problemer med klovene eller være drægtige og produktionsaktive i flere eller færre år, men jeg mener, at vi med dette projekt trækker i den rigtige retning. Vi er dog nødt til hele tiden at være opmærksomme på, med hvilke motiver vi piller ved tingene, så vi ikke ender med at prioritere indtjening på bekostning af klimaet og dyrevelfærden,” siger han.
Projektet er støttet med 15 millioner kroner fra Innovationsfonden, som tidligere på året også tildelte det prisen ”Årets Grand Solution” for at have særligt store perspektiver for fremtiden. Vurderingen er, at det vil tage op til fem år at få udbredt de optimerede dyr på landets marker.