I Ølstrup Kirke ved Ringkøbing har man tradition for at holde kirken åben fra solopgang til solnedgang. Det kom i mandags til at koste dem kirkens vartegn, et maleri af Emil Nolde til en anslået værdi af 10 millioner kroner.
Men Ølstrup Kirke er langtfra alene om at have værdifuld kunst hængende. Og det er helt almindelig praksis, særligt i Jylland, at kirkerne står åbne dagen igennem. Derfor diskuterer man nu i kirke- og kunstmiljøet om vægtningen mellem åbenheden og sikringen af kunsten ligger det rigtige sted.
Kunsthistoriker cand.phil. Mikael Wivel ærgrer sig voldsomt over tabet af Nolde-maleriet Middag i Emmaus fra 1904, som han betragter som helt enestående.
Det er jo ubegribeligt idiotisk at lade et billede af en sådan værdi hænge frit fremme, det indbyder jo nærmest til at blive stjålet. Kunst af den kaliber hører til på et museum i hvert fald hvis det så nemt kan forsvinde, siger han med henvisning til, at nogle af kirkens mest værdifulde kunstgenstande heldigvis ikke sådan lige er til at rende med.
LÆS OGSÅ: Præst efter tyveri: Kirken skal ikke være et museum
Hvor meget værdifuld kunst, kirkerne indeholder, og hvor meget kunsten faktisk er værd, er der ingen, der ved. For det er op til det enkelte menighedsråd at registrere det, ligesom det er op til menighedsrådet at sikre det. Kan kunsten dateres mere end 100 år tilbage, skal Nationalmuseet dog registrere det, og derfor kan Nationalmuseets forsknings- og samlingschef Michael Andersen oplyse, at det faktisk er en væsentlig del af landets ældre kunst, der befinder sig i kirkerne. Og disse kunstværker er ofte særdeles værdifulde. Det er desværre hans fornemmelse, at stadig mere af det bliver stjålet, og derfor opfordrer han både kirkerne og Kirkeministeriet til at bruge Nolde-tyveriet som anledning til at tænke over, hvor der bør sættes ind med ekstra sikring af det, der reelt er vores kunst- og kulturarv.
Den mest værdifulde kunst er jævnt fordelt over hele landet, så der er brug for en ret gennemgribende indsats, hvis tyveritendensen skal stoppes. Mange steder sker der allerede meget, men udviklingen tyder på, at der er nødt til at ske mere. Som det er nu, ved vi ikke engang, hvor meget der bliver stjålet, og det er dybt problematisk, siger Michael Andersen.
Det er dog ikke så ligetil at gøre mere, som det måske lyder. Omfattende tyverier af altersølv, kobbergenstande og andet løsøre gennem årene har for længst fået de fleste kirker til at låse meget kunst inde, når det ikke er i brug. Og skal man sikre kunsten yderligere, vil det enten gå ud over oplevelsen i kirken eller bryde med en lang, dansk tradition for at holde kirkerne åbne, mener teolog og forfatter til flere bøger om kirkekunst, Lisbeth Smedegaard Andersen:
Der er ganske mange eksempler på særdeles værdifulde ting, der er blevet stjålet fra kirkerne, men med prioriteringen af de åbne kirker kan man næsten undre sig over, at der ikke er stjålet mere. Når det er sagt, vil det være en endnu større katastrofe for kirken, hvis den var nødt til at lukke dørene igen. For kirkekunsten både påvirker og forkynder, og det er afgørende, at den også kan gøre det uden for kirketiden. Kunsten er med til at gøre kirken til et andagtsrum et sted, man kan finde ro eller trøst til alle tider. Så selvfølgelig bør vi sikre kirkerne mod, at kunsten forsvinder, men kun på en måde, så det ikke går ud over adgangen til kirken. Og den balancegang er svær.
I Landsforeningen af Menighedsråd siger formand Inge Lise Pedersen, at hun med jævne mellemrum alligevel giver menighedsrådene en opsang for ikke at sikre sig bedre mod tyverier. Men man skal ikke lukke kirken helt ned som et museum, for det er ikke meningen med kirken, påpeger hun.
At sikre sig helt vil dog altid være en umulighed, påpeger Inge-Dorthe Brønden Kaasgaard, sognepræst ved Ølstrup Kirke:Munchs Skriget blev hentet ud fra et topsikret moderne kunstmuseum (Munchmuseet i 2004, red.). Hvordan skulle vi som kirke nogensinde kunne sikre vores maleri bedre? spørger hun.