Prøv avisen

Skilsmissekurser hjælper forældre til at fokusere på børnenes behov

Vi har fået et fornyet håb og en følelse af tillid. Og det var godt at dele vores erfaringer med andre, fortæller et af de par, der har deltager på skilsmissekurset. Deltagernes baggrund er vidt forskellig, og kurset retter sig både til par, der lige er blevet skilt, og til dem der har været skilt i mange år. Modelfoto.

Skilte forældre har gavn af kurser, der tilbydes af Statsforvaltningen helt uafhængigt af den almindelige sagsbehandling. Positivt at det normaliseres, at man søger hjælp efter et brud, mener skilsmisseforsker

”Det er første gang, vi har talt sammen i halvandet år. Jeg har budt min ex på middag.”

”Vi har fået et fornyet håb og en følelse af tillid. Og det var godt at dele vores erfaringer med andre.”

Sådan lyder et par af svarene fra nogle af de forældre, som har været på Statsforvaltningens Afdeling Københavns skilsmissekursus, der udbydes helt uafhængigt af den almindelige sagsbehandling og kører på en bevilling fra Egmont Fonden.

Deltagernes baggrund er vidt forskellig, og kurset retter sig både til par, der lige er blevet skilt, og til dem der har været skilt i mange år. Det er underordnet, om man har haft en sag i Statsforvaltningen eller ej. Projektet startede i foråret 2014, og indtil nu har 300 forældre deltaget i enten et skilsmissekursus eller en forældregruppe, som retter sig mod forældre, der har børn i børnegruppeforløb.

Der har været kø til kurserne, som har været fyldt helt op, når en gruppe på mellem fem og syv skilte forældrepar fire mandage i træk har været samlet fra klokken 17 til 20.

Ifølge Statsforvaltningen har mellem 80 og 90 procent af de deltagende efter at have været på kurset svaret på en spørgeskemaundersøgelse, som er bearbejdet af analysebureauet Damvad. Her mener fire ud af fem forældre, at de har fået udbytte af kurset, mens 72 procent vil anbefale kurset til andre. Samtidig svarer 60 procent af forældrene, at kurset i forskellig grad har styrket samarbejdet med eks-partneren.

”Nogle af forældreparrene får lavet konkrete aftaler og skriver ned, at de har den og den samværsordning. Nogle ændrer måske også et par ting. Andre laver mere bløde aftaler omkring deres samarbejde og aftaler at ringe sammen hver søndag aften og fortælle, hvordan det er gået med børnene. Resultaterne bliver primært enten konkrete aftaler eller aftaler, der handler om kommunikation. Altovervejende siger deltagerne, at det har givet dem mere viden og ofte lidt fornyet energi og håb om, at de kan finde ud af det sammen, hvis de vælger at fokusere på børnene,” siger Andrea Jedrzejowska, der projektleder på kurset.

Hun oplyser, at der både kommer ressourcestærke og mindre ressourcestærke forældre. På skilsmissekurset er det et krav, at begge forældre deltager, så kønnene er repræsenteret ligeligt. Kurset er undervisningsbaseret og ledes af to børnesagkyndige undervisere. Første og sidste gang er der også en jurist til stede til at give juridisk vejledning.

Kurset begynder med, at alle forældrepar i en runde fortæller om sig selv, og hvordan det er gået siden sidst. Derefter holder en af de børnesagkyndige rådgivere et oplæg, og efter en pause går eks-ægtefællerne ud og sidder alene i et neutralt rum i cirka tre kvarter. Her kan de drøfte et konkret tema eller spørgsmål, mens underviserne går rundt og sørger for, at samtalen bliver styret i en ordentlig tone. Til slut er der opsamling, råd og vejledning.

Andrea Jedrzejowska erkender, at der selvfølgelig er nogle par, der får mindre ud af det end andre, og som har brug for mere hjælp. Men først og fremmest håber hun, at kurset vil være med til at forebygge konflikter.

”Det afgørende er, at parrene ikke kommer tilbage og får en opslidende sag i Statsforvaltningen. Ved grupperådgivningen oplever forældrene, at der både er par, der har det værre, og par der har det bedre. Begge dele kan være til stor inspiration,” siger Andrea Jedrzejowska.

Søren Marcussen er afdelingsleder i Skilsmisseafdelingen hos Center for Familieudvikling. Han plæderer for en forebyggende indsats, og det glæder ham, at initiativet kommer fra en myndighed.

”Når en myndighed udbyder sådan et kursus og signalerer, at det kan have værdi, så er det med til at skabe en normalisering af at søge hjælp efter et brud. På den måde bliver det at få hjælp ikke unormalt, men godt. Vi ser et problem i, at mange forældre regner med, at de kan klare bruddet selv, og hvis det ikke går, søger de retslig hjælp,” siger Søren Marcussen.

Han refererer til andre lande som eksempelvis Norge, hvor en gratis og forebyggende indsats har haft stor gavn. Derfor mener han, at Statsforvaltningen automatisk burde tilbyde det samme, så snart man melder en skilsmisse. På den måde sikrer man, at det ikke kun er ressourcestærke forældre, der selv er i stand til at opsøge vejledning, som ender med at få den nødvendige hjælp.

”Når vi på centeret har holdt kurser, har vi haft en større gruppe af ressourcestærke forældre. Vores klare fornemmelse er, at det ikke er de socialt lavest stillede, der tager et sådant kursus. Det er vigtigt at nå ud til hele forældregruppen,” siger Søren Marcussen.

Lisbeth Trille Gylling Loft er postdoc på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og har tidligere stået bag et forskningsprojekt om, hvorvidt skilsmisser kan forebygges og forhindres. Hun synes, Statsforvaltningens supplerende tilbud er en god idé.

”Der mangler noget hjælp til den 'bløde side'. Oftest skal Statsforvaltningen håndtere nogle firkantede ting, der handler om, hvem der har adgang til hvad. Men det at blive skilt er en kæmpe følelsesmæssig turbulens for alle involverede parter, og at Statsforvaltningen udbyder sådanne kurser vidner om, at de forstår, at de her ting hænger sammen. Det er en gevinst både for samfundet og for familierne,” siger hun.